Fattige tredjeverdensborgere, truede dyr og forskere, der prøver at få skovlen under ondartede sygdomme, får stadigt oftere del i arvepuljen, når danskere stempler ud af dette liv.

En undersøgelse fra indsamlingsorganisationernes brancheorganisation Isobro viser, at der i 2008 blev testamenteret 20 procent flere penge til gode formål end i 2004.

Samtidig oplyser Skat, at de oplever et støt stigende antal henvendelser fra danskere, der ønsker at sende arven videre til velgørende organisationer.

Det skriver 24timer.

Hvad skal arve i stedet for hvem
»Vi vil gerne se vores liv i forhold til et højere mål. Det behov er der flere, der forfølger i forhold til indsamlinger og frivilligt arbejde. Og derfor bliver spørgsmålet også i højere grad hvad, og ikke hvem, der skal arve os,« vurderer Linda Nielsen, der er professor i arve- og familieret ved Københavns Universitet. Den humanitære organisation Care Danmark modtog sidste år over tre millioner kroner i en enkelt arvesag.

LÆS ARTIKELVi designer selv vores død

»Det ligner en trend. Og vi er naturligvis meget begejstrede for, at flere kigger ud over den nærmeste familie, når de fordeler deres arv,« siger administrationschef Frank Lausten, der i øjeblikket har flere andre arvesager på skrivebordet.

Også Folkekirkens Nødhjælp har på trods af finanskrisen oplevet en markant stigning i arveindtægterne. Fra normalt at indkassere 19-20 millioner kroner i arv, kunne organisationen sidste år kanalisere 27 millioner arvekroner videre til verdens fattigste, oplyser generalsekretær Henrik Stubkjær.

Gode formål fri for afgift
Ud over ægtefæller er velgørende organisationer de eneste, der slipper for at betale arveafgift til statskassen. Derfor fristes især enlige og barnløse til at testamentere til gode formål, fortæller Stig Fog, der er konsulent med speciale i fundraising.

En meningsmåling foretaget af analyseinstituttet YouGov Zapera for 24timer viser, at fem procent af danskerne overvejer at testamentere til et godt formål frem for deres familie, mens næsten en tredjedel slet ikke har overvejet deres testamente.

Men zoomer man ind på aldersgruppen 40-49 år, er det pludselig hver tiende, der overvejer at sende arven til Afrika eller regnskoven.

LÆS ARTIKEL Bedemænd har tårnhøj avance på vores sorg

Ifølge Linda Nielsen prioriterer de yngre generationer i højere grad deres mærkesager.

Løse familiebånd fjerner arven
»Vi oplever en forandring i takt med, at familiebåndene er blevet løsere, og behovet for at arve er blevet mindre. I dag tænker man som led i sin selvbestemmelse mere over, hvem man vil tilgodese. Det at testamentere til et godt formål er en måde at sætte fingeraftryk på en mærkesag, der har haft særlig betydning for ens eget liv,« siger professoren.

Næsten en femtedel af de private indtægter i velgørende organisationer stammer i dag fra arv.