Det er ikke længere sejt at købe stjålne fladskærme og computere og efterfølgende prale af købet over for venner og bekendte.

Et nyt forskningsprojekt fra Justitsministeriets Forskningsråd viser, at normerne i samfundet har ændret sig, når det drejer sig om hælervarer.

Forskningsprojektet bygger på svar fra 3001 personer, og forskerne har sammenlignet resultatet med en tilsvarende undersøgelse tilbage fra 2000.

I 2010 var 26 procent af svarpersonerne blevet tilbudt hælervarer, hvilket svarer til resultatet fra 2000.

LÆS ARTIKELHalvdelen af alle hælervarer sælges til private

Derimod er der sket et markant fald i andelen af svarpersoner, som kender folk, der er blevet tilbudt hælervarer. I 2010 var andelen 17 procent mod 26 procent i 2000.

»Det kan således være tegn på, at det i mindre grad er acceptabelt at fortælle venner og bekendte, at man har købt hælervarer eller færdes i kredse, hvor man har fået den form for tilbud«, skriver Justitsministeriets Forskningskontor i rapporten.

Kun fem procent af de adspurgte i undersøgelsen svarer, at de rent faktisk har købt hælervarer.

LÆS ARTIKELStjålne smartphones skal kunne spores

Den typiske køber af hælervarer er en yngre singlemand, der enten er arbejdsløs eller faglært. Han kommer hyppigere fra Region Hovedstaden end landets øvrige regioner.

Foskerne bag projektet er overraskede over, at faglærte oftere køber stjålne varer frem for grupper som ufaglærte, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister.

»Hvor forekomsten af kriminalitet almindeligvis 'vender den tunge ende nedad', idet den er mere udbredt blandt personer uden for arbejdsstyrken og lavindkomstgrupper, end den er blandt personer i erhverv og højindkomstgrupper, så er det tilsyneladende ikke helt tilfældet for hæleri«.

Det kan i øvrigt nævnes, at kun 15 procent af køberne af stjålne varer er kvinder.