Enigheden om danskernes nye værn mod reklamer holdt kun i få dage.

For pludselig vil Dansk Erhverv ikke acceptere, at de nye 'Nej tak'-klistermærker også bortviser telefonbøger fra danskernes dørmåtter.

Brancheorganisationen har ellers selv sagt god for den del af aftalen ved forhandlingsbordet.

I sidste uge blev ordningen offentliggjort, og meldingen fra Dansk Erhverv var, at »det sender et godt signal, at så bred en kreds kunne blive enige«.

Aftalen er lukket
Den brede forligskreds tæller blandt andre Forbrugerombudsmanden, og han siger, at aftalen i udgangspunktet ikke kan genåbnes.

»Dansk Erhverv har siddet med i forhandlingerne, så de været klar over, at telefonbøgerne er omfattet af ordningen. Nu vil de gerne have en drøftelse af det, og den tager jeg gerne. Men i udgangspunktet er ordningen færdigforhandlet og offentliggjort«, siger Forbrugerombudsmanden, Henrik Øe.

Han uddyber, at parterne allerede har givet håndslag på, at en telefonbog skal anses for at være 'reklame' i juridisk forstand og derfor omfattet af danskernes nye reklameværn.

Vil ikke sætte aftale over styr
Den nye 'Nej tak'-ordning træder i kraft 30. april næste år. Fra Forbrugerrådet lød det i sidste uge, at aftalen giver danskerne »magten tilbage over postkassen«. Derfor undrer man sig over Dansk Erhvervs nye udmelding.

»Det gavnlige ved ordningen er, at forbrugere fremover kan blive fri for de adresseløse forsendelser, der har belemret dem. Vi har ingen interesse i, at denne aftale bliver sat over styr. Og vi er blevet enige om, at lige nøjagtig denne problemstilling, omkring blandt andet aftenskolekataloger og telefonbøger, skal evalueres efter et år«, siger Agnete Sigurd, jurist i Forbrugerrådet.

Hun fremhæver, at det i forhandlingerne egentlig har været i Forbrugerrådets interesse at give forbrugerne bedre mulighed for at tilvælge aftenskolekataloger og telefonbøger.

Telefonbøger for lille milliard
I år bliver der produceret omkring 10 millioner telefonbøger.

Producenterne, Eniro og De Gule Sider, har stadigvæk de trykte udgaver af telefonbøgerne som deres primære indtjeningskilde.

I 2007 omsatte de to således for i alt 840 millioner kroner på de husstandsomdelte moppedrenge, der typisk indeholder reklamer, navne og numre.

Hverken De Gule Sider eller Eniro ønsker dog at forholde sig til, hvilke konsekvenser det vil få for deres forretning, hvis ordningen gennemføres i sin nuværende form.

Men begge påpeger, at det må være »en fejl«, at den nye ordning anser telefonbogen for at være et reklameprodukt.

Kritik af unødvendigt spild
Miljøorganisationer har tidligere kritiseret branchen for at tvangsfodre danskerne med de tunge telefonbøger.

Danmarks Naturfredningsforening har kaldt produktionen af de cirka 6.500 ton kataloger for unødvendigt sløseri med papirressourcerne, når man kan finde navne og numre på nettet.

Det har, trods gentagne forsøg, ikke været muligt at træffe Dansk Erhverv for en uddybende kommentar.