Selvom mange har et ønske om at blive begravet under de danske bøgetræer, må de for øjeblikket nøjes med kirkegårdene eller det åbne hav.

Og det sker på trods af, at et flertal i Folketinget for snart to år siden vedtog en lov, der tillader urnegravpladser i skovene. Det skriver Kristeligt Dagblad.

LÆS ARTIKEL Vi designer selv vores død

Ifølge loven har kommunerne ansvaret for og tilsynet med begravelsespladserne, og det er kommunen, der skal udpege skovarealerne.

Men en strid er opstået om, hvordan loven skal tolkes. Kirkeministeriet mener, at kommunen også skal have selve kontakten til borgerne - herunder at fastsætte priser for urnenedsættelse og at modtage penge.

LÆS ARTIKEL Kommunist vil begraves i hammer og segl

Men dermed spænder ministeriet ben for, at loven kan føres ud i livet, påpeger blandt andre Preben Dalgaard.

Han er initiativtager til organisationen Løvfald, der kæmper for, at danskernes sidste hvilested kan blive i skoven, hvis de ønsker det.

LÆS ARTIKEL Den sidste rejse bliver 500 kr. billigere

For i lovens bemærkninger står der, at kommunen kan indgå aftale med andre om selve driften af begravelsespladsen.

Den aftale har Frederikshavn Kommune indgået med Løvfald, der gerne påtager sig den administrative del, og med skovejeren af Sæby Skov, som gerne stiller skov til rådighed.

Men Kirkeministeriet vil ikke godkende aftalen, og det mener Preben Dalgaard er dybt utilfredsstillende:

LÆS ARTIKEL Sjællænderne bliver brændt

»Vi er mere end frustrerede over, at vi får stukket en kæp i hjulet. Der sidder mennesker, som slet ikke kan forstå, at vi ikke kommer i gang med skovbegravelserne, når nu loven er på plads. Vi har haft henvendelser fra døende, som kun har to måneder tilbage at leve i, og som har haft skovbegravelsen som deres sidste ønske. Det har vi ikke kunnet opfylde. Det er svært, for vi kan ikke sige til dem, at de skal være tålmodige«, siger Preben Dalgaard.

Ifølge en undersøgelse fra 2008 fra Capacent Epinion vil hver syvende dansker gerne begraves i skoven.

LÆS ARTIKEL Gravstedet er et personligt projekt

»Vi er skuffede over, at kirkeministerens antenner tilsyneladende ikke rækker langt nok ud i befolkningen«, siger Preben Dalgaard.

Han og kommunen har korresponderet med Kirkeministeriet om skovbegravelserne, siden loven trådte i kraft i august 2008, men sagen er nu strandet.

Preben Dalgaard håber stadig, at Løvfald sammen med skovejeren får mulighed for at stå for brugerbetalt drift af gravpladsen, så samme model kan bruges som løsning i andre kommuner, uden at de belastes økonomisk.

For han tror ikke, at kommunerne generelt vil bruge penge og tid på skovbegravelserne.

I Frederikshavn Kommune understreger 2. viceborgmester Erik Sørensen (A), at kommunen vil være med i projektet, hvis den kan udlicitere den administrative del - kontakten til borgerne.

Kommune kan ikke tage imod betaling
»Vi vil gerne fastsætte priser en gang om året, men vi kan ikke tage imod betaling. Desværre er der fra kirkeministerens side ikke vilje til, at vi kan gøre det sådan«, siger Erik Sørensen.

Og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) holder også fast i, at begravelse er et offentligt anliggende. Hun forstår ikke, hvorfor kommunen ikke for længst har taget ansvaret:

»Vi er ligeglade med, om kommunen udliciterer den praktiske del af driften - selve skovarbejdet. Men den slipper ikke for ansvaret over for borgerne, hvor kommunen skal fastsætte priser og modtage penge. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor Løvfald ikke bare finder en anden kommune, der vil tage ansvaret. Mit gæt er, at mange andre kommuner kan ordne det her på ingen tid«, siger Birthe Rønn Hornbech.