Tre rækker radiser, et nyplantet aspargesbed, en flok småsløje squashplanter og en hel masse jordbær. Malene Dissings parcelhuskøkkenhave på Amager er nem at overskue.

Det er første gang, hun har kastet sig over baghaveproduktion af grøntsager. Det er hun ikke ene om. Der er grøde i køkkenhaverne efter års tilbagegang.

Havecentrenes salg af grøntsagsfrø, bærbuske og andre køkkenhaverelaterede produkter er steget med 30 procent siden sidste forår, og hos et af landets største frøfirmaer, Weibulls, er salget af køkkenhavefrø steget med næsten 15 procent i samme tidsrum.

»De seneste ti års tid er det gået støt og roligt tilbage for salget af frø. Indtil sidste år. Der steg salget pludselig«, siger salgschef Mogens Sørensen, Weibulls.

Unge familier vil dyrke grøntsager selv
Det er især generationen midt i trediverne, der står bag det nye køkkenhaveboom. Det oplever de blandt andet hos Haveselskabet, der har 42.000 danske haveejere som medlemmer.

»Der er rigtig mange yngre familier blandt de nye køkkenhaveejere. Der sker en udskiftning i parcelhuskvartererne i disse år, hvor de ældre flytter ud, og de yngre flytter ind. Når de nye beboere planlægger, hvad de vil bruge haven til, kaster mange sig over dyrkning af bær og grøntsager«, siger Jesper C. Corfitzen, gartner og rådgiver hos Haveselskabet.

En  Have til husbehov. Malene Dissing anede intet om køkkenhaver, da hun kastede sig ud i hjemmeavlens mysterier, men nu satser hun på at blive sommerselvforsynet med salat: »Det rart at vide, at tingene ikke er sprøjtet med alt muligt eller er blevet transporteret fra den anden side af Jorden«. Foto: Miriam Dalsgaard Den kategori er 35-årige Malene Dissing præcis i. Da hun og kæresten overtog huset på Amager for to år siden, var den eneste grøntsag på matriklen skvalderkål.

Malene Dissing er også et eksempel på en anden tydelig tendens blandt de nye haveejere: Hun aner ikke en bønne om dyrkning af grøntsager.

»Jeg er en totalt amatør på området. Jeg ved ikke, om jeg planter tingene de rigtige steder, på de rigtige tidspunkter, på den rigtige måde – eller om jeg gør det hele forkert. Jeg er startet på bar bund og prøver mig lidt frem. Vil mine asparges for eksempel leve godt i deres bed. Jeg ved det ikke, for hvor meget sol skal der til, før et sted er solrigt?«, spørger hun.

Viden er gået tabt
Netop den type kunder oplever havecentrene mange af. En stor del af de nye køkkenhaveejere ved ikke ret meget om havedyrkning.

»Groft sagt tyder meget på, at der er en hel generations slip i viden om, hvordan man dyrker have. Vi har kunder, der spørger efter gulerødder til udprikling – men gulerødder sår man altså. Det er der ingen grund til at grine ad, for det viser, at basal viden er gået tabt,« siger Per Boisen Andersen, direktør i foreningen af Danske Havecentre.

Det billede genkender Jesper C. Corfitzen fra Haveselskabets rådgivning.

»Mange har brug for helt simple råd for at komme i gang. De har for eksempel brug for hjælp til at vælge afgrøder eller spørger, hvordan man hypper kartofler. Jeg skal virkelig være lavpraktisk, når jeg forklarer dem ting, for køkkenhaven er en helt ny verden for mange«, siger han.

Køkkenhaven er en fremmed verden
Jesper C. Corfitzen er selv i midten af trediverne. I hans omgangskreds er han stort set den eneste, der har en solid viden om køkkenhavens mysterier.

»De andre er simpelt hen ikke vokset op med køkkenhave, så det er en fremmed verden for dem«, konstaterer han.

Der var køkkenhave i Malene Dissings barndomshjem, men det interesserede hende ikke.

»Så jeg lærte ikke noget om køkkenhave af mine forældre. I hvert fald ikke noget, som jeg kan huske i dag«, siger hun.

Siden nedlagde hendes forældre som mange andre i deres generation køkkenhaven og udvidede græsplænen i stedet. Forrige år forærede Malene sin mor en rabarberplante.

»For rabarber skal man da have«.

Krise giver lyst til køkkenhave
Salgsdirektøren i Weibulls, Mogens Sørensen, har arbejdet med havefrø i mere end 30 år. Han vurderer, at det især er de usikre tider og den økonomiske krise, der lige nu får flere til at dyrke deres egne grøntsager.

»Det har vi også set under tidligere kriser. Folk begynder at gå mere op i det nære og vil desuden gerne spare lidt på husholdningsbudgettet«, siger han.

Malene Dissing begyndte først at arbejde med frø sidste sommer. I et vindue med udsigt over haven står seks små urtepotter. I to af dem titter en enkelt spæd grøn spire frem. Forhåbentlig bliver det en dag til hovedsalat, men først skal de vokse sig store nok til at blive plantet ud til de større salater i et af bedene under vinduet. Hun vil gerne spare lidt på grøntsagsbudgettet, men det er ikke drivkraften.

»Jeg dyrker hverken nok eller med stor nok viden til at slippe for at købe grøntsager. Men hvis jeg kan blive selvforsynende med salat hen over sommeren, så er det fint. Sidste sommer, hvor jeg anlagde haven, plantede jeg al salaten på én gang. Men vi er kun to, så den nåede at gå i stok, inden vi fik spist os gennem den. I år forsøger jeg at så salaten løbende, så må vi se, om vi får nok ud af det«, siger hun og ser skeptisk ned på de små salatspirer.

Vi vil vide, hvad vi spiser
De seneste års fokus på rester af sprøjtegifte i frugt og grønt og gentagne tilfælde af sygdomsfremkaldende bakterier i f.eks. hindbær solgt i butikkerne motiverer ifølge fagfolk også mange til at inddrage en del af græsplænen for at dyrke det grønne indslag til middagsbordet selv.

»Flere og flere vil gerne vide, hvordan deres fødevarer bliver til. Det har man fuldstændig styr på, når man selv dyrker dem«, siger Jesper C. Corfitzen.

Malene Dissing har tænkt over den side af den grønne hjemmeproduktion.

»Det rart at vide, at tingene ikke er sprøjtet med alt muligt eller er blevet transporteret fra den anden side af Jorden«, siger hun og fisker et glasskår op fra jorden i radisernes hjørne af et bed.

»Omvendt kan der jo have været alt muligt usundt her på grunden tidligere, uden at vi ved noget om det. Ikke langt herfra ligger en vej, der hedder Syrefabriksvej. Hvis jeg boede der, ville jeg næppe dyrke salat i jorden«.