Der er endnu en grund til at holde sig gode venner med svigerfamilien efter nytår.

Når den nye arvelov træder i kraft 1. januar, indeholder den nemlig en ny paragraf, som gør det muligt at afskære svigersønnen eller -datteren fra arv.

Og den mulighed efterspørger flere og flere, fortæller advokat Ulrik Grønborg fra Århus, der er specialiseret i arveret og sidder i bestyrelsen for foreningen Danske Familieadvokater.

Kreditorbeskyttelse
Formålet kan for eksempel være, at forældre ikke ønsker, at arven efter dem i sidste ende skal komme svigerdatterens børn fra et tidligere forhold til gode på deres egne børnebørns bekostning.

Der kan også være tale om et 'familiesommerhus', som man vil være sikker på bliver i familiens eje ud i fremtiden.

Eller begrundelsen kan være at forhindre en dybt forgældet svigersøns kreditorer i at få fingre i formuen, når datteren er død.

Arv i flere generationer
Metoden hedder succession og betyder, at man i et testamente bestemmer over sin formue i flere generationer.

Man kan altså først bestemme, at ens formue eller ejendom skal tilfalde ens eget barn som særeje. Og når barnet selv dør, skal det arvede gå videre til børnebørnene eller en helt anden. Barnets efterladte ægtefælle får altså ingenting.

Skrevet ind i loven
»Der er en stigning i interessen for succession. I forvejen ønsker fire ud af fem at gøre arven efter sig til særeje for børnene, men flere efterspørger noget ekstra for at holde arven væk fra svigerbørnene«, siger Ulrik Grønborg.

Succession er også juridisk muligt i dag, men har hidtil været mere teori end praksis. Nu bliver det lovfæstet, påpeger Ulrik Grønborg.

Testamentet kan omgås
»Man kan for eksempel skrive i testamentet, at 'min søn skal arve, og ved hans død skal pengene gå videre til hans børn'«, siger han.

'Barnet', der har arvet, kan dog i realiteten sætte sine forældres testamentebeslutning ud af kraft.

For hvis han vælger i levende live at bruge den arvede særejeformue på fælles forbrug med ægtefællen, bliver det efter hans død meget svært at udrede 'restarven', som altså skal tilfalde en anden end ægtefællen.

Mindre tvangsarv
Den nye arvelov giver også på andre fronter større frihed til at bestemme, hvem ens efterladte penge skal havne hos.

Det bliver muligt at råde over 75 procent af sin formue ved testamente. I dag går grænsen ved 50 procent.

Resten går til tvangsarv, hvis man har livsarvinger, det vil sige ægtefælle og/eller børn. Og tvangsarven bliver altså fra 1. januar halveret.

Hvem arver dine penge?
Man kan derfor nemmere fordele arven mere skævt mellem børnene - eller ligestille børn, der ellers ikke ville arve lige meget.

»Den nye lov er udtryk for de nye familieformer med både særbørn og fællesbørn. Man kan ikke lave en lov, der passer på alle. Nu bliver det op til den enkeltes kreativitet at formulere den fordeling, der passer bedst«, siger Ulrik Grønborg.

Ulrik Grønborg har i samarbejde med Ældresagen lavet et program, der kan vise, hvem der arver dig. Prøv programmet her: