Annonce
Hushandel 15. jun. 2010 KL. 10.28

Nu har Julie og Anders råd til at flytte i eget hus

I flere kommuner skal der over 20.000 kroner mindre ind på lønsedlen, for at en familie kan købe hus, end for bare få år siden.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Bare tanken om at slå havedøren op og sætte sig til rette i solen med avisen og en kop kaffe kan få 29-årige Anders Pall Skött til at smile.

Sammen med sin et år yngre kæreste, Julie Marie Isager, har han netop købt hus, og 1. september skifter parret den toværelses lejelejlighed på Nørrebro ud med et 101 kvadratmeter stort hus i Lyngby nord for København.

»Vi har spinket og sparet i lang tid. Selv om vi begge fik job for halvandet år siden, har vi levet som studerende for at få råd, og det har vi nu, hvor priserne er faldet og renterne er lave«, siger Anders Pall Skött, der arbejder i Finansrådet.

LÆS ARTIKELMyte at boliglejere bor billigst

Parret har brugt det seneste halve år på at kigge efter deres fremtidige bolig i blandt andet Valby, Brønshøj og Vanløse.

Valget faldt dog på Lyngby, hvor Julie Marie Isager i haven også kan få mulighed for at pleje sin interesse for bonzaitræer.

»Vi er stadig tæt på byen, jobbet og vennerne, samtidig med at skoven og Dyrehaven ligger tæt på. Vi får det bedste af begge dele«, siger Anders Pall Skött.

Størst fald i Rudersdal
Parret er ikke det eneste, der har fået råd til at skifte lejeboligen ud med en ejerlejlighed eller eget hus i kølvandet på den finansielle og økonomiske krise.

De seneste års kraftige fald i huspriserne har sammen med lave renter og skattelettelser gjort det meget lettere for førstegangskøbere at komme ind på boligmarkedet, viser en analyse fra Danske Bank.

LÆS ARTIKELFørstegangskøbere har gyldne tider

I Lyngby-Taarbæk Kommune er kravet til den samlede indkomst for en typisk dansk familie med to børn, der ønsker at bo i parcelhus, faldet med 20.200 kroner, siden priserne i kommunen toppede i 1. kvartal 2007.

Størst fald har fundet sted i Rudersdal Kommune, hvor førstegangskøberne i dag skal tjene 21.800 kroner mindre om måneden for at få råd til et hus, mens faldet er et par tusinde kroner i flere jyske kommuner.

LÆS ARTIKEL De færreste lejere drømmer om at eje

»Det er nok især lidt af en storbyhistorie. Det var også her, priserne steg mest, så det er naturligt, at det største fald også er i og omkring København«, siger seniorøkonom Tore Damgaard Stramer fra Danske Analyse.

Almindelige lønmodtagere havde ikke råd
Han peger på tre årsager til, at indkomstkravet er faldet så markant: de faldende boligpriser, regeringens skattelettelser og den lave rente.

GUIDEEksperterne er næsten enige: Køb bolig nu

»Det har ikke været så billigt at købe bolig siden 1995, hvor vi første gang begyndte at regne boligbyrden ud«, siger Tore Damgaard Stramer.

Betyder det, at krisen har været sund?

»Kriser har jo den positive bivirkning, at de renser ud i økonomien og de ubalancer, der kom under opturen. Priserne var meget høje, og som almindelig lønmodtager var det uholdbart, fordi man ikke kunne få foden indenfor«.

Gang i de billigere boliger
Lone Bøegh Henriksen driver ti Homeforretninger i København og Nordsjælland. Efter længere tids træghed er der igen kommet gang i salget.

»Vi har rigtig mange kunder, som ikke har købt bolig før, der giver udtryk for, at de nu finder det attraktivt at eje«, siger Lone Bøegh Henriksen.

LÆS ARTIKEL Krig om boligportal rammer forbrugere

Især lejligheder, rækkehuse og mindre villaer skifter ejermænd, fortæller hun.

»Der er især gang i det lidt billigere segment. Jeg tror, at en del unge familier har gået og set tiden lidt an, da priserne var højere, og derfor breder det sig nu som ringe i vandet«, siger Lone Bøegh Henriksen.

Det kan Anders Pall Skött og Julie Marie Isager nikke genkendende til:

»For tre år siden havde vi ikke haft råd til at købe hus i Lyngby. Det er helt sikkert«, siger Anders Pall Skött.

LÆS ARTIKEL Et perfekt ejendomsmægler-stenkast er 343 meter

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer