I år sendes der omkring 10 millioner telefonbøger ud til de danske døre.

Selv om indholdet af katalogerne findes i identisk form på nettet, bliver de brugt i stort omfang, siger producenterne Eniro og De Gule Sider.

På sin hjemmeside oplyser De Gule Sider eksempelvis, at der i 2007 var 83 millioner opslag i papirkatalogerne.

»Dette svarer til cirka en kvart million opslag hver dag!«, lyder det i informationen til annoncørerne.

I Fagbog Storkøbenhavn, der i disse uger omdeles, påstår De Gule Sider, at hver dansker slår op i fagbogen 40 gange om året.

Svar som man spørger
Den oplysning vækker latter oppe i Norge. Her har den norske naturfredningsforening, Naturvernforbundet, i snart to år kæmpet for at begrænse mængden af telefonbøger. Det skal ske ved en bestillingsordning, hvor dem, der ønsker katalogerne, selv skal henvende sig til Eniro eller De Gule Sider.

Naturvernforbundets seneste undersøgelser viser, at 75-85 procent af de nyomdelte telefonbøger bliver sendt direkte i papircontaineren.

»Det kan umuligt stemme, at hver dansker slår op i telefonbogen 40 gange om året. Det er helt ulogisk - med mindre, at internettet altså ikke er kommet til Danmark endnu. Nej, tværtimod tror jeg, at endnu færre danskere end nordmænd benytter telefonkatalogerne. I er normalvis mere innovative, ligesom flere bor i byområder«, siger Sverre A. Stakkestad, kampagneleder i Naturvernforbundet.

6-7 procent ønsker alle telefonbøger
Han forklarer, at Eniro og De Gule Sider i Norge også fremviser undersøgelser, der viser en kolossal brug af telefonbøger. Men svarene afhænger af, hvordan man stiller spørgsmålene, forklarer Sverre A. Stakkestad.

Producenterne spørger typisk: 'Har du brugt en telefonbog inden for det seneste år?', mens Naturvernforbundet spørger: 'Ønsker du at modtage en telefonbog?' I de store byer Bergen og Oslo er det kun 6-7 procent, der ønsker de tre omdelte kataloger.

»Telefonbøgerne er jo en millionforretning for producenterne, så de spørger på en måde, så tallene ser bedst ud. De har en interesse i at holde fast i et marked, som er en byrde for miljøet og et irritationsmoment for borgerne«, fortsætter Sverre A. Stakkestad.

Interesse dalet efter omtale
Naturvernforbundets undersøgelser viser også, at medieomtale har ændret nordmændenes svar. Således er antallet af borgere i Bergen og Oslo, som ønsker den største telefonbog, halveret fra 2007 til 2008.

Modsat i Norge har det i Danmark hidtil ikke været muligt at blive fri for telefonbøgerne. Men den nye Nej tak-ordning, der træder i kraft til foråret, anser telefonbøger for at være reklame, og dermed vil papirkatalogerne blive afvist af de nye klistermærker.

Politisk pres på katalogerne
Lige nu arbejder Dansk Erhverv dog for at ændre denne del af reklameværnet, og det har fået Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten op ad stolene. På Youtube hæver Socialdemokraternes forbrugerordfører pegefingeren over for brancheorganisationen:

»Vi er klar til at ophøje denne aftale til lov, hvis det bliver nødvendigt. For vi vil kunne sige nej til telefonbøger«, siger Benny Engelbrecht.

På Facebook har danskere samlet sig om at komme miljøbelastningen ved telefonbøger til livs. Over 18.000 er i dag medlem af gruppen 'Afskaf telefonbøger -spar 6.500 tons papir og 13.000 tons CO2 om året'.

Eniro og De Gule Sider tjente sidste år 840 millioner kroner på de husstandsomdelte kataloger.