Annonce
Hushandel 3. sep. 2010 KL. 23.47

Boligejere kan sikre sig rekordrente

Chancen, for at boliglån med fast rente kommer ned på 3,5 procent, stiger.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

For 4,50 kroner mere om dagen kan du sove trygt om natten.

Det tilbud bliver en realitet, hvis danske boligejere i nær fremtid får mulighed for at låne til 3,5 procent med fast rente. I praksis vil det betyde, at man så kan optage et fastforrentet lån til en månedlig udgift, som er få kroner over, hvad flekslånere i snit har betalt siden 1997.

»Hvis vi kommer ned på 3,5 procent, kan man virkelig tale om, at det er billigt at få sikkerhed i sit lån«, siger Morten Skak, lektor ved Syddansk Universitet.

Usikkerhed presser renterne ned
I sidste uge varslede Realkredit Danmark, at dette kan komme på tale, hvis 4-procents lånene går over kurs 100.

Morten Skak vurderer, at chancen for, at det sker, stiger, i takt med at usikkerhed om økonomien presser renterne ned.

»De fastforrentede lån har aldrig ligget så tæt på flekslånenes historiske gennemsnit som nu«, siger økonom Sonia Kahn fra Realkredit Danmark.

Forskel på 4,50 kroner om dagen
Næste år forventer økonomerne, at renten på flekslånene vil ligge rekordlavt, men selv om det lægges ind i regnestykket, lander den gennemsnitlige rente på et flekslån på 3,61 procent.

Og så er et 3,5-procents fastforrentet lån fortsat stort set lige så billigt: en månedsforskel på 140 kroner – eller godt 4,50 kroner om dagen, viser Realkredit Danmarks beregning.

Og det fastforrentede lån er kun dyrere, fordi kursen er sat til 96 og ikke 100.

Lektor undrer sig
De historisk lave renter har da også fået flere til at vælge fastforrentede lån. Men lektor Jens Lunde fra CBS i København undrer sig over, at det fortsat er forbløffende få, der vælger den sikre model:

»Det er helt uforståeligt. Hvis man ikke har et fastforrentet lån, har man en stor risiko for, at renten stiger væsentligt. Så tror nogle, at de blot kan skifte til fastforrentet, hvis renten stiger, men det er langtfra sikkert, at man kan nå det«, siger Jens Lunde og fortsætter:

»I en sådan situation kan de mange låntagere med flekslån blive fanget på høje renteudgifter. Det gælder både boligejere, landbrugere og andre låntagere«.

Ingen grund til at ærgre sig
Flekslånere har på deres side intet at ærgre sig over lige nu.

Renten for 2011 tegner til at blive 1,25 procent for etårige flekslån – den laveste nogensinde. Men fleksrenten kan i teorien blive mange gange højere året efter – mens det fastforrentede lån bliver, hvor det er. Og historisk set har fleksrenten svinget meget.

Siden 1997 har den i 9 ud af 13 år ligget over 3,5 procent, og i 2001 landede den på 5,61 procent. I snit har renten ligget på 3,8 procent frem til nu.

Folk med stor friværdi
De seneste dage er udsigten til, at der kommer 3,5-procents lån på markedet, aftaget i takt med gode nyheder om verdensøkonomien. Realkredit Danmark anbefaler derfor 4-procents lån og ikke, at man venter på et lån på 3,5 procent.

Men selv om kursen er nærmere 90 på lån under 4 procent, kan det stadig være gode lån for nogle, påpeger Jens Lunde:

»For folk med stor friværdi, som gerne vil have sikkerhed og så lave betalinger som muligt, vil sådan et lån være lykken«.

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer