Boligejerne betalte i 2009 50 procent mere i kommunal grundskat - skatten på boligens grund - på deres hus, lejlighed eller fritidshus end for fem år siden.

Realkreditrådet har opgjort, at den gennemsnitlige grundskat lå på 5.500 kroner om året i 2005. I 2009 var den steget til 8.200 kroner - altså en stigning på knap 50 procent.

Politiken skrev i sidste uge, at 17 kommuner hæver grundskylden i 2010 - ikke mindst for at lappe huller i den kommunale økonomi. Men det er stigningen i grundværdierne, der er den væsentligste årsag til, at grundskylden er steget så kraftigt for den enkelte boligejer, som det er tilfældet.

LÆS ARTIKELHusejere må betale for trængte kommuners gæld

Af de 2.700 kr., som den gennemsnitlige grundskyld pr. ejerbolig er steget med fra 2005 til 2009, kommer 2.400 kr. fra stigningen i grundværdierne, mens stigningen i grundskyldspromillerne har kostet boligejerne ekstra 300 kr. i grundskyld.

Er vokset mest på Ærø
Der er stor variation i udviklingen af grundskyldens størrelse fra kommune til kommune. Den største procentvise stigning i den gennemsnitlige grundskyld pr. ejerbolig ses på Ærø. Her er grundskylden vokset fra 1.900 kr. til 4.500 kr., det vil sige, at den i 2009 er 2,4 gange grundskylden i 2005.

Figuren  viser, at den gennemsnitlige grundskyld pr. ejerbolig er steget fra 5.500 kr. i 2005 til 8.200 kr i 2009. Kilde: Realkreditrådets beregninger ud fra data fra Danmarks Statistik og SKAT. Blandt højdespringerne ligger blandt andre Frederikssund, Ringkøbing-Skjern, Roskilde og Kerteminde. De laveste stigninger ses i Tønder, Struer, Morsø og på Samsø og Læsø.

LÆS ARTIKELSe om grundskatten stiger i din kommune

Skattestoppet gælder ikke direkte på grundskylden, som det eksempelvis gør på ejendomsværdiskatten, der blev låst fast på 2001- eller 2002-niveau.

Loftet er 34 promille
Det står dermed frit for kommunerne at fastsætte grundskyldspromillen. Der er dog et krav om, at promillen skal ligge mellem 16 og 34. Desuden er der fastsat et loft over beregningsgrundlaget for grundskylden fra år til år.

Loftet betyder, at grundværdien, der skal svares grundskyld af, fra år til år højest må stige med en fastsat procentsats. I 2009 er denne sats 4,7 pct.

Figurens  blå søjler viser udviklingen i den gennemsnitlige grundskyld pr. ejerbolig baseret på den afgiftspligtige grundværdi. De lilla søjler viser udviklingen baseret den vurderede grundværdi. Kilde: Realkreditrådets beregninger ud fra data fra Danmarks Statistik og SKAT. Loftet har stor betydning for boligejernes grundskyld. Uden loftet ville boligejerne gennemsnitligt skulle betale en grundskyld på 12.400 kr. pr. ejerbolig i 2009 og ikke de aktuelle 8.200 kr. Loftet indebærer med andre ord en besparelse på 4.200 kr. i gennemsnit i 2009, svarende til 32 pct.

Almindelige bliver presset ud af byerne
Men trods skatteloftet er der store stigninger i vente. Berlingske Tidende skrev lørdag, at en grundskylden vil stige i de kommende år til det, der svarer til flere månedslønninger i grundskyld.

»Grundskylden vil stige så meget i København de næste ti år, at mange almindelige mennesker slet ikke vil have råd til at bo i deres hus. Det er mange tusinde kroner, der skal betales ekstra om måneden«, sagde Danske Banks privatøkonom, Las Olsen, til Berlingske Tidende.