Annonce
Hushandel 14. jan. 2010 KL. 14.27

Flere opgiver at sælge deres bolig

Antallet af huse og lejligheder til salg daler kraftigt, viser udbudsstatistik.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Lysten til at sælge villaer, rækkehuse, fritidshuse og ejerlejligheder har været for nedadgående i 2009.

I maj var der knap 63.000 boliger til salg, men ved udgangen af sidste år var der 54.371 villaer, rækkehuse, ejerlejligheder eller fritidshuse til salg på internettet, viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik.

LÆS OGSÅ Boligudbuddet skævvrider Danmark

Der kan være to forklaringer på, at salgsskiltene bliver pillet af nettet. Enten er boligerne solgt, eller også har ejerne opgivet at slippe af med dem.

»Der er rigtigt mange, som opgiver at sælge deres bolig«, siger seniorøkonom Mikkel Høegh fra BRFkredit.

LÆS OGSÅ Sælgerne opgiver at få solgt lejligheden

Der findes ingen præcis tal for, hvor mange der opgiver at sælge deres villa eller lejlighed.

»Men over det seneste halve år har vi også set, at der er blevet indgået færre handler, så det må jo betyde, at stadig flere opgiver at sælge. Vi har dog på det allerseneste set en tendens til flere handler«, siger Mikkel Høegh.

LÆS OGSÅ Boligkøbere skærer 30 procent af prisen

På trods af at der er færre boliger til salg, tager det længere tid at sælge dem. Parcel- og rækkehuse med til salg-skilt i forhaven har ifølge Realkreditrådet typisk været udbudt til salg i otte en halv måned, to måneder mere end for et år siden.

Det går heller ikke så nemt med salget af ejerlejligheder, som også er til salg i typisk otte en halv måned, en måned mere end for et år siden.

LÆS OGSÅ Nationalbanken: Boligpriserne stiger først i 2011

»Om end der er blevet færre parcel- og rækkehuse at vælge mellem, er der stadig et betydeligt udbud. I begyndelsen af året så vi, at sælgere af parcel- og rækkehuse satte priserne på salgsskiltene ned. Siden sommerferien har sælgerne omvendt været yderst tilbageholdende med prisnedsættelser«, siger direktør Ane Arnth Jensen, Realkreditrådet.

Dansk Ejendomsmæglerforening præsenterede i går en tendensundersøgelse, som spår, at boligpriserne vil stabilisere sig i første kvartal af 2010. Og på længere sigt forventer ejendomsmæglerne, at priserne stiger i det kommende år.

Men det tror BRFkredit ikke rigtigt på.

Skrøbeligt boligmarked
»De lave renter og skattelettelser er tegn, som giver anledning til optimisme, men vi har fortsat et meget skrøbeligt boligmarked. Det er en almindelig forventning, at renterne stiger i andet halvår, og det, kombineret med frygten for den stigende arbejdsløshed, kan bremse boligmarkedet op igen«, siger Mikkel Høegh. Han vurderer, at priserne på boliger er uændret eller faldet en smule, når der skal gøres status for 2010.

Samme toner lyder fra et andet af landets store realkreditinstitutter.

Yderligere prisfald
»Konkret forventer vi, at priserne vil falde med yderligere cirka to procent fra det nuværende niveau«, lyder vurdering fra seniorøkonom Lise Nytoft Bergmann, Realkredit Danmark.

Fra i går kan danskerne selv følge med i, hvordan salgspriserne udvikler sig, når Danmarks officielle boligportal – boligsiden.dk – åbner.

Det er blevet muligt at offentliggøre tallene, efter at Økonomi- og Erhvervsministeriet har ændret i reglerne, så salgspriserne for enkelt boliger nu bliver frit tilgængelige.

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer