Annonce
Forbrugerjura 11. nov. 2011 KL. 12.23

Topdanmark forsvarer videoovervågning af kunde

Forsikringsselskab er trukket i retten, fordi selskabet har afvist at betale en bøde.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Forsikringsselskabet Topdanmark er lodret uenig i, at det har gjort noget ulovligt i forbindelse med, at selskabet overvåegede en forsikringsklunde og blandt andet videofilmede hende for at afgøre, om der bag en skadesanmeldelse var tale om forsikringssvindel.

Sagen er nu rejst som en straffesag, fordi Topdanmark har afvist at betale det bødeforlæg, som Nordsjællands Politi har sendt til selskabet.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

På privat grund
Anklagemyndighedens påstand er, at Topdanmark har overtrådt straffelovens paragraf 264A ved en observation af en skadelidt.

LÆS ARTIKELTopdanmark trukket i retten for at videofilme forsikringskunde

Det skulle være sket ved, at Topdanmarks folk har videofilmet forsikringskunden, mens hun befandt sig på privat område. Topdanmarks påstand er, at området ikke er privat men et frit tilgængeligt område tæt på, hvor forsikringskunden havde sin hest opstaldet.

Der er nedlagt påstand om bødestraf, og derfor er det ifølge selskabet ikke rigtigt, som det er fremgået af pressen, at medarbejdere i Topdanmark kan risikere fængsel i det tilfælde, at en dommer er enig i anklageskriftet.

Topdanmark skriver i pressemeddelelsen, at sagen ikke handler om, hvorvidt forsikringsselskaber kan foretage observation i erstatningssager for at få af- eller bekræftet mistanke om uberettiget erstatning.

LÆS OGSÅDanskerne er mestre i forsikringssvindel

»Observation er lovligt. Anklageskriftet handler alene og udelukkende om, hvorvidt Topdanmark på et af fire observationssteder i den konkrete sag har handlet inden for rammerne af straffelovens paragraf 264a. Topdanmark har fra start været uenig i den påstand og har derfor også afvist at betale de bødeforlæg, som oprindeligt er tilsendt«, siger kommunikationschef i Topdanmark Jens Langergaard.

Da Nordsjællands Politi var færdig med efterforskningen af sagen, modtog Topdanmark et bødeforlæg på 30.000 kroner, og de seks medarbejdere modtog bødeforlæg på op til 1.500 kroner hver.

LÆS OGSÅHver fjerde snyder forsikringsselskabet

»Da vi fra start har bestridt, at Topdanmark og vores medarbejdere har handlet ulovligt, kunne vi ikke vedtage bødeforlægget, og det har så ført til, at anklagemyndigheden fører det som en straffesag. Her skal en dommer tage stilling til anklageskriftet, og Topdanmark imødeser en afklaring af sagen«, siger Jens Langergaard..

Jens Langergaard siger, at det i visse sager er nødvendigt at lave observation for at få af- eller bekræftet en mistanke om uberettiget erstatning. I Topdanmark sker det i gennemsnit i 5-10 sager på et år, og Top-danmark følger de retningslinjer, som er vedtaget af brancheorganisationen F&P.

Læs mere om Topdanmarks retningslinier for efterforskning af forsikringssvindel.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer