200.000 andelshavere er stavnsbundet, fordi bankerne har lukket for andelskøb.

Det har 39-årige Danny Pang oplevet på egen krop. Siden 1. december har fem-seks potentielle købere set på hans 120 kvadratmeter store lejlighed på Vesterbro til 1,2 millioner kroner. Alle har været begejstret - men har alligevel sagt nej tak.

»Nogle af dem har været en tur i banken og fået et nej. Et andet par par ville meget gerne købe den med det samme, men de står selv med en andelslejlighed, som de har svært ved at komme af med«, fortæller han til avisen 24timer.

Bankerne har trukket stikket
Det er i den grad nye tider for sælgere og købere af andelsboliger. For 10 år siden var en ledig andelslejlighed afsat hurtigere, end det tog andelsforeningens formand at finde ventelisten frem.

Men i dag overstiger antallet af andelsboliger til salg hos de københavnske ejendomsmæglere for første gang antallet af ejerboliger.

Der  er langt mellem 'solgt-skiltet' på andelsboliger lige nu. Bankerne tør ikke låne pengene. Men selv hvis køberen står med kuglepennen klar til underskrift, er det ifølge Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) nærmest umuligt at sælge en andelsbolig i øjeblikket.

»Pengeinstitutterne har gradvist trukket sig ud af markedet, og vi ser flere køb gå i vasken, fordi bankerne ikke vil yde lån til andelskøb. Situationen er akut og alvorlig«, siger direktør i ABF Jan Hansen.

Bankernes forhold til andelskøb gik i efteråret fra lunkent til iskoldt, da Østre Landsret slog fast, at en bank ikke kan købe en andelsbolig på tvangsauktion.

Andelsboliger på tvangsauktion stiger
I en ejerbolig har banken sikkerhed i mursten, men sikkerheden på en andelsbolig står i pant på andelsbeviset. For at sikre sig mod tvangsauktion må banken købe andelsbeviset, og det må den ifølge de fleste foreningers vedtægter ikke.

Mens der i 2005 kun var én andelsbolig på tvangsauktion, er omtrent hundrede andelsboliger årligt røget på tvangsauktion siden 2007.

Finansrådet bekræfter, at flere banker helt har lukket for udlån til andelsboliger.

»Bankerne føler ikke, at de har mulighed for at varetage deres interesser i tilfælde af en tvangsauktion, før der kommer en afklaring på en eventuel lovændring. Vi kan ikke leve med, at man (bankerne, red.) ikke ved, om der sikkerhed for pengene,« siger kontorchef Rikke Friborg til 24timer.

Andelsforeningerne kan løse problemet selv
I 2005 opfordrede Finansrådet regeringen til et lovindgreb, der skulle gøre det muligt for pengeinstitutterne at købe andelsboliger på tvangsauktion. Beskeden fra Erhvervs-og Byggestyrelsen lød, at andelsforeningerne kunne løse problemet ved at ændre deres vedtægter.

Kort før nytår rettede Finansrådet i ledtog med ABF igen henvendelse til erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K) med appel om et lovindgreb.

»Vi har tidligere meddelt Finansrådet, at problemet kan løses af foreningerne selv,« bekræfter vicedirektør i Erhvervs-og Byggestyrelsen Henning Steensig.

»Vi har endnu ingen dokumentation for, at der er indtruffet stilstand på markedet, eller at reglerne omkring tvangsauktioner afholder bankerne fra at låne penge ud. De ting skal vi have afklaret først, før sagen eventuelt går videre i Folketinget,« siger han.

Forbrugerrådet vurderer, at stilstanden på andelsmarkedet varer ved, så længe bankerne holder kassen lukket.

»Det svarer til at sætte fut i en høstak. Det kan vi ikke klandre bankerne for, men vi må erkende, at det gør det nærmest umuligt for sælger og køber at møde hinanden,« siger cheføkonom Carsten Holdum.