Hele miseren begyndte, da Mikael Arnov var udstationeret i Afghanistan. Han og kæresten havde en ejerlejlighed i Næstved, men havde overtaget svigermors hus i Mern på Sydsjælland efter hendes død. Gennem et halvt år kunne de ikke få lejligheden solgt, og da en af Mikaels kammerater søgte et sted at bo, aftalte de, at han kunne leje stedet. Det var i 2008, og det var svært at sælge en lejlighed.

Rikke og kammeraten satte sig sammen og blev enige om en leje på 5.000 kroner inklusive vand og varme. Kontrakten, som var printet ud fra nettet, blev påført de konkrete aftaler, begge parter skrev under, og så troede Rikke Arnov, at alt var i orden. Det var helt forkert.

LÆS ARTIKELBoligejere gambler, når de lejer ud

»Jeg troede, kontrakten var juridisk gyldig, men lejen blev ikke gjort tidsbegrænset, og den var fyldt med hængepartier, for han sagde jo, at han gerne ville købe lejligheden efter et år. Vi krævede ikke indskud, for hvorfor skulle vi det? Aftalen var jo til begges fordel. Desværre kan vi ikke gøre det om, og han kan formentlig blive boende, indtil han skal på plejehjem«, siger Rikke Arnov.

Uheldige udlejere
Med aftalen er parret endt i den uheldige gruppe af uprofessionelle udlejere, der har troet, at det at udleje kan gøres med en simpel kontrakt og uden advokatbistand. Udlejere, som ikke kan opsige deres lejere; som må se boligen blive ødelagt uden at kunne gribe hurtigt ind; eller som sætter huslejen alt for højt med kæmpe efterregninger til følge.

Præcis hvor mange uheldige udlejere der er, ved ingen, men Sammenslutningen af Private Udlejere, Sapu, repræsenterer i hvert fald 1.000 frustrerede af slagsen.

Advares mod udlejning
Flere boligadvokater advarer mod at udleje sit hus og især sin ejerlejlighed uden at sætte sig ind i juraen eller søge juridisk bistand.

For ejerlejligheder gælder det nemlig, at hvis man ikke indfører en tidsbegrænsning i lejekontrakten, så kan man aldrig opsige sin lejer. Uanset hvad der ellers måtte stå om opsigelsesvarsler eller andre aftaler i kontrakten. Og tidsbegrænsningen skal tilmed udformes på en måde, der er juridisk korrekt. Det anede Rikke Arnov ikke. Det var først, da lejesagen løb af sporet, at hun og manden fik fat i en advokat, som kunne fortælle, at der ikke var noget at stille op.

»Det, der er frustrerende, er, at hans underskrift på lejekontrakten åbenbart ikke er bindende, men det er vores. Og det forstår vi ikke. For vi har begge to siddet samme dag og skrevet under«, siger hun og erkender, at hun selv skulle have undersøgt reglerne bedre.

Efter det første års leje spurgte parret, om kammeraten fortsat gerne ville købe lejligheden. Men det var han ikke interesseret i. I stedet satte de huslejen ned til 4.500 kroner, fordi han var økonomisk trængt.

Så gik det galt
I 2009, da Rikke Arnov ventede parrets første barn, fik han tilbuddet om at købe igen. Ved en middag hjemme i huset i Mern spurgte parret deres kammerat, om det var i orden, at de satte lejligheden til salg.

Rikke Arnov ved ikke helt, hvad der gik galt i den samtale, men efter den dag gik det skævt. Lejeren fik Lejernes LO (LLO) ind i sagen og tilkaldte huslejenævnet. Noget, som han juridisk set var i sin fulde ret til at gøre.

Huslejenævnet satte lejen ned til 3.100 kroner om måneden. Fremover skal udlejerne betale for det vand, lejeren bruger i lejligheden i Næstved. Og det står klart, at de ikke kan opsige deres lejer. Det fastslog den advokat, som de nåede at betale 16.000 kroner for i sagsforløbet, hvor LLO og huslejenævnet var på lejerens side.

Fremover koster det Mikael og Rikke 1.100 kroner hver måned at have deres lejlighed lejet ud. Plus 500 kroner for vandforbruget. Lejeren fik omkring 30.000 kroner retur for det vand, han havde betalt igennem de tre år, han har boet i lejligheden.

Ingen ser der fra udlejers side
»Vi føler, at vi bliver behandlet som kriminelle i det her, bare fordi vi ikke har råd til at have vores lejlighed og vores lejer. Som om det er os, der gør noget rigtig modbydeligt mod vores lejer.

Hver gang der er sager, så er udgangspunktet, at det er udlejer, der er et broddent kar. Systemet er indrettet, så det er lige meget, om du er en stor erhvervsudlejer, eller om du er privat udlejer. Der er ikke nogen, der kan se det fra vores side; vi er fanget i det her«, siger Rikke Arnov.

Parret oplever, at LLO, der som en stor organisation skal beskytte den lille lejer, glemmer, at det er en anden lille borger, som de står over for.

Ender måske med tvangsauktion
»Vi har ikke pengene til at anlægge en retssag mod en stor organisation som LLO. Vi havde aldrig drømt om, at det skulle være så svært at få en retfærdig løsning på vores sag«, siger Rikke Arnov.

Udgifterne til sagen samt de månedlige ekstraudgifter har betydet, at Rikke Arnovs og mandens hus er belånt over, hvad de kan sælge det til. Derfor frygter hun, at det kan ende med en tvangsauktion på både huset og lejligheden.

Til nytår lukker Danmarks Tekniske Universitet hendes arbejdsplads Lindholm, som ligger ved Kalvehave i Vordingborg. Hvis hun ikke kan få arbejde i området, skal huset sættes til salg.