Annonce
Hushandel 28. jul. 2010 KL. 03.00

Eksperter: Huspriser vil falde 20 pct.

Boligprisernes fald er standset, men inden for 3 år går bunden ud igen, vurderer professor, som forudså bolignedturen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Manden, der før nogen anden fik øje på boligboblen i Danmark, forudser et nyt stort prisfald.

Inden for tre år dykker priserne igen, og faldet kan blive på over 20 procent.

Det viser en ny analyse fra professor Jakob Brøchner Madsen, der netop er vendt hjem til CBS efter flere års ophold på et universitet i Australien:

»Efter min vurdering skal priserne mindst 20 procent længere ned, end de er i dag. Markedet er fortsat overvurderet, når man ser på udviklingen i huspriserne gennem de seneste 100 år. De har altid svinget op og ned, men det har folk en tendens til at glemme. Det er svært at sige, hvornår prisfaldet præcis sætter ind, men mit bud er inden for de næste tre år«.

LÆS OGSÅBoligprisopturen er punkteret

Jakob Brøchner Madsens analyse bygger på data for prisudviklingen siden 1936 og viser, at priserne senest svingede over periodens middelniveau i 1998.

Siden har priserne ligget langt over. Og trods de seneste års fald er de ikke nået længere ned end niveauet for 2005, hvorfra de nu stiger en smule.

Vi kan ikke i længden holde renten lav
Analysen bakkes op af lektor Jens Lunde, CBS, som har set beregningerne:

»Folk går rundt og tror, at nu skal de købe, men som beregningen viser, er vi langt over det langsigtede ligevægtsniveau. Vi kan ikke regne med at fastholde det aktuelle prisniveau, for vi kan ikke i længden holde renten lav«.

TIP OS:Er du ramt af bolignedturen

Nye tal viser ellers, at boligpriserne nu er svagt stigende, og det får ejendomsmæglere og realkreditinstitutter til at melde, at boligmarkedet er vendt.

LÆS OGSÅVi skylder mere men betaler mindre

Ifølge Brøchner Madsens beregninger er priserne imidlertid blot landet på et midlertidigt niveau, som holdes oppe af kunstigt lave renter.

»Hele verdensøkonomien hænger i en tynd tråd, og kun renter tæt på nul procent holder os oppe. Vi har aldrig set så lav rente i så lang tid, og det kan umuligt blive ved. Den lave rente har fået mange til at vælge korte, variabelt forrentede lån, og mange har fået en illusion om, at renten vil være permanent lav. Det kan blive grusomt for dem, når renten stiger«, siger Jakob Brøchner Madsen.

Realkreditrådet forstår ikke udregningerne
Han peger på, at investorer på et tidspunkt vil få nok af de lave renter og sætte deres penge i aktier i stedet for obligationer.

Hvis lande som Kina sælger ud af deres mange amerikanske statsobligationer, vil det tvinge USA til at sætte renten op, vurderer Brøchner Madsen.

SE BOLIGER TIL SALG

Hos realkreditinstitutterne tror man imidlertid ikke på, at boligpriserne falder.

»Det kan jeg ikke skrive under på. Vi ser mange faktorer, der viser, at priserne har bidt sig fast, og det ser ikke ud til at være noget forbigående«, siger vicedirektør i Realkreditrådet Jan Knøsgaard.

At Brøchner Madsen før har forudsagt store prisfald, giver ikke grund til særlig opmærksomhed, mener han:

»Jeg har aldrig rigtig forstået hans model. Jeg tror på, at folks indkomstgrundlag er afgørende for, hvordan boligpriserne udvikler sig. Med skattereformen har mange fået bedre disponible indkomster, så det taler for opadgående priser«.

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer