Men selv om forældrene ejer boligen, skrives hjemmets regler af sønnen.

Jan Thenning Andersen rejser sig igen for at gå over mod den åbne dør ved altanen, der vender ud mod et grønt område i Elbagade på Amager i København. Her tager han sig en smøg, og det er hans søn, der har forvist ham til dørsprækken.

»Det er min regel«, fortæller 22-årige Andreas Thenning Andersen:

»Man må ikke ryge indenfor«.

»Hvad med når dine venner ryger?«, spørger hans far.

»Der er ikke nogen af mine venner, der ryger!«, lyder svaret.

GUIDE5 gode råd, når mor og far bliver udlejer

Det er helt fint for Jan Thenning Andersen. Hvis rygning på altanen er reglen i sønnens lejlighed, så bliver det respekteret – også selv om Jan faktisk selv ejer Andreas’ to-værelses lejlighed.

Lejlighed er ikke nogen investering
Andreas lejer de 48 kvadratmeter af mor og far, der har foretaget et forældrekøb. Til gengæld betaler Andreas 3.000 kroner om måneden i husleje.

Købet er som udgangspunkt ikke en investering, der skal give bonus ved et salg på et tidspunkt med højere boligpriser, siger Jan Thenning Andersen. Det primære er, at sønnen skulle have et sted at bo.

»Det var nødvendigt. Vi kunne ikke se, hvor Andreas skulle flytte hen. Vi ville gerne give ham de bedste rammer for hans studier«, fortæller han.

LÆS ARTIKELForældrekøb er blevet populære - igen

Tanken om en lejelejlighed droppede de, fordi man så »skulle have været skrevet op til fra fødslen«, og andelslejlighederne var blevet for dyre

Fremleje havde Andreas Thenning Andersen ikke lyst til på grund af den usikkerhed, der er forbundet med kun at kunne bo det samme sted i to år ad gangen.

»Det må være et udslag af familiens tryghedssøgen«, driller hans far.

LÆS ARTIKELFørstegangskøbere har gyldne tider

Bag ham står et billede, som ikke er blevet hængt op endnu. Det forestiller en mand uden hud, der står og flekser sine muskler. Den kan Andreas bruge til at repetere, hvad de enkelte muskler hedder; nyttig viden, når man er fysioterapistuderende på første år.

Inden studierne arbejdede han på Gerlev Idrætshøjskole, og efter nogle år ude fungerede det ikke at flytte hjem til forældrene igen.

Prisen faldt
Boligjagten gik dog allerede i gang for to år siden, hvor hans forældre bød en million på den lejlighed, de nu sidder i. Det ville sælgeren ikke gå med til.

Derfor kiggede de videre og opdagede tilfældigvis den samme lejlighed til salg halvandet år senere med en sælger så mør, at de fik presset den ned til 815.000 kroner.

Jan Thenning Andersen rådførte sig med sin advokat, inden han slog til, men sad ellers selv derhjemme regnede på tallene. Og de gav mening.

»Det står uklart, hvad det koster mig, for jeg kan faktisk ikke mærke noget. Jeg forstår ikke, at der ikke er flere, der gør det«, siger Jan Thenning Andersen.

LÆS ARTIKELKøbere kan presse boligprisen med nye vurderinger

At det er far, der er udlejer, og lejeren er hans eget kød og blod, mener hverken far eller søn gør nogen forskel.

Andreas Thenning Andersen betænker sig, både når han spiller musik, og når han står op klokken seks om morgenen, så han ikke forstyrrer naboerne og risikerer at få klager. Og Jan Thenning Andersen kommer ikke uanmeldt og låser sig ind i lejligheden.

De formelle ting som en kontrakt har de dog kun fået lavet, fordi boligsikringen kræver det. De har ikke nærmere aftaler om, i hvilken stand lejligheden skal forlades, eller hvor lang tid i forvejen den skal opsiges.

»Vi har aftalt, at Andreas giver et pift, hvis han vil flytte. Så kan vi forsøge at finde nogle af hans venner eller nogle af vores venners børn, der kan flytte ind, og ellers få den sat til salg«, siger Jan Thenning Andersen.

Dryppende radiator er helt ok
Han vil nemlig helst ikke slå en annonce op i avisen eller på boligsider for at finde ukendte lejere. Så skal han pludselig vækkes klokken fire om natten, hvis et vandrør sprænger, eller skifte pakninger og hvad der ellers hører med udlejerrollen, forklarer han og peger hen mod vinduet.

På gulvet under radiatoren står et glas på et gammel eksemplar af Amagerbladet. Det opsamler vand fra den smådryppende radiator og er på en måde et lille symbol på, at forholdet mellem udlejer og lejer er lidt specielt.

»Det ville enhver anden lejer have brokket sig over«, siger han og fortsætter henvendt til sin søn: »Men vi skal nu nok have skiftet radiatorerne«.

LÆS ARTIKELLejeboliger går som varmt brød

Ud over at Jan Thenning Andersen ikke vil have fremmede lejere, har han ikke overvejet længe, hvad der skal ske med lejligheden, når sønnen en dag flytter. Andreas har dog heller ingen planer om at flytte fra lejligheden foreløbig. Den er han nemlig godt tilfreds med.

»Den er ikke for stor og ikke for lille. Og så har den en affaldsskakt inde i lejligheden, så jeg skal ikke engang ud på gangen«.