Skattekommissionen udspil med en reduceret ret til at trække renter fra i skatten vil koste boligejerne 4.500 kroner om året per lånt milion kroner.

Regeringen foreslår, at retten til at trække renter fra, som i dag er på 33 procent i skatteværdi, sættes ned til 25 procent.

Boligøkonom Las Olsen fra Danske Bank har regnet på tallene på et almindeligt realkreditlån på en million kroner med en rente på seks procent.

Det koster det første år cirka 60.000 kroner i renter, men udspillet fra regeringen betyder, at fradraget på renteudgiften bliver reduceret med otte procent, og det gør lånet 4.500 kroner dyrere.

Det gælder ikke bare nye bolig- og forbrugslån, men alle eksisterende lån.

Nye regler midt i fodboldkampen
»Nogle boligejere vil måske føle, at reglerne bliver ændret midt i fodboldkampen, typisk de unge, der har købt bolig inden for den seneste tid har og har sat sig hårdt med de gamle regler. For dem kan det godt blive ubehageligt«, siger Las Olsen.

»Det vil også klart kunne mærkes på husspriserne, som vil falde, fordi det svarer til, at renten vil stige - der er ingen tvivl om, at det er negativt for huspriserne«, siger Las Olsen.

Dårlig timing
»Timingen er ikke den bedste. En begrænsning af rentefradragsretten vil uden tvivl ryste boligmarkedet med faldende priser til følge. Men det trækker positivt i den anden retbning, at folk vil få flere penge på lommen på grund af de øvrige omlægninger af skatten«, siger han.

På spørgsmålet, om det vil have en effekt at indføre begrænsningen over en årrække, siger Las Olsen:

Dæmper på forbruget
»Det betyder ikke alverden, for det er meget nemt at regne ind i en pris på et nyt boliglån, men det vil have en effekt, hvis man helt udskyder indførslen af det. Også fordi begrænsningen gælder al anden gæld som billån og forbrugslån«, siger han.

»En indførelse nu ville lægge en generel dæmper på forbruget, fordi man som forbruger vil få en højere effektiv rente efter skat på de lån, man optager, så det er efter min mening meget oplagt at starte med initiativerne på energiafgifter og grønne afgifter for eksempel«, siger Las Olsen.