Annonce
Vi guider 29. dec. 2011 KL. 07.00

Vi guider Sådan passer du bedst på huset nytårsaften

Sådan beskytter du din bolig fra de værste skader og indbrud på lørdag.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Sprængte postkasser og skader på bilen er nogle af de kedelige nytårsløjer, man kan komme ud for nytårsaften.

Men du kan minimere skaderne ved at foretage en risikovurdering af dit boligkvarter: Hvordan var det sidste år? Er der meget fyrværkeri? Er der mange mennesker på gaden eller er der frit slag for nytårsløjer? Er naboen hjemme?

Det skriver boligmagasinet idényt.dk, som kommer med en række gode råd til især husejere:

Fjern løse genstande
Alle løse genstande skal fjernes eller låses inde. Det gælder cykler, haveredskaber, krukker, haveredskaber og havemøbler.

Husk også at aflåse haveskuret. Dæk brændestablen med en presenning, så den ikke er så iøjnefaldende, og så brændet er vanskeligere at få fat på.

Pas på bilen
Sæt bilen ind i carporten eller garagen, hvis det er muligt. Alternativt så parker bilen et sted, hvor den ikke er alt for udsat for nedfaldne raketter eller forbipasserende, der kan finde på at ødelægge den.

Tag postkassen ind
Skru postkassen af og tag den med ind i sikkerhed. Lad den blive inde et par dage før og efter nytår. Har du ikke mulighed for at tage postkassen af, kan du sætte en bakke med vand i bunden af postkassen. Spær også brevsprække og kattelem af.

LÆS OGSÅ Sådan nytårssikrer du din postkasse

Beskyt flagstangen
Stil dig på en stige, og bind snoren fast højt oppe på flagstangen, så er den vanskelig at få fat i for festglade forbipasserende.

Lav en naboaftale
Træf aftaler med naboerne, så de ser efter huset, hvis I ikke er hjemme og vice versa. Hvis det er muligt, kan I også træffe aftaler om, hvor på vejen, I fyrer krudtet af, og hvordan I sikrer, at det ikke lander på biler og tage.

Pas på åben ild
Sørg for, at lys og bordbomber står stabilt og i sikker afstand fra letantændeligt materiale. Hav vand i nærheden, og tjek, at dine røgalarmer virker. Overvej, om I skal anskaffe en brandslukker.

Pas på tyven
Der er øget risiko for indbrud omkring jul og nytår – især hvis huset er tomt. Sørg for, at huset ser beboet ud ved at lade et enkelt lys eller fjernsynet være tændt.

Hvis du er væk i længere tid, bør du lade lyset og tv/radio tænde og slukke ved hjælp af et tænd-og-sluk-ur. De må ikke være tændt konstant, for det afslører, at du ikke er hjemme.

Opsæt eventuelt bevægelsessensorer, der tænder lys udenfor. Undgå at du eller dine børn fortæller på internettet, at I er bortrejst. Bed naboen om at putte affald i skraldespanden, så den ikke står tom i længere tid.

Kilder: idényt.dk og Det Kriminalpræventive Råd

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer