Annonce
Forbrugerjura 8. jan. 2009 KL. 08.28

Medicinalfirma igen på kant med reklameloven

Medicinalfirmaet Pfizer beskyldes for at reklamere for receptpligtig medicin til rygestop, selv om det er forbudt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Se mere

Oplysningskampagne eller ren reklame?

Igen beskyldes medicinalfirmaet Pfizer for skjult at reklamere for sine egne receptpligtige produkter, selv om det rent faktisk er forbudt at markedsføre den slags varer offentligt i Danmark.

Fra 29. december 2008 og 14 dage frem har firmaet købt sig ind i reklameblokken hos blandt andet TV 2 med en oplysningskampagne for rygestop.

Pfizer har sponsoreret
Kampagnen 'Rygestop for alvor starter hos din læge' henviser blandt andet til en hjemmeside med gode råd til rygestop, som Pfizer driver.

Derudover fremgår det klart af tv-spottet, at Pfizer har sponsoreret den korte videosekvens, og at lægen bedst kan guide forbrugeren til et rygestop.

Grænsen mellem oplysning og reklame er hårfin, og Pfizer balancerer på kanten, blandt andet fordi firmaet opfordrer forbrugerne til at søge egen læge.

Det mener Forbrugerrådet, som pointerer, at netop lægen sidder med nøglen til Pfizers eget rygestopprodukt Champix, der kræver en recept herhjemme.

Frygter unødvendigt medicinforbrug
Derudover frygter man, at den form for kampagne fører til et forøget og unødvendigt medicinforbrug hos danskerne, sådan som man ser i lande med mere lempelige regler.

»For os er den type oplysningskampagner at sammenligne med reklamer ind ad bagdøren. Vi ved jo, at reklamer virker, og i den her sammenhæng medvirker det til et øget medicinforbrug, og det er vi ikke interesseret i. Det gavner ikke folkesundheden, for det er jo ikke bolsjer, det handler om«, siger sundhedspolitisk medarbejder ved Forbrugerrådet Sine Jensen.

Også problemer med rejsning
En gang tidligere har Forbrugerrådet klaget til Lægemiddelstyrelsen over en tilsvarende oplysningskampagne fra Pfizer om rejsningsproblemer.

Dengang skrev Lægemiddelstyrelsen i et svar til Radio- og tv-nævnet, at man ikke umiddelbart fandt lægemiddellovgivningens reklameregler brudt, så længe kampagnen undlod direkte eller indirekte at omtale konkrete lægemidler.

Og det mener Pfizer heller ikke er tilfældet i den nyeste kampagne, selv om man erkender, at kampagnerne også laves ud fra et forretningsperspektiv:

»Vi vil godt hjælpe«
»For os går tingene hånd i hånd. Det er rigtigt, at vi er en kommerciel virksomhed, men man kan godt samtidig hjælpe mennesker til et bedre helbred. Vi prøver ikke at skjule, at oplysningskampagnen kan have en positiv virkning på vores rygestopprodukt, men mange rygere vil gennem et rygestop opnå et bedre og sundere liv«, siger kommunikationschef Robert Neimanas.

Pfizer mener heller ikke, at oplysningskampagner som firmaets egne er med til at øge medicinforbruget.

»Det må være svært for Forbrugerrådet at dokumentere. Vores holdning er, at det er bedre, hvis patienten er bedst muligt oplyst om mulighederne for relevant behandling. I Danmark må vi ikke oplyse om vores produkter, og det betyder, at forbrugerne finder informationer på mere eller mindre tvivlsomme udenlandske hjemmesider. Derfor burde man i stedet lade producenternes information være tilgængelig«, uddyber Robert Neimanas.

Lovændring på vej
Og Pfizers ønsker om mere vidtgående regler for oplysningskampagner kan meget vel vise sig at blive en realitet inden for den nærmeste tid.

Et nyt EU-direktiv foreslår nemlig mere lempelige regler. Som reglerne er i dag, må medicinalfirmaer kun reklamere for receptpligtige midler hos landets sundhedsfaglige personale, dvs. sygeplejersker og læger.

ritzau

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer