Annonce
Forbrugerjura 3. okt. 2011 KL. 10.16

7-Eleven skal fjerne reklamer efter grov vildledning

Læskedriks løfter om at kunne kurere syge mennesker er udokumenteret.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Hvis læskedrikken Slow Cow virkelig havde de egenskaber, som firmaet bag påstår, kunne alvorligt syge mennesker droppe lægebesøget og blive kureret i 7-Eleven.

Ifølge markedsføringen indeholder læskedrikken nemlig ingredienser, der beroliger centralnervesystemet, bekæmper betændelse og smerter, reducerer for højt blodtryk og åreforkalkning.

Og Slow Cows ingredienser gør angiveligt, at du kan kontrollere angst, lidelser og spasmer - og den forbedrer din hukommelse, din søvnrytme og din koncentrationsevne.

LÆS OGSÅPopulære 7-Eleven taber millioner i Danmark

Men påstandene om medicinske egenskaber er helt og aldeles udokumenterede og ulovlige, skriver 24timer mandag. Avisen kalder det en af de groveste sager om vildledning om fødevarer, som myndighederne har set.

»Sagen er særligt grov, fordi Slow Cow er udbredt ude i handlen, og fordi produktet anprises med at kunne forebygge eller helbrede sygdom. Det går selvfølgelig ikke,« forklarer Charlotte Kølln, sektionsleder i Fødevarestyrelsen, til 24timer.

Hun frygter, at nogle borgere har troet, at de ved at drikke Slow Cow kunne forbygge eller helbrede sygdomme.

Ulovlige produkter i vinduerne
Landets store kioskkæde 7-Eleven er indblandet. Den har reklameret med at sælge Slow Cow med eneret, og 7-Eleven har dekoreret sine vinduer med nogle af de udokumenterede anprisninger.

På grund af de såkaldte sygdomsanprisninger har Lægemiddelstyrelsen overvejet at kategorisere Slow Cow som et lægemiddel; et ulovligt lægemiddel, vel at mærke, som skulle forbydes i Danmark for bestandigt.

LÆS OGSÅButikker har styr på nye alkohol-regler

Men det blev Fødevarestyrelsen, der greb ind, efter 24timer havde spurgt, hvorledes en sådan markedsføring kunne finde sted.

Beverage Group, firmaet bag Slow Cow, har fået en bøde og besked på prompte at stoppe med at fremføre de ulovlige sygdomsanprisninger, som primært blev fremsat på Slow Cows website. Markedsføringen ophørte forleden, men produktet må fortsat være i handlen.

7-Eleven fik en reprimande - og travlt med at fjerne Slow-Cow-klistermærkerne fra sine vinduer.

»Vi slår hårdt ned på sådanne ulovlige og udokumenterede sygdomsanprisninger,« forklarer Charlotte Kølln.

Ville ikke vildlede
De ansvarlige hos både Beverage Group og 7-Eleven kan godt se, at de ikke har båret sig heldigt ad, men de bedyrer, at de ikke har været ude på at vildlede.

»Jeg beklager, hvis der er brudt nogle regler, for det har aldrig ikke været hensigten,« lyder kommentaren fra Kasper Prøhl Hansen, administrerende direktør i Beverage Group, der fredag modtog et bødeforlæg på 5.000 kroner.

Morten Vedel, indkøbschef i 7-Eleven, pointerer, at kæden ikke er hævet over dansk lov.

»Så det er en meget beklagelig fejl, der ikke vil gentage sig. Da vi for 14 dage siden blev klar over problemet, reagerede vi omgående ved at fjerne alle klistermærkerne fra butiksfacaderne,« siger han til 24timer.

Men hvorfor kunne 24timers medarbejder så for 20 minutter siden konstatere, at 7-Eleven ud til Gammeltorv i København reklamerer med, at Slow Cow stimulerer hjernen?

»Så har vi haft et problem med at kommunikere det ud til butikkerne. Det kan vi ikke leve med. Det er fjernet om 15-20 minutter,« sagde Morten Vedel fredag til 24timer, og det løfte blev da også holdt.

nyheder@pol.dk

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer