Anna Schulin-Zeuthen købte andelslejlighed på Amager for et halvt år siden. Den kostede knap 1,2 millioner kroner.

Men med en månedlig afgift på kun 2.600 kroner ligger den 83 kvadratmeter store lejlighed alligevel i den billige ende af et andelsboligmarked, der på kort tid er eksploderet i prisstigninger.

Det betyder, at mange andele nu er så dyre, at man lige så godt - eller i nogle tilfælde med langt større fordel - kan købe en tilsvarende ejerbolig.

Andel eller eje?
Danske Bank har for Tjek lavet en beregning, der viser, hvor meget ejerbolig man får for den samlede udgift til en given andelsbolig.

»Beregningen giver en indikation af, om andelen er attraktiv. Hvis man er interesseret i en andel, kan man kan bruge tallene til at vurdere, om man synes, den er pengene værd i forhold til en ejerbolig«, siger Las Olsen, der er privatøkonom i Danske Bank.

Køb for flere millioner
Tallene afslører for eksempel, at skal du betale 1 million kroner i indskud for en andel i en forening med sund og sikker økonomi - samt 6.000 kroner om måneden i afgift til foreningen - så kunne du i stedet købe en ejerbolig til 2,1 millioner kroner og sidde med den samme privatøkonomi.

Har du derimod kig på en nybygget andelsbolig med variabelt forrentede lån og delvis afdragsfrihed, kunne du få endnu mere ejerbolig for de samme penge.

Hvis du her betaler 1 million for andelen og 6.000 i månedlig afgift, kunne du på ejerboligmarkedet havde købt for knap 2,4 millioner kroner.

Gode køb i gammel boligmasse
Las Olsen understreger, at der stadig er gode køb at gøre på andelsboligmarkedet, især i den gamle boligmasse.

Men med de nye, offentlige vurderinger i hånden har mange foreninger valgt at skrue andelskronen i vejret, så priserne på andele er steget flere hundrede procent.

Sæt dig ind i økonomien
»Engang kostede en andel i København 50.000 kroner, så man kunne tillade sig at tage lidt let på det. Men nu er prisniveauet et andet, og derfor skal man se sig godt for. Det er helt afgørende, at man sætter sig ind i foreningens økonomi«, siger Las Olsen.

Afdrag er bedst
»Du tager reelt to lån, når du køber en andelsbolig. For du går med i det lån, foreningen allerede har. Og måske passer det lån dårligt til din privatøkonomi«, siger Las Olsen og tilføjer:

»Du er bedst stillet, hvis foreningen betaler afdrag, for så er der også opsparing, for eksempel til fremtidig vedligeholdelse. Hvis foreningen har rentetilpasningslån, risikerer du højere boligafgift, hvis renten stiger. Andelsboligforeninger kan ikke trække renter fra i skat, og derfor rammer højere renter hårdere end i en ejerbolig«.

Gæld uanset hvad
Også Henrik Høpner, der er formand for Danske Boligadvokater, råder potentielle andelskøbere til at tænke sig om og søge rådgivning.

»Man skal være opmærksom, når man sammenligner andelsboliger med ejerboliger. De tider er forbi, hvor det aldrig kunne gå helt galt med en andel. Nu kommer man til at hænge på en stor gæld, enten i foreningen eller til indskuddet«, siger han.

For dyre andele
Mange frustrerede andelshavere står lige nu med lejligheder, der via en høj offentlig vurdering er blevet voldsomt meget mere værd - men har vist sig svære at sælge, så værdien kan omsættes til rigtige penge.

Og det skyldes i mange tilfælde, at priserne er blevet for høje til at konkurrere med ejerboliger, hvor køberen får større frihed end i en andelsboligforening.

Det betyder, at man som interesseret i en andel sagtens kan prutte om prisen.

Prisfald kan være på vej
»Man skal bare klø på med et bud«, siger Henrik Høpner.

»Sig til sælgeren, at det kan godt være, at andelskronen svarer til den pris, boligen er udbudt til, men det synes du ikke, den er værd. Man kan kun få nej«.

Tidligere har mæglerkæden Home vurderet, at priserne på andele generelt skal justeres 20 procent ned.