Annonce
Annonce
Hushandel 14. maj. 2012 KL. 14.45

Analyse: Du kan tabe penge på at sætte husprisen for højt

Starter boligsælgeren med en for høj pris, risikerer han lang salgstid og mindre gevinst.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Som sælger kan det være fristende at sætte en høj pris på sin bolig.

Dels fordi man synes, den er meget værd - og dels, fordi der så også er noget at slå af på, når den potentielle køber er i farvandet.

LÆS ARTIKELRekordfå bygger nyt hus

Men strategien kan faktisk vise sig at give bagslag og indbringe sælgeren færre penge, end hvis han fra starten havde sat en skarp - altså realistisk - pris.

100.000 mindre i gevinst
Det indikerer beregninger, som Realkredit Danmark har lavet på baggrund af data om 5.600 huse solgt af mæglerkæden Home i de seneste 15 måneder.

»Udbudspriser, der blev sat op til fem procent for højt, endte gennemsnitligt med at give en salgspris på i omegnen af 15.500 kroner per kvadratmeter. Mens udbudspriser sat 10-15 procent for højt resulterede i salgspriser omkring 14.000-15.000 kroner per kvadratmeter«, forklarer cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig.

LÆS OGSÅHusejere gambler med klimasikringen

Omsat til kroner og øre betyder det en gennemsnitlig lavere pris på 100-200.000 kroner for et typisk parcelhus på 140 kvadratmeter.

Hurtig salgstid ved skarp pris
En del af forklaringen er, at hvis boligens pris er for høj, tager det længere tid at sælge den.

Og som prisudviklingen har været det seneste år, er sælgerne altså blevet overhalet indenom af faldende priser.

Typisk har det taget mere end 200 dage at sælge et hus, hvis den første udbudspris var mere end 15 procent højere end den endelige salgspris.

Og modsat har huset været solgt på under 100 dage, hvis 'overprisen' kun løb op i 5 procent, viser beregningerne.

Ingen optur i vente
Selv om det kan være svært, råder Realkredit Danmark kommende sælgere til at lægge ud med den skarpe pris - altså uden at indregne 'noget at slå af på'.

LÆSHuskøbere er nervøse for nye prisfald

»Det vil alt andet lige sikre større interesse om boligen og øge sandsynligheden for et salg. Boligpriserne står næppe over for en større optur over det kommende års tid, så man skal ikke frygte at gå glip af en gevinst ved prissætning til det aktuelle markedsniveau«, siger Christian Hilligsøe Heinig.

FACEBOOKBliv ven med Politiken