Annonce
Hushandel 17. sep. 2010 KL. 07.35

Andelsforeninger går til angreb på mæglersalærer

Det koster 5.000 kroner at sælge en andelslejlighed, så hvorfor skal mægleren have 50.000?

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Se også

Hidtil har det kostet 5.000 kroner at sælge en andelslejlighed, og det er så enkelt at næsten enhver kan foretage overdragelsen.

Så hvorfor skal ejendomsmæglerne, der i dag står for hovedparten af salget af andelslejligheder, tilkende sig selv salærer på mellem 50.000 og 100.000 kroner.

Det spørger direktør i Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, ABF, Jan Hansen.

»Det undrer mig, at det skal koste så meget at sælge en andelsbolig. Der har ikke været reguleringer på lovgivningsområdet, der kan retfærdiggøre den pris, siden ejendomsmæglerne begyndte at formidle andelsboliger«, siger Jan Hansen.

LÆS ARTIKELMæglere lokker andelshavere til opløsning

I dag regner man med, at størstedelen af andelsboligerne, der sælges, går via en ejendomsmægler, som tager samme salær for at sælge en andelsbolig som de tager for at sælge en ejerbolig.

»Jeg har ikke fundet et fornuftigt svar på, hvordan ejendomsmæglerne kan komme frem til de priser, de tager for at sælge en andelslejlighed. Det er klart mere ukompliceret at sælge en andelsbolig, end det er at sælge en ejerbolig«, siger Jan Hansen.

»Der er stadig andelsboligforeninger, der kan sælge og klare overdragelsen fra sælger til køber for det beløb, det altid har kostet, nemlig omkring 5.000 kroner, og der er ikke vedtaget nogen ny lovgivning, som gør det mere kompliceret, end det har været tidligere«, siger Jan Hansen.

LÆS ARTIKELPriserne på andelsboliger er blevet stabile

Det bekræfter formanden for andelsboligforeningen Tomsgårdshuse i Københavns nordvestkvarter, Henrik Hansen.

»Hvis foreningen ordner salget, koster det 1.000 kroner for bestyrelsens arbejde med sagen, og advokaten skal have i underkanten af 3.000 kroner«, siger han.

Men Henrik Hansen fortæller samtidigt, at meget få på foreningens venteliste vil købe til de priser, som sælgerne forlanger på det tidspunkt, hvor de i starten af salget udbyder lejligheden til ventelisten.

»Når folk så er møre, har mæglerne det pædagogiske middel til at tale sælgerne ned i pris, og det samme middel har vi desværre ikke«, siger han.

LÆS ARTIKELUnge købere brænder sig på andelsboliger

Direktør Jan Hansen fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation siger, at hovedproblemet har været, at efter de store stigninger i ejendomsvurderingerne er der stadig mange andelshavere, der tror, at de kan komme af med deres andelslejlighed til maksimalpriserne.

Hvis en andelslejligheds maksimalpris er vurderet til en million kroner, for eksempel, vil det i dag ifølge Jan Hansen typisk være en urealistisk pris.

»Hvis sælgerne gik til deres andelsforening og til ventelisten for at sætte en realistisk pris, ville den måske snare ligge på 700.000 kroner«, siger han.

LÆS ARTIKELTusinder søger bolig på Facebook

Jan Hansen mener, der ofte sker det, at en andelshaver først forsøger at sælge til maksimalprisen, og når lejligheden så ikke bliver solgt, ender sælgeren hos en ejendomsmægler, der sandsynligvis vil sætte prisen realistisk til det samme som andelsforeningen og ventelisten ville pege på.

»Sælgeren får det samme for sin lejlighed, men problemet er bare, at så skal mægleren have mellem 50.000 og 100.000 kroner, hvor sælgeren kunne nøjes med 5.000 kroner i omkostninger, hvis handelen blev ordnet via andelsforeningen«, siger Jan Hansen.

Andelsboligforeningernes direktør vil først om et par uger fortælle, hvad foreningen konkret vil gøre for at komme mæglernes salærer på deres salg af andelsboliger til livs.

LÆS ARTIKELBanker tør ikke låne til andelsboliger

Formanden for Dansk Ejendomsmæglerforening Steen Winther-Petersen siger, at andelshavere jo ligesom boligejere er frit stillet med hensyn til selv at stå for salget af deres bolig eller lade andelsforeningen gøre det.

Men derudover er han lodret uenig med Jan Hansen i, at det er mindre kompliceret af sælge en andelsbolig, end det er at sælge en ejerlejlighed.

»Arbejdet med at sælge en andelslejlighed er nøjagtigt det samme, og i nogle tilfælde endda større, for en ejerlejlighed er en veldokumenteret selvstændig ejendom, hvor alle oplysninger er præsenterede. Ved salg af en andelsbolig skal vi også undersøge foreningens soliditet«, siger Steen Winther-Petersen.

LÆS ARTIKELTjek om andelsboligen er et godt køb

Steen Winther-Petersen tilføjer, at ejendomsmæglerens salær ved salg af en andelsbolig svarer nogenliunde til salæret ved salg af en ejerbolig.

»Men salæret er jo altid resultatet af en individuel aftale mellem mægler og sælger«, siger han.

Mogens Brask fra ejendomsmæglerkæden Home siger, at det er mere reglen end undtagelsen, at der er mere arbejde med at sælge en andelsbolig end en ejerlejlighed.

»Ofte skal mægleren selv ud og finde oplysninger om andelen og foreningen, som ikke altid er tilgængelige i foreningens papirer. De oplysninger er mere tilgængelige, når det gælder ejerlejligheder«, siger Mogens Brask.

NYHEDSBREV: Tilmeld dig Tjek.dk's nyhedsbrev og få nyheder om forbrug, test og guides direkte i din indbakke

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer