Annonce
Hushandel 7. okt. 2009 KL. 00.11

Glostrup Kommune solgte forurenet hus til familie

Glostrup kommune glemte at oplyse om sundhedsskadelig olieforurening på grunden, da den solgte et hus til en familie.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Haldor Gudmoinson og Cecilie Christensen købte i 2006 et hus af Glostrup Kommune for at flytte ind i det med parrets dengang tre børn.

Men huskøbet har udviklet sig til et mareridt for familien, som nu har trukket Glostrup Kommune i retten, for på den måde at tvinge kommunen til at lade huskøbet gå tilbage. Huset har nemlig vist sig at være direkte sundhedsskadeligt at bo i for parret og de nu fire børn.

Det oplyser DR's forbrugerprogram Kontant.

Kaare  Quist er vært på DRs forbrugerprogram, Kontant. Foto: Agnete Schlichtkrull. Selv om kommunen som sælger har pligt til at oplyse om eventuel forurening på grunden, undlod den at fortælle familien, at grunden var forurenet med olie fra en nærliggende grund. Forureningen er så kraftig, at der er installeret en pumpe under familiens indkørsel for at pumpe olie væk. Heller ikke denne pumpe får familien noget at vide om.

Kommune har tilsynspligt
Det undrer parret, for det er netop kommunen, der har tilsynspligt og ansvar for alt fra kloakering, tilsyn med olietanke, opsyn med forurening osv.

Haldor Gudmoinson opdager forureningen i forbindelse med en kælderombygning, som han må opgive, da han finder store mængder olie i jorden. Både kommunen og Region Hovedstaden konstaterer, at forureningen er så kraftig, at huset er sundhedsskadeligt at bo i.

Men da Glostrup Kommune er myndighed, er det også kommunen, der går i gang med at opklare, hvor forureningen kommer fra.

Undersøgelserne får kommunen til at konkludere, at den olieforurening, der findes under huset, er af nyere dato, og altså ikke skyldes den 'gamle' forurening, som Glostrup kommune havde glemt at fortælle huskøberne om. Men kommunens teknikere undersøger slet ikke den side af huset, hvor den gamle olieforurening har fundet sted.

Boligadvokat: Grov uagtsomhed
Formand for Danske Boligadvokater, Henrik Høpner, er rystet over kommunens håndtering af sagen. Han siger til Kontant:

»Problemet er helt grundlæggende at man skal kunne stole på offentlige myndigheder. Her er det ikke engang nok at have en advokat. Ingen har kunnet undersøge det her, for dem, der skal give oplysningerne til køberne, det er kommunen. Og når kommune ikke gør det, hvad skal vi så stille op. Det er utrolig groft - jeg har ikke set noget tilsvarende«, siger Henrik Høpner.

Derfor mener Henrik Høpner at familien har en god sag mod Glostrup kommune

»Det er min vurdering, der er tale om grov uagtsomhed, endda svig. Man skal kunne stole på de offentlige myndigheder. Hvis man ikke kan det bryder vores system sammen, tilliden til systemet vil svigte og hverken køber eller sælger vil kunne føle sig sikker«, siger han.

Glostrup Kommune ønsker ikke at kommentere sagen så længe den er for retten, oplyser Kontant.

Se også

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer