Annonce
Hushandel 23. okt. 2010 KL. 23.28

Flere må sælge huset på grund af pengenød

Kun hver tiende skifter bolig af lyst. Stadig flere er tvunget til sælge at efter skilsmisser og fyringer.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Hvis kæresten smutter, eller jobbet ryger, må boligen nu oftere sælges.

På blot to år er der sket mere end en tredobling i andelen af boligejere, der sælger af pengenød.

Det viser en rundspørge foretaget af kæden EDC blandt 240 ejendomsmæglere.

14 procent sælger af nød
Udviklingen sker, selv om renten er styrtdykket i samme periode:

»Men hvis man tjener mindre eller måske helt har mistet sit arbejde, oplever flere, at boligen alligevel bliver for dyr«, siger konsulent Birgitte Ringbæk fra EDC.

Mens det i 2008 var 4 procent, der solgte, fordi boligen var blevet for dyr, er det i dag 14 procent.

For mennesker med job og uddannelse er det forbundet med skam at måtte sælge huset på den måde

Den kraftige stigning i andelen af boligsalg på grund af pengenød kommer som en eftervirkning af krisens komme for to år siden, vurderer Danmarks største gældsrådgivning:

»Vi har de seneste år oplevet en stigning i sager, hvor folk må flytte fra huset, fordi de ikke længere har råd. Folk har under opsvinget fået lov at låne mere, end de kunne afdrage«, siger Sandy Madar, der står i spidsen for Gældskompagniet og Den Sociale Retshjælp.

Følelser giver dårlige valg
Det rammer især hårdt blandt folk, som ellers har levet velstillede liv:

»For mennesker med job og uddannelse er det forbundet med skam at måtte sælge huset på den måde. Når de kommer til os, har mange af dem end ikke fortalt deres nærmeste familie, hvilken situation de står i. Det gør særlig ondt, fordi det er ens hjem – ens base – som bliver taget væk«, siger Sandy Madar.

Netop det følelsesbetonede kan være med til at gøre tingene værre, siger Sandy Madar:

»Folk prøver desperat at redde det ved at tage dyre forbrugslån. I længden går det alligevel galt, så de får endnu mere gæld. Det vigtige er, at man i stedet søger hjælp tidligt. Vi har haft en sag, hvor banken tvang en mand til at sælge huset, fordi han manglede 800 kroner i sit månedsbudget. Han fik et tab på en halv million, som han må betale af på i mange år fremover. Den slags kan undgås, hvis man søger tidlig hjælp«.

Færre flytter af ren og skær lyst
I samme periode har der været et voldsomt svind i andelen af folk, som af helt utvungne omstændigheder vælger at flytte til nyt. På to år er den andel halveret fra 23 til 11 procent.

Udviklingen mærkes markant blandt ejendomsmæglerne, fortæller Claus Vejgaard, der er mægler i Ejby og Køge syd for København.

Han oplever, at skilsmisse nu oftere gør, at ejere ikke har råd til at blive boende.

»Dem har vi mange af. Før i tiden var der friværdi i huset, og man kunne blive boende med et afdragsfrit lån. Efter at arbejdsløsheden er steget, kan få blive godkendt til at overtage den eksisterende gæld alene. Bankerne ser jo sådan på det, at når man som enlig boligejer bliver fyret, er hele husstanden pludselig arbejdsløs«, siger Claus Vejgaard.

Skilsmisser udløser hussalg
Undersøgelsen viser da også, at skilsmisse er direkte årsag til 15 procent af hussalg. Sådan har niveauet omtrent været de seneste tre år, siden det steg fra 10 procent i 2007.

Hos Gældskompagniet kender man til sager, hvor skilte par er nødt til at blive boende sammen, fordi de ikke har råd til salg.

Helt så stramt er det ikke for Anna Lise Christensen fra Fyn. Men økonomi er en af årsagerne til, at hun netop har skiftet bolig, efter at hun har endt et forhold. Ekskæresten flyttede, efter at de havde boet sammen i syv år.

»Det kunne lige netop have hængt sammen, men det ville blive meget stramt, og banken frarådede det«, siger Anna Lise Christensen.

Ene forælder på boligjagt
For hende er det endt med en løsning, der er til at leve med. Huset blev derfor solgt 1. oktober, og som ene forælder gik hun på udkig efter en billigere bolig.

Lejebolig var ikke muligt, men hun har nu fundet et hus, som efter afslag kostede 975.000 kroner. Her hænger budgettet bedre sammen:

»De lavere huspriser gør, at vi måtte slå af i prisen, da vi solgte, og jeg måtte kæmpe for at få prisen sat ned på det hus, jeg købte. Banken havde godkendt, at jeg kunne låne op til 1,2 millioner kroner, men det er ikke realistisk med pubertetsbørn, der skal på efterskole. Med den lave rente sidder jeg nu billigere i det end i en lejebolig«, siger Anna Lise Christensen.

Lejebolig er ofte eneste løsning
Ofte er lejebolig ellers eneste mulighed for dem, der er tvunget til salg, fortæller Claus Vejgaard:

»Før i tiden flyttede folk ofte fra en større til en mindre ejerbolig, hvis de manglede penge. Men efter de senere års prisfald får mange ikke penge med fra deres salg – de får måske endda et tab – og så giver banken sjældent lov til at låne til en anden ejerbolig«.

Det bevirker, at der kommer mindre gang i bolighandlen end normalt, fordi de, der sælger, ikke køber nyt:

»Vi er nogle gange glade, fordi vi lige har solgt tre huse – men så opdager vi, at der faktisk ikke kom nogen købere ud af det. Hvis det er dødsbo eller folk, der flytter i lejeboliger, sætter det ikke gang i fødekæden«, siger Claus Vejgaard.

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer