Annonce
Annonce
Hushandel 1. maj. 2012 KL. 13.35

Fra i dag bliver det dyrere at sælge din bolig

Nye krav får sælgers udgift til rapporter til at stige mindst 25 procent.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det nye eleftersyn

Pris, hvis huset er fra før 2001

Under 100 kvadratmeter - max. 1.952 kroner inkl. moms

Mellem 100-199 kvadratmeter - max. 2.577 kroner inkl. moms

Mellem 200-299 kvadratmeter - max. 3.327 kroner inkl. moms

-------------------

Pris, hvis huset er fra 2001 eller senere

Under 100 kvadratmeter - max. 1.577 kroner inkl. moms

Mellem 100-199 kvadratmeter - max. 2.077 kroner inkl. moms

Mellem 199-299 kvadratmeter - max. 2.702 kroner inkl. moms

----------------------

Priserne er de maksimale priser, som installatører, der er godkendt til at lave eftersynet, må tage.

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen

Boligsælgere er i forvejen presset på prisen, og fra i dag lægges der yderligere en omkostning på bolighandler.

Det nye eleftersyn af huset, som fremover er et krav, hvis køber skal kunne tegne ejerskifteforsikring mod skjulte fejl og mangler, træder i kraft i dag.

LÆS ARTIKELDit hus blev 40.700 kroner mindre værd i februar

Eftersynet vil koste fra 1.577 kroner op til 3.3267 kroner, afhængig af husets alder og størrelse.

Dyrere forsikring rammer sælger
I forvejen koster det i omegnen af 10.000 kroner til tilstandsrapport og energimærke, hvis man skal sælge et almindeligt hus på 140 kvadratmeter.

Og samtidig med de nye regler om eleftersyn udvides dækningen på en ejerskifteforsikring, så bl.a. defekte elinstallationer, der opdages efter boligkøbet, er omfattet.

Den nye dækning får prisen på forsikringen til at stige med omkring 25 procent - og det rammer også sælgeren, som er forpligtet til at betale halvdelen, hvis køber vælger at tegne forsikringen.

Sælgere er også forbrugere
Det har bl.a. fået mæglerkæden EDC til at påpege, at bægeret nu er fuldt for de sælgere, der skal betale:

LÆSEjendomsmæglere: Energimærker ved hussalg er spild af penge

»Det er næsten tabubelagt at stille spørgsmål til ordningens værdi, når det drejer sig om miljø og forbrugere«, har kædens kommunikationschef Jan Nordmann tidligere udtalt.

»Men vi bliver nødt til at forholde os til, at boligsælgerne, som også er forbrugere, hvert år bruger formuer på rapporter, som ingen kan dokumentere en effekt af i form af energiforbedringer og mere miljøvenlige boliger«.

Bider sig selv i halen
Den store post på budgettet får også nogle sælgere til at udskyde besøget af den sagkyndige, der skal lave tilstandsrapporten, fortæller mæglerkæden Danboligs kommunikationschef Uffe Vind:

LÆS OGSÅNu går jagten ind på farlig el i huset

»Mange fravælger det og får den først lavet, hvis de fornemmer, at der er en potentiel køber på banen. Og det skyldes alene prisen på tilstandsrapporten, som altså stiger med 25 procent fra i dag, fordi der også skal laves en el-rapport. Problemet er bare, at køberne ikke melder sig på banen, før de er i besiddelse af tilstandsrapporten, så det bider sig selv i halen,« siger han til Jyllands-Posten.