Annonce
Forbrugerjura 18. feb. 2010 KL. 09.56

ISS mister 9.500 cpr-numre i posten

Rengøringskoncernens ansatte risikerer identitetstyveri.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

De ansatte hos rengøringsgiganten ISS kan sove mindre roligt om natten.

Ved en fejl er en hel bunke af deres personlige oplysninger nemlig blevet væk i posten, herunder cpr-numre, som sammen med medarbejdernes navne er guld værd for identitetstyve på det sorte marked.

Feriekortet er tabt i posten
9.500 ud af ISS’ i alt 11.000 ansatte er berørt af problemet, oplyser administrerende direktør i ISS, Maarten van Engeland til Tjek.dk.

»Det er vores medarbejderes feriekort, som er mistet i forbindelse med, at en af vores leverandører har begået et sikkerhedsbrud og sendt et medie med oplysningerne med posten«, siger Maarten van Engeland og understreger, at dette ikke er normal procedure for omgang med personfølsomme oplysninger hos ISS.

LÆS ARTIKELOfre for cpr-svindel får nej til nyt nummer

Hvilket medie, der er tale om, ønsker ISS, efter råd fra Politiet ikke at oplyse, men vedkommende, der er i besiddelse af det, er også i besiddelse af cpr-nummer, navn, adresse og ferieoplysninger på de koncernens knap 10.000 timelønnede medarbejdere.

Reel risiko for misbrug
Og det er oplysninger, man bestemt ikke bør falde i de forkerte hænder, understreger Forbrugerrådet.

»Det er alvorligt. Her har vi en stor virksomhed, der ikke har styr på data-sikkerheden. I tilfælde af, at lyssky elementer får fat i de her cpr-numre plus de tilhørende navne, er der en reel risiko for, at de vil blive misbrugt«, siger afdelingschef i Forbrugerpolitisk Center i Forbrugerrådet, Vagn Jelsøe.

LÆS ARTIKELSådan beskytter du cpr-nummeret

Tidligere eksempler på identitetstyveri viser, at personoplysninger, som dem, ISS har mistet, bliver brugt til at købe varer, oprette bankkonti, overføre penge og tegne mobilabonnementer i andres navn. I enkelte tilfælde har identitetstyve endda begået kriminalitet under dække af at være en anden.

Hos ISS tager man da også sagen meget alvorligt, understreger Maarten van Engeland.

Har skærpet procedurerne
»Vi har gjort det, at vi har kontaktet både Finanstilsynet, som skal alarmere bankerne, Datatilsynet og den pågældende leverandør. Og så har vi fået indført skærpede procedurer, så medarbejderne bankkonti eksempelvis ikke kan kontrolleres alene med brug af cpr-nummeret«, siger han.

ISS har desuden sendt et brev rundt til alle berørte medarbejdere og oprettet en hotline, som bekymrede kan ringe til med deres spørgsmål.

LÆS ARTIKELLiselotte Lyngsø blev offer for CPR-tyveri

Heldigvis tager medarbejderne indtil videre situationen pænt, fortæller ISS-chefen.

»Vi har fået en del henvendelse fra medarbejdere, som spørger om det betyder, at de ikke kan få udbetalt løn under deres ferie. En enkelt spøgefugl har spurgt om vi vil have hans cpr-nummer, nu hvor vi har mistet det. Folk tager det rimelig afslappet, og det er jeg glad for, for jeg synes, at det er en alvorlig sag«, siger Maarten van Engeland.

tjek@pol.dk

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer