Hver anden forbruger vil skrotte nej-tak-ordningen til reklamer til fordel for den omvendte model, hvor man skal sige 'ja tak' til de reklamer, man rent faktisk læser.

Det viser en undersøgelse, som Forbrugerrådet har fået lavet i forbindelse med, at den nuværende nej tak-ordning skal evalueres.

Forbrugerrådet ser gerne, at man på sigt vender ordningen om.

SKRIV:Vil du hellere sige jatak end nejtak?

Men da det kræver en lovændring, arbejder Forbrugerrådet fortsat med den eksisterende ordning.

Forbrugere tilfredse
»Det viser sig faktisk, at forbrugerne er godt tilfredse med ordningen, som den er nu. Blandt andet er vi positivt overrasket over, at 96 procent af de adspurgte i en undersøgelse siger, at de oplever, at Nej Tak-ordningen bliver overholdt«, fortæller Mette Boye, der er afdelingschef i Forbrugerrådet.

»Så i øjeblikket har vi mest fokus på at gøre den eksisterende ordning bedre, men miljømæssigt mener vi, at det er en god ide at vende ordningen om til en ja tak ordning, hvilket også bekræftes af, at i vores undersøgelse siger 45 procent af de adspurgte, at de gerne vil have en jatak ordning i stedet for den nuværende«, siger Mette Boye.

LÆS ARTIKEL Hver femte husstand siger »nej tak«

En nystartet forening, Reklamer Ja Tak, foreslår, at forbrugerne selv siger ja til de reklamer, de vil modtage i stedet for som nu, at de skal sige nej tak til hele bundtet.

Ifølge en Gallup undersøgelse iværksat af Forbruger-Kontakt mener 6 ud af 10, at der kommer alt for mange reklamer, og mellem hver fjerde og hver femte husstand smider dem direkte ud eller læser aldrig i dem. Andre 25 procent af husstandene »læser sjældent« i dem.

En omvendt ordning vil ifølge Reklamer Ja Taks initiativtager, Philip Hahn-Petersen, reducere den samlede mængde af ressourcer, der bruges på reklamer samtidig med, at de udsendte reklamer vil blive mere målrettede.

LÆS ARTIKEL S vil give forbrugerne mere magt over brevkassen

»Vi ønsker at få husstandsomdelte reklamer omfattet af markedsføringslovens §6, så det fremover bliver ulovligt at sende reklamer ud, medmindre modtageren selv har anmodet om det, præcis som det gælder for emails«, siger han.

Så  mange af danskerne læser reklamerne, der kommer ind af brevsprækken. Den hvide farve til højre i de vandrette søjler svarer til dem, der aldrig læser reklamerne eller smider dem direkte ud. De lyseblå læser dem kun sjældent. Kilde: Undersøgelse foretaget af Gallup for Forbruger-Kontakt. (www.e-pages.dk/forbrugerkontakt/1/) Og det falder i god jord hos Socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecth, der gerne principielt ser, at ordningen vendes på hovedet.

»Jeg har noget imod den nuværende reklamepraksis af to årsager. For det første er der tale om et forbrug af store ressourcer, hvor vi ved, at meget af det slet ikke bliver læst. For det andet er det et faktum, at det er os selv som forbrugere, der betaler for reklamerne, for det lægges oven i prisen for varerne. Det kan man konstatere blandt andet fordi detailhandelspriserne i Danmark er højere end i resten af EU«, siger Benny Engelbrecth (S).

Han peger på, at den særlige distribution af reklamer til husstandene er særegen for Danmark.

LÆS ARTIKEL Tæsk til lokalaviser for skjult reklame

Forbrugerombudsmanden er i øjeblikket i gang med at evaluere den nuværende ordning med 'Nej Tak til reklamer.'

Men Benny Engelbrecth vil gerne supplere den med en undersøgelse af, hvordan en jatak-ordning ville kunne tænkes at påvirke markedet.

»Men så længe Forbrugerombudsmanden er i gang med en evaluering af den nuværende ordning, skal vi ikke blande os. Men når evalueringen er færdig, ser vi meget gerne, at den frivillige ordning bliver bedre, for ellers er vi nødt til at tage lovgivningsinitiativer på Christiansborg«, siger han.

LÆS ARTIKEL Sådan får du papirløse tilbud