Annonce
Annonce
Hushandel 9. okt. 2012 KL. 08.33

Bidrag på realkreditlån er en pengemaskine

Beregninger viser, at kreditforeninger hæver prisen mere end nødvendigt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Se også

Realkreditten skruer priserne væsentligt mere op, end branchen kan forklare ud fra stigende omkostninger fra nye kapitalkrav.

Netop de stigende kapitalkrav bliver ellers brugt som undskyldning for at hæve priserne på realkreditlån, men prisstigningen dækker også over en ren merfortjenste, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Prisen steg 62.000 kroner
Det viser beregninger, som avisen har fået foretaget af et konkret lån tilhørende en landbrugskunde i Realkredit Danmark.

Realkreditselskabet har hævet prisen på kundens lån - den såkaldte bidragssats - med mere end 62.000 kr. på fire måneder, men har ifølge beregningerne kun merudgifter til at udstede lånene på omkring 40.000-45.000 kr.

Realkreditselskabet indrømmer da også, at der skal tjenes flere penge.

LÆS ARTIKELTre ud af fire realkreditkunder rammes af stigende priser

»Der er et behov for at øge indtjeningen og forbedre forrentningen af egenkapitalen, så vi også i fremtiden kan tilbyde vores kunder obligationer med en så høj kurs og lav rente som muligt«, siger Carsten Nøddebo, adm. direktør i Realkredit Danmark.

Netop de stigende kapitalkrav bliver ellers brugt som undskyldning for at hæve priserne på realkreditlån, men prisstigningen dækker også over en ren merfortjenste.

Privatøkonomisk rådgiver Kim Valentin mener, at tiden er ved at være moden til at sætte vandtætte skotter op mellem bankerne og realkreditsektoren.

LÆS OGSÅEkspert advarer: Realkredit-opsplitning betyder dyrere boliglån

»Det styrker mig i, at det er ufornuftigt at lade banker eje et realkreditinstitut. Bankerne er i færd med at lave realkreditten om til bankforretning, og det ødelægger det gamle, velkendte realkreditsystem«, siger Kim Valentin, adm. direktør i Finanshuset i Fredensborg til Jyllands-Posten.

nyheder@pol.dk