Annonce

Vigilds Blog

Forbrugerjura 10. feb. 2009 KL. 15.34

Webhotel og fond strides om sikker betaling

E-handelsfonden nægter webhotellet Surftown e-handelsmærket, fordi Surftown tillader kunder at betale med bankoverførsel.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Se også

Hvis du køber plads på webhotellet Surftown, bliver det en handel uden det lille blå e-handelsmærke. Mærke-ordningen er utidssvarende, mener Surftown.

E-handelsmærket er den danske mærkningsordning, der viser forbrugerne, at en hjemmeside drives lovligt og etisk forsvarligt.

Men dette kvalitetsstempel kan webhotel-udbyderen Surftown ikke få. En af forudsætningerne for at få det lille blå mærke er nemlig, at man ikke modtager betalinger via bankoverførsler, og det gør Surftown.

Bankoverførsel er mindre sikkert
»Når forbrugerne kommer i klemme i svindelsager på nettet, så er det næsten altid med udgangspunkt i konto til konto-overførsler«, siger Lars Schmidt Larsen, der er direktør i e-handelsfonden.

Det er e-handelsfonden, der administrerer e-handelsmærket.

»Ved bankoverførsler, er du som forbruger dårligere stillet, end hvis du bruger betalingskort på en hjemmeside. Hvis du bruger kort, og varen ikke kommer, kan du ringe ned i din bank og få tilbageført pengene. Det kan du ikke ved en bankoverførsel«, forklarer Lars Schmidt Larsen.

Ude af trit med virkeligheden
Hos Surftown har de ikke meget til overs for den argumentation. Der er nemlig stor forskel på at købe en fysisk vare og en tjenesteydelse, som for eksempel et webhotel, siger direktør i Surftown, Thomas Folmann:

»Når du køber en tjeneste, der afvikles over mange måneder, så kan du alligevel ikke få pengene tilbage, når først du har modtaget dit domænenavn. Det giver god mening, at e-handelsmærket vil sikre forbrugeren. Men når der er tale om tjenesteydelser, er mærkningen ude af trit med virkeligheden.«

Og Surftown har ikke tænkt sig at droppe bankoverførslerne, for en tredjedel af kunderne bruger netop denne betalingsmetode. Det er typisk offentlige institutioner, der ikke har mulighed for at betale med kreditkort.

»Jeg ville rigtig gerne have et e-mærke for at kunne bevise, at vi leverer en god vare, men jeg ønsker ikke at skulle investere penge og tid i det, når kunderne smutter, fordi de ikke kan betale, som de gerne vil«, siger Thomas Folmann.

Nuværende krav sikrer bedst
Hos e-handelsfonden har de ikke umiddelbart tænkt sig at ændre retningslinjerne for, hvornår man kan blåstemples med et e-mærke i cyberspace.

»Vi justerer løbende vores retningslinjer, så vi imødekommer forbrugernes behov. Og vi mener, at vi sikrer forbrugeren bedst muligt med de krav, vi stiller nu«, siger Lars Schmidt Larsen.

Annonce

PRIVATØKONOMI – Fokus på din økonomi

Læs Politiken hver MANDAG BESTIL I DAG

- Få det bedste fra politiken.dk/tjek på mail

Annoncer
Nettet
11. feb. KL. 09.30

Nye pensionister holder forbrugsfest

Luksusforbruget hos ældre mellem 65 og 74 er steget voldsomt på seks år.

Telefoni
10. feb. KL. 14.16
dyrt. Mobildata og telefonopkald er dyrt i udlandet. - Foto: ROALD ALS

Vinterferien kan få din mobilregning til at eksplodere

Læs videre, hvis du ubekymret bruger løs af data hjemme og skal på vinterferie.

Nettet
10. feb. KL. 12.32 opdateret KL. 12.39

Netbankhackere bryder igennem NemId

Danske Bank-kunder har fået stjålet op mod 700.000 kroner af hackere.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer

Seneste tv på tjek

02:34

10. feb. KL. 07.49 TV Her er årets bedste computerspil