Annonce
Hushandel 3. jun. 2010 KL. 08.28

Krig om boligportal rammer forbrugere

Boligsælgere er frustrerede over, at fotos af deres bolig fjernes fra boligportal.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Se også

Selv om Søren Hermansen har betalt en ejendomsmægler tusindvis af kroner for at sælge sin lejlighed, kan han ikke få sin fotoannonce på landets største frie boligportal, Boliga – selv om det er ganske gratis.

Hans ejendomsmægler står nemlig sammen med landets andre mæglere om at forhindre, at Boliga bruger deres billeder. Dermed går Søren Hermansen glip af, at op mod 500.000 månedlige brugere på Boliga ser hans lejlighed.

»Mægleren har taget en masse fantastiske billeder af lejligheden, og dem vil jeg selvfølgelig gerne have spredt så meget som muligt. Men Boliga må de åbenbart ikke ligge på«, siger Søren Hermansen.

LÆS ARTIKEL Mæglere vil kvæle fri boligportal

Da han opdagede, at hans lejlighed på Amager ikke havde fotoannonce på Boliga, kontaktede han først Boliga.

en intern e-mail, som Politiken er i besiddelse af, meddeler RealMæglernes bestyrelsesformand, Niels J. Garder, til sine mæglere, at alle mæglerkæder har besluttet at forhindre Boliga i at bruge mæglernes billeder.»Men jeg kan nu forstå, at Boliga ikke kan få lov af min ejendomsmægler. Jeg betaler min mægler 80.000 kroner for at sælge boligen, så når jeg hører, at han ligefrem aktivt forhindrer, at min lejlighed bliver set af flest mulige, er jeg ærlig talt ret indebrændt«, siger Søren Hermansen.

Baggrunden for, at landets ejendomsmæglere forhindrer Boliga i at bruge deres billeder, er, at de forsøger at få deres egen fællesportal, Boligsiden, som koster penge at bruge, til at vinde markedsandele fra Boliga.

LÆS ARTIKEL Ni ud af 10 boliger sælges med rabat

Dette er ifølge eksperters mening i strid med konkurrenceloven.

Også blandt ejendomsmæglere er der utilfredshed med situationen.

Mægler foruroliget over portalkrig
»Boliga er meget lettere at bruge, både for brugerne og for os mæglere. Desuden er den langt flottere og har langt flere funktioner. Jeg er rystet over, at min ledelse nu fortæller mig, at jeg ikke må bruge den«, siger en ejendomsmægler, som ikke tør stå frem med navn.

LÆS ARTIKEL Især villaer samler støv på salgslisterne

»Hvis det lykkes at kvæle Boliga, vil de store kæder drosle Boligsiden ned, så folk er nødt til at bruge mæglerkædernes egne respektive hjemmesider. Dermed bliver de små mæglere taberne, fordi de ikke råder over store hjemmesider som Home og EDC«, siger mægleren.

Dansk Ejendomsmæglerforenings formand, Steen Winther-Petersen, ser dog ingen problemer i at boykotte Boliga.

»Man er enig om i brancherådet – på tværs af forskellige holdninger – at man gerne vil give branchen de bedst mulige arbejdsvilkår. Det er en fælles holdning, som i min verden ikke er dramatisk. Men der har været en diskussion om Boligas anvendelse af billeder, fordi Boliga har henvendt sig til mæglere for at aftale at bruge deres billeder, som er omfattet af ophavsret. Boligsiden er ejet af branchen, og man lægger selvfølgelig helst sine æg i egen rede«, siger Steen Winther-Petersen.

Er det fair, at man som branche går sammen og forhindrer Boliga i at gøre det her?

»I min verden er det fair, fordi det er en legitim interesse. Man kan spørge, om det er fair, at en fagforening blokerer en arbejdsplads, fordi de vil sikre bedst mulige vilkår for deres medlemmer. Jeg kan ikke se noget problem i, at man som branche eller medlemsorganisation varetager medlemmernes interesser«.

En lektor i konkurrenceret mener, at det er i strid med loven. Hvad mener du om det udsagn?

»Det er ikke en vedtagelse i brancherådet i den forstand, for vi kan ikke binde de enkelte medlemmer. Men der er en fælles opfattelse af, at branchens egen boligside skal fremmes mest muligt«, siger Steen Winther-Petersen.

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer