Når musiker Arne Würgler i eftermiddag ser et rødt flag smælde og synger med på Oskar Hansens tekst, tændes stærke følelser i hans brusende blod.

Han spiller til det arrangement i Fælledparken i København, som Rød 1. maj står for, og kan slet ikke forestille sig at gå glip af arbejdernes internationale kampdag.

»Det ville føles meget mærkeligt, hvis jeg ikke var ude at spille 1. maj. Det har jeg været hvert år siden 1971, og det har givet mig utrolig mange smukke oplevelser. Modsat det at købe ting. Jeg bryder mig grundlæggende ikke om markedet. Jeg er rystet over, at det trænger ind i vores tilværelse på alle ledder og kanter«, siger Arne Würgler og viser med sit ordvalg en sjælden distance til forbrugersamfundet.

En distance, han vist føler sig lidt alene med. Det tyder hans egen beskrivelse af hans musikalske niche i hvert fald på: »Sange om drømme, forandring, klassekamp – det er ligesom mig, der står for det«.

Og i Arne Würglers tilfælde er der stort set ingen fællesmængde mellem menneskets drømme og markedet. Han kan finde æstetisk glæde ved en flot designet bil, og en sejlbåd gør det muligt for ham at forfølge drømme, han forbinder med natur. Men så er det også ved at være sagt.

»Jeg vil gerne være fri for at skulle gå ind i forretninger og kigge på varer. Jeg ved, min kone og andre har det på en anden måde, men jeg kan slet ikke klare det. Jeg får knopper af at gå i butikker«.

Har du ingen materiel passion?

»Jeg har en svaghed for amerikanerbiler og købte for nogle år siden en Ford Mustang over nettet. Prisen var cirka 10.000 dollar, men med afgifter endte den med at koste et par hundrede tusinde kroner. Desuden er jeg vild med at sejle og har altid haft båd. Først en motorbåd, siden har jeg fået opfyldt min drøm om en rigtig sejlbåd. Det giver mig nogle oplevelser, jeg også kan bruge kunstnerisk«.

Hvordan håndterer du din modvilje mod forbrugerisme?

»Når det gælder tøj, sætter jeg mig ud over det ved at vælge nogle få ting, jeg kan lide. I rigtig mange år har jeg f.eks. gået i sømandstrøje, sorte Levi’s og et par sko, jeg godt kan lide. Det er sådan set det«.

Hvor stort er dit månedlige tøjbudget?

»Tæt på ingenting, for jeg køber sjældent nyt. Ud over mine sømandstrøjer og nogle bukser har jeg en smoking, et jakkesæt, et par skjorter og to-tre slips, hvis jeg skal ud at repræsentere. Sommertøjet ordnede jeg på halvanden time en varm dag for nogle år siden, da jeg købte ti par shorts og T-shirts på en gang«.

Undgår du også dagligvarebutikker?

»Min kone har fyret mig, fordi det irriterer hende, at jeg ikke har det fornødne nærvær. Hun er til gengæld ekstremt spændende som indkøber. Hun bruger ikke ret mange penge, men hun er virkelig original – et følelsesmenneske, der køber efter sine stemninger og overrasker«.

Er du typen, der lægger budget?

»Nej, men jeg overvejer det. Da jeg havde lønnede poster, tænkte jeg næsten ikke over, hvad jeg brugte. Men nu, hvor jeg udelukkende arbejder som kunstner, spekulerer jeg ret meget over mit forbrug og sørger for at minimere omkostningerne«.

Læser du tilbudsaviser?

»Nej, men jeg undersøge priser på nettet, hvis jeg f.eks. skal købe noget til min båd, hårde hvidevarer eller flybilletter«.

Har du let ved at sige farvel til ting?

»Hvis jeg finder en møtrik, er jeg typen, der samler den op, for måske får jeg brug for den en dag. Gemmer tingene i et skur ved vores sommerhus. Jeg har meget svært ved at smide noget væk, og sker det endelig, mangler jeg det to dage efter«.

Hvad køber du for at forkæle andre?

»Når børnebørnene er på besøg, tager jeg dem med til bageren, hvor de må vælge lige nøjagtig den kage, de ønsker«.

Er der varer, du ikke vil købe?

»Det kunne ikke falde mig ind at gå ind i multinationale kædeforretninger som McDonald’s og 7-Eleven. Jeg vil heller ikke købe noget i en pølsevogn. Jeg får ondt i maven bare ved tanken, for jeg nærer dyb mistillid til den industrielle produktionsform omkring kød. Jeg går heller ikke på fine restauranter. Jeg ækles ved hele kulturen med stjerner og vinmenuer, som jeg kender fra invitationsmiddage i mit professionelle liv. Det er grotesk, at en lille gnalling forret skal koste 200 kroner. Jeg opfatter det som et perverst udtryk for kapitalismens degeneration«.

Hvor stammer din indignation fra?

»Aner det ikke. Jeg er vokset op i et borgerligt miljø, hvor der ikke manglede noget. På et tidspunkt har nogle følelser og holdninger til det at dele og være fælles grundfæstet sig i mig. Vi har lige været på Cuba, hvor systemet og manglen på ytringsfrihed er forfærdelig. Alligevel var det vidunderligt at være i et samfund uden reklamer og købemuligheder, men med fællesskab, attitude, dans, musik og andre værdier, som ikke koster noget«.

Har du en hobby?

»Ud over at sejle og fiske holder jeg af at cykle og gå i haven. Er vildt betaget af blomster og har planer om at anskaffe nogle frugttræer. Jeg er en gammel discipel af filosoffen Rousseau, som var optaget af værdien af et liv tæt på naturen. Skønheden kan give mig en lykkefølelse, og jeg kan misunde fugle og dyr, at de kan leve i naturen uden at have penge«.