Annonce
Hjemmet 6. maj. 2010 KL. 07.29

'Ledige lejligheder' på boligside er lejet ud

To søgninger på lejebolig.dk giver 31 lejligheder. 22 af dem er udlejet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Gratis-tendens

Flere grupper på Facebook er opstået med det formål at formidle lejeboliger gratis imellem medlemmerne i konkurrence med de kritiserede betalingssider.

To af de grupper er Lejeboliger til unge og studerende, gratis og sikkert med omkring 10.000 medlemmer og Lejligheder til salg og leje med næsten 20.000 medlemmer.

Men i går fik gratistendensen også en professionel spiller.

Det er boligsøgesiden boligønsker.dk, der skaber kontakt mellem både lejere, udlejere, sælgere og købere af boliger. Også gratis.

Indtægterne skal komme fra tredjepart, for eksempel finansieringsselskaber, der kan tilbyde sig på siden.

På boligønsker.dk skal de boligsøgende i modsætning til hos lejebolig.dk registrere sig med deres boligønsker, som så eventuelt kan matches af en udlejer.

Boligønsker.dk er også inspireret af en gruppe på Facebook, nemlig 'Det skal være gratis at finde lejebolig i DK '

To ud af tre lejeboliger på hjemmesiden lejebolig.dk er ikke-eksisterende.

Det viser en søgning på to-værelses lejligheder i København NV og i København S på hjemmesiden.

Ved en søgning på to-værelses lejligheder i postnumrene 2300 og 2400 i København får den boligsøgende et udvalg på 31 lejligheder.

Men ved nærmere eftersyn viser det sig, at 22 af dem allerede er udlejet uden at være fjernet fra siden.

LÆS ARTIKEL Lejeboliger går som varmt brød

Hvorfor har i ikke fjernet dem, når de er uden værdi for den boligsøgende?

»Fordi vi gerne vil demonstrere over for brugerne, at der er trafik og aktivitet på hjemmesiden«, siger direktør for lejebolig.dk, Michael Eggert.

Han tilføjer, at de udlejede lejligheder bliver liggende som annoncer på lejebolig.dk i tre uger efter at de er udlejet.

LÆS ARTIKEL Boligudlejere udnytter hul i loven

Lejebolig.dk reklamerer på forsiden med, at boligsøgende kan vælge mellem ialt 2.447 ledige lejligheder.

Men hvor mange af dem er så reelt til leje?

»Det ved jeg ikke nøjagtigt, men jeg mener helt bestemt ikke, at vi tæller de udlejede boliger med«, siger Michael Eggert.

Lejebolig.dk reklamerer over for potentielle udlejere med, at de kan rykke en annonce ind, som rammer over 500.000 boligsøgende.

Regner man på det tal, viser det sig, at der er 0,005 lejlighed til hver boligsøgende på lejebolig.dk. Det svarer til, at der er over 200 boligsøgende om hver af de lejligheder, lejebolig.dk reklamerer med.

LÆS ARTIKEL Steffen ville tabe 5.000 kr. på at leje ud

Det er ikke mange boliger i forhold til antallet af boligsøgende?

»For det første tæller vi en del brugere med fra vores partnersider avisen.dk og Studerende Online so.dk med, så de 500.000 er ikke alle direkte brugere på lejebolig.dk. For det andet har vi mange, der bare kommer forbi eller for eksempel søger en meget billig lejlighed i brokvartererne, og det er meget sjældent, at de bliver udbudt på for eksempel lejebolig.dk. De lejes ofte ud til folk, der har relationer til hinanden«, siger Michael Eggert.

LÆS ARTIKEL Svindlere slipper for let i Danmark

For at komme i kontakt med udlejerne på lejebolig.dk skal man som boligsøgende betale 349 kroner for to måneders søgning på hjemmesiden.

Fodret med en illusion
»Jeg og andre unge og studerende bliver fodret med en illusion om, at vi ved at betale på disse sider rent faktisk har en reel chance for at finde en bolig, da udvalget ser stort ud«.

Det siger Jonas Thomsen Sekyere, der netop har taget initiativ til en gratis boligformidlingsside på Facebook i protest over den måde, de boligsøgende bliver behandlet på.

LÆS ARTIKEL Tusinder søger bolig på Facebook

»I realiteten er der jo kun én lejebolig til de første 2.447 medlemmer hos Lejebolig.dk. De resterende 42.600 boligsøgende på siden betaler for et produkt, der ikke er der. Men lejebolig.dk får næsten 11 millioner kroner på netop de resterende medlemmer«, siger han.

Jonas Thomsen Sekyere tager udgangspunkt i Foreningen af Danske Internet Mediers optælling og ikke i Lejebolig.dk's egen. Og FDIM har optalt 45.000 brugere på lejebolig.dk.

»Lejebolig.dk kalder det 'effektiv boligsøgning', men er man på SU, skal man betale for et produkt, man sandsynligvis ikke får, og samtidigt bliver man snydt på hjemmesiden i troen på, at produktet er der«, siger han.

Direktør i lejebolig.dk Michael Eggert tager skarpt afstand fra Jonas Thomsen Sekyeres beregning af lejebolig.dk's indtægt.

»Han tager udgangspunkt i, at alle de 45.000 brugere optalt af FDIM er betalende, og det er de meget langt fra«, siger han.

Men hvor mange betalende brugere har lejebolig.dk så?

»Det oplyser vi ikke«, siger Michael Eggert.

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer