Skat, boligøkonomi, budget, forsikringer, SU-regler, licens.

Der er nok at tage fat på, når flyttekasserne fra barndomshjemmet er pakket ud og den sidste gryderet fra fars fryser er varmet i mikroovnen i den nye ungdomshybel.

Mange unge har langt fra styr på privatøkonomien, men ifølge tre studerende, der netop har udgivet bogen 'Boost din økonomi', er det ikke nødvendigt at terpe 500 tørre sider igennem for at blive dus med sine personlige finanser.

»Det er ikke ret meget der skal til for at optimere sin økonomi. Et godt overblik og nogle helt basale overvejelser bør være nok til at komme rigtig godt i gang«, siger 21-årige Alexander Wulff.

Han står sammen med Peter Hertz og Mads Løntoft bag bogen, der i 11 kapitler forsøger at give lettilgængelige og gode råd til, hvordan man som ung kan sikre sig en optimal økonomi.

1. Skaf dig et overblik
Det første must have på vejen til en sund økonomi er en økonomimappe. Her skal alle papirer fra Skat over SU til garantibeviser samles for at skabe et helt nødvendigt overblik, der skal give mulighed for at overskue de forskellige aspekter af økonomien.

»De fleste unge mennekser inklusiv mig selv har lidt svært ved at rydde op, og så ender det ofte med, at de vigtige papirer forsvinder. Men det er hele fundamentet for en god økonomi at have et sted, hvor man kan finde alle sine papirer, så man kan få overblik over blandt andet lønsedler og garantibeviser, hvis de bliver nødvendige«, siger Alexander Wulff.

2. Lav et realistisk budget
Når der er styr på fanebladene i økonomimappen er det tid til at kigge fremad. Og her er et budget en rigtig god ide at lægge for at få styr på, hvor meget man reelt bruger om måneden, og om det står mål med de indtægter, man har.

»Det er en rigtig dum ide at lade ens økonomi være op til tilfældighederne«, siger Alexander Wulff, der anbefaler, at man som et minimun lægger budget, før man beslutter sig for, hvor dyrt man har lyst til at sidde i husleje.

»Det er vigtigt at få styr på, hvad man har råd til, og det kan være svært at gennemskue, hvis man ikke gør alle sine udgifter op. Der er jo mange ting som for eksempel forsikringer og licens, der ikke skal betales hver måned men kun engang imellem, og mange risikerer at oparbejde en gæld, fordi de har været for overoptimistiske og sat sig dyrere, end de har råd til«.

3. Få dig en forsikring
Et af de faneblade, der alt for ofte ikke bliver taget i brug i unges økonomimapper er det til 'Forsikringer'.

»Mange tænker, at deres slidte Converse-sko og gamle bedstemorcykel ikke er værd at forsikre, og så 'glemmer' de at gøre det. Men det kan også her blive dyrt at lade det være op til tilfældighederne, om man pludselig står med en kæmperegning«, siger Alexander Wulff.

Han anbefaler, at man holder sig fra at gamble, men i stedet som et minimum indregner en indbo- og en ansvarsforsikring i sit årsbudget, og så betaler de aldeles overskuelige udgifter måned for måned, så der ikke pludselig kommer en regning for hele året.

4. Find et fedt studiejob
Ikke mange kan leve på en SU alene, og strømmer sedlerne ikke i en lind strøm hjemme fra forældrene, kan det være en god ide at skaffe sig et arbejde. Og her er noget at foretrække frem for andet, pointerer Alexander Wulff.

»Mange tænker ikke på, hvor værdifuldt det kan være senere hen at få sig et studierelevant arbejde. Men mange undersøgelser viser, at det er meget lettere at få job efter studiet, hvis man har arbejdet med noget relevant i studietiden«.

»Vi skriver lidt provokerende i vores bog, at uddannelsen kun er et symbol, og at det er arbejdet ved siden af, der tæller mest. Men det er egentlig mest for at sige, at man bør holde op med at stirre sig blind på sine karakterer og også overveje, om man kan bane vejen videre frem i livet ved at arbejde med noget relevant undervejs i stedet for bare at leve af studielån«.

5. Maksimerer SU'en
Og når du arbejder ved siden af dit studie, er det en rigtig god ide at holde øje med, hvor meget du tjener.

I de måneder, du får SU, må du nemlig kun tjene omkring 8.000 kroner ved siden af, og hvis du overskrider den grænse på årsbasis, skal du betale en del af din SU tilbage.

»Det handler om at tjene lige til grænsen men ikke mere. Og hvis du tjener mere end de tilladte 103.000 om året før skat, kan det i mange tilfælde ikke svare sig, fordi du skal betale en stor del af din løn tilbage i SU«, siger Alexander Wulff.

Læs mere om SU-regler påwww.su.dk