Hvis du har et afdragsfrit lån i huset på 2 millioner kroner, kan du slippe med at betale 2.600 kroner om måneden efter nytår.

Det er historisk lavt og skyldes, at renten på etårige flekslån sætter bundrekord i det kommende år til glæde for omtrent 350.000 danskere.

Renten tager et ekstremt dyk fra dette års 5,20 procent til næste års 1,78 procent, og det betyder renteudgifter så lave, at lånet simpelthen er gratis, når man trækker skat og inflation fra.

Det står klart, efter at landets største realkreditinstitut i går lagde flekslånsrenten endeligt fast for 2010.

LÆS OGSÅ Villaer er nemme at prutte ned i pris

»Det er den laveste rente og det største årlige fald nogensinde«, siger cheføkonom Elisabeth Toftmann Asmussen fra Realkredit Danmark.

LÆS OGSÅFlekslånsrenten slår bundrekord

Den ekstremt lave rente på etårige lån betyder, at realrenten – det vil sige, efter at skattefradrag og forventet inflation er trukket fra – lander på minus 0,18 procent. Det viser en beregning, som Realkredit Danmark har foretaget for Politiken.

Det kommer med andre ord ligefrem til at betale sig at have lånt penge i det kommende år.

Også folk med treårige flekslån kan se frem til at slippe billigere næste år, mens dem med femårige flekslån går en smule op i ydelse.

Måske allerbedst for femårige flekslånere
Sidstnævnte har dog intet at være kede af, mener Elisabeth Toftmann Asmussen, for de har nu sikret sig en samlet periode på 10 år med et reelt næsten gratis lån:

»Set over en længere periode er det måske dem, der har ramt renten allerbedst. Renten var også meget lav for fem år siden, da deres rente sidst blev lagt fast, og hvis inflation og skatteforhold fortsætter som forventet, vil de om fem år kunne se tilbage på hele 10 år, hvor deres rente har været så lav, at skattefradrag og inflation har spist næsten alle udgifter«, siger Elisabeth Toftmann Asmussen.

Realrente på 0,5 procent
For at forstå, hvordan det regnestykke går op, skal man vide, at renten på et femårigt flekslån de seneste fem år har været 3,1 procent. Nu ligger det fast, at den bliver 3,35 procent i de kommende fem år. Sammen med bidrag til realkreditinstituttet bliver det til 3,7 procent i snit for perioden 2005 til 2015 – minus en tredjedel i skattefradrag. Endelig skal der trækkes omtrent 2 procents inflation fra for de seneste fem år – og også for de kommende fem år, hvor niveauet ventes at være det samme.

»Det betyder, at låntagere med femårigt flekslån i 2015 vil have betalt en realrente på knap 0,5 procent over en periode på hele 10 år. Det er helt utrolig usædvanlig lavt«, siger Toftmann Asmussen.

Kraftig stigning i antal flekslånere
Hvis der skulle sidde en enkelt boligejer med fastforrentet lån og føle sig snydt i det kommende år, er der noget om snakken. Ikke siden 1986 har de fastforrentede lån haft en realrente, der er så lav, som flekslånene har nu, viser tal fra Nordea.

Danskerne har da også nærmest gjort det til en folkesport at skifte til flekslån i det forgangne år, hvor 9 ud af 10 nye lån har været af denne type. Andelen af boligejere, som har flekslån, er dermed steget massivt fra 25 procent i 3. kvartal 2008 til næsten 40 procent ved 3. kvartal i år.

Økonomer advarer
Det får dog ikke boligøkonomer til at anbefale, at alle andre gør det samme.

»Det er klart, at folk med flekslån kan få nedbragt deres udgifter voldsomt her og nu, hvis de skifter til flekslån. Men kigger man nogle år ud i fremtiden, vil den korte rente uundgåeligt stige igen, og man skal være 100 procent sikker på, at man kan klare den rentestigning, for man mister trygheden ved altid at vide, hvad ens udgifter er«, siger senioranalytiker Troels Theill Eriksen fra Nordea.

Hvis man føler sig sikker og vælger at omlægge til et billigt flekslån, bør man bruge de mange ekstra penge med fornuft, råder analytikeren:

»Man kan bruge dem til at udrydde dyr klatgæld eller spare pengene op, så man har noget at stå imod med, hvis renten stiger«, siger Troels Theill Eriksen.

Politikere håber på større forbrug
Han er dog ikke i tvivl om, at mange af de titusindvis af danskere, der i år har skiftet til flekslån, vil trodse hans gode råd og fyre de ekstra penge af på forbrug i stedet.

Netop dette har politikere og erhvervsliv, som hungrer efter et opsving, også udtrykt håb om i de seneste måneder, mens boligøkonomer omvendt har udtrykt bekymring over, at mange flere danske boligejere vil være langt mere sårbare over for fremtidige rentestigninger.