Som at få udsat sin henrettelse.

Sådan siger chefen for regulering i et af Danmarks største realkreditinstitutter, Nykredit, Jesper Berg, efter at politikerne på G20-topmødet har undladt at ændre nye bankregler, som kan koste boligejere og virksomheder i Danmark en ekstraudgift på mere end 5 milliarder kroner om året.

LÆS ARTIKELDanske flekslån reddet indtil 2018

»Ideelt havde G20 grebet ind mod det. Nu får vi i stedet en mellemting. Det er hverken en frikendelse eller en henrettelse. Mest som at få en udsættelse«, siger Jesper Berg.

Håbede på at bløde op
Han henviser til de såkaldte Basel III-regler, der betyder, at banker fremover kun må ligge inde med få realkreditobligationer. Det rammer lande som Danmark, Norge, Australien og Hongkong særlig hårdt, fordi realkreditobligationer her udgør 50-80 procent af bankernes kassebeholdning.

Håbet i de fire lande var, at det på G20-topmødet i Sydkorea ville lykkes at overtale de andre deltagere til at bøje Basel III-reglerne og tillade det samme niveau af realkreditobligationer i landene.

LÆS ARTIKELNye bankregler koster hver dansker 4.000 kr.

Sent torsdag forlød det dog fra flere kilder, at den endelige konklusion fra G20 ikke vil indeholde nogen form for tilkendegivelse i den retning.

Kan tvinge til brandudsalg
»Intet overhovedet tyder på, at det kommer med«, som en embedsmand fra EU’s delegation udtrykker det. Basel III-reglerne vil i stedet blive godkendt i deres nuværende form.

Det kan betyde, at danske banker bliver tvunget til at sælge ud af deres realkreditobligationer for i stedet at købe statsobligationer.

Det er dét udsalg, og det faktum, at realkreditinstitutterne fremover skal sælge nye obligationer til udenlandske kunder, der ifølge Realkreditrådet vil presse renten op og koste boligejere med rentetilpasningslån og nye boligejere en milliardregning. Helt præcis en årlig rentestigning på omkring 0,5 procent svarende til en ekstraregning på 5,6 milliarder kroner.

EU som redningskrans
Når Danmark og de andre lande ikke bare får lov at beholde deres realkreditsystem, skyldes det, at Storbritannien allerede har indført Basel III-reglerne. Og briterne mener, at det vil skabe ulige konkurrencevilkår, hvis andre landes banker må ligge inde med flere realkreditobligationer end de britiske, fordi de giver højere afkast.

Slaget er dog ikke tabt endnu.

Basel III-regler giver mulighed for en vis grad af fleksibel regulering, og EU-kommissionen skal til foråret sammen med Europaparlamentet diskutere, om man skal tillade de europæiske banker – med undtagelse af de britiske – at have flere realkreditobligationer.

Store interesser på spil
Europaparlamentet har allerede stemt for en resolution, der stiller sig positivt over for den danske sag, og den danske økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) understreger da også, at regeringen prioriterer sagen højt.

»Vi vil arbejde målrettet på, at der tages hensyn til de gode egenskaber ved det danske realkreditsystem«, siger Brian Mikkelsen.

Jesper Berg vurderer, at det endelige resultat bliver et sted mellem Basel III-reglerne og det nuværende danske system.

»Det er store interesser, der lægger arm, og det ender nok i en gråzone. Dog skal det nok også gå rigtig galt, for at det bare bliver Basel III-reglerne rent«, siger Jesper Berg.