Annonce
Hushandel 26. mar. 2009 KL. 08.51

Skyderier giver boligudsalg

Der er et rekordstort antal ‘til salg’-skilte på Nørrebros andelslejligheder, og der gives hurtigt nedslag på prisen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Se også

Er du på jagt efter en lejlighed, er der gode muligheder for at score en billig lejlighed på Nørrebro i København.

Her er antallet af andelslejligheder til salg lige nu rekordstort

»Vi har sammenlignet boligudbuddet i brokvartererne (Østerbro, Vesterbro, Nørrebro, red.) og på Frederiksberg, og halvdelen af de andelslejligheder, der er til salg, ligger på Nørrebro. Sælgerne er pressede, og det er ikke urealistisk for købere at presse prisen ned med 15 procent på Nørrebro«.

Det fortæller administrerende direktør i lejebolig.dk Michael Eggert, til 24timer.

Hurtigt prisnedslag
Nye tal fra boliga.dk bekræfter, at der hurtigt gives nedslag i prisen på Nørrebro.

Kvarterets andelshavere topper listen over dem, som hurtigst giver et prisnedslag i Danmark.

Boligsidens beregninger går på, hvilke boligejere – på tværs af boligtype og geografi – som er hurtigst til at sætte prisen ned, efter at boligen er sat til salg.

Og det tager blot 45 dage for andelshaverne på Nørrebro, mens en gennemsnitlig indehaver af en ejerlejlighed i Holbæk venter i 348 dage.

Mange små lejligheder
Michael Eggert forklarer, at der er ualmindeligt mange små lejligheder på Nørrebro, hvilket kan tvinge nystiftede familier væk fra området, men han nævner også bandeurolighederne som en årsag til, at andelslejligheder på Nørrebro er svære at komme af med.

»Hvis man er en lille familie, er det jo ikke det mest trygge sted at bo lige nu,« vurderer han.

Fest og farver
Ejendomsmæglerkæden Home supplerer:

»Indbyggeren på Nørrebro kan generelt godt lide fest og farver og har en stor kærlighed til deres kvarter, men når der bliver skudt, er det jo klart over grænsen, hvilket nok skræmmer nogle unge familier væk,« siger kommunikationschef, Niels H. Carstensen.

Han forklarer dog, at billedet er mere nuanceret end som så.

»En central årsag til det store andelsudbud skyldes, at andelslejligheder, der bliver sat til salg, er mere synlige end tidligere. Her tilfaldt lejligheden automatisk nummer et på ventelisten, og dermed figurerede de ikke på nogle boligsites,« siger han.

nyheder@pol.dk

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer