Det er ikke længe siden, at en arbejdsweekend i andelsbolig- foreningen også indebar småbitre diskussioner om ejerlejlighedsfolket, der bare blev rigere og rigere i friværdikroner uden at løfte en finger.

Men i løbet af de seneste år er ejerboligerne faldet i pris, mens de offentlige vurderinger fra Skat og valuarvurderinger har sendt værdien af de gamle andelsboliger i især Århus og København flere hundrede procent i vejret.

Andel som investeringsobjekt
Den udvikling betyder, at andelshavere ikke længere kun går op i fællesskab, plads til alle og billig husleje. De tænker i stigende grad på deres bolig som et investeringsobjekt, de kan tjene penge på.

To ud af tre andelshavere mener i dag, at en andel er en ’god’ eller ’meget god’ investering. Det viser en Gallup-undersøgelse, som Arbejdernes Landsbank har fået udarbejdet.

Et paradoks
»Rigtig mange oplever, at de har fået en værdi, de ikke havde regnet med. Det giver nye muligheder og gør andelshaverne mobile, så de for eksempel kan flytte videre til en ejerbolig«, siger Jens Damgård Nielsen, der er boligforeningschef i banken.

Men Gallup-undersøgelsen afslører også noget af et paradoks.

De nye betaler
For samtidig med, at det store flertal af andelshavere opfatter deres bolig som en god investering – altså at de tjener penge, når de sælger den – er det kun hver fjerde, der er enig i, at de høje priser på andelsboliger er rimelige.

Og når folk skal nævne en fordel ved andelsboligformen, er det ofte, at den er billig.

Men den helt naturlige konsekvens af ’gamle’ andelshaveres gode investering er, at nye andelshavere skal betale dyrt for at komme ind.

Syv gange dyrere
I andelsboligforeningen AB Njal på Islands Brygge koster en toværelses i dag omkring 700.000 kroner. For fem år siden lød prisen på den samme lejlighed på cirka 100.000 kroner.

»Så studerende har ikke råd længere, medmindre de har velhavende forældre«, konstaterer Jean Gauthier, der sidder i AB Njals bestyrelse.

Diskussionen om andelskronen – altså hvordan værdien af andelene skal fastsættes – har foreningen hvert år på generalforsamlingen, fortæller han.

Kompromiset i AB Njal er en andelskrone, der ligger 15 procent under vurderingen af ejendommen – det vil i øjeblikket sige 11.000 kroner per kvadratmeter. Så er der nemlig luft i budgettet til vedligehold og fremtidige prisfald.

Starter med stor gæld
Men alligevel er andelene nu så dyre, at de nærmer sig prisen på tilsvarende ejerboliger. Det betyder, at nye beboere skal forrente et betydeligt banklån – og altså starter med gæld. Til gengæld har AB Njal en lav månedlig boligafgift.

»Så dem, der køber nu, gør det for at få en billig husleje. Og vi har fornuftige, fastforrentede lån, så der ikke er nogen overraskelser eller huslejehop i vente«, understreger Jean Gauthier.

Fællesskab og formue
Han oplever ikke dårlig stemning over, at nogle andelshavere, der har haft glæde af at bo billigt, nu også hæver en stor gevinst ved udgangen.

»Næh, det er da dejligt, at folk kan få et stykke græs, hvis de gerne vil det. Der er også nogle, der har byttet til mindre lejligheder i foreningen og fået kontanter med«, siger han.

Andelstanken består
Trods den åbenlyse økonomiske forskel på gamle og nye andelshavere svarer kun 15 procent af et repræsentativt udsnit af befolkningen, at andelstanken efter deres mening er et tomt begreb.

Det tolker Jens Damgård Nielsen fra Arbejdernes Landsbank sådan, at den klassiske andelstanke, der handlede om solidaritet og fællesskab, nu bare er koblet sammen med forventningen om at gøre en god investering.

Lad være at spekulere
Men spørger man cheføkonom i Handelsbanken, Jes Asmussen, tvivler han på, at nye andelshavere vil opleve samme opjustering af boligens værdi som dem, der har været med på vognen i en årrække.

»Og i princippet skal man ikke spekulere i sin bolig men købe den for at bo i den«, siger han.

Hvis han var førstegangskøber, ville han i øjeblikket hverken investere i en andelsbolig eller en ejerbolig.

Lejere er fornuftige
»Så længe man studerer eller endnu ingen børn har, er lejemarkedet lige nu det, der ser mest fornuftigt ud«, påpeger cheføkonomen.

Der er dog stadig en lille chance for at entre andelsboligmarkedet nu og alligevel score hurtig friværdi, mener formanden for Danske Boligadvokater, Henrik Høpner:

Led efter de sociale foeninger
»Hvis man kan komme ind at sidde i en af de gamle andelsboligforeninger, hvor de har vist tilbageholdenhed med at sætte priserne op - fordi de godt ville sikre, at der stadig er boliger, der er til at betale - så kan man jo selv lægge op til en valuarvurdering«, siger han med et tørt grin.

»Men i den gruppe af foreninger, der allerede har taget fra fadet, bliver det nok tungere at få mønt ud af det«.