Antallet af tilbudssites stiger støt, men hvordan er du stillet, når du for eksempel køber en tre-rettersmenu til halv pris?

Ifølge jurist fra Forbrugerrådet Tina Dhanda gælder de almindelige regler, når man handler gennem et tilbudssite.

»Brugerne af disse tilbudssites er beskyttet ligesom andre. Man er derfor beskyttet af blandt andet købeloven og markedsføringsloven«, siger Tina Dhanda.

Fortrydelsesret
Det vil sige, at man har ret til at fortryde sit køb i 14 dage.

Fortrydelsesretten gælder alle køb på internettet, og de gælder dermed også for køb gennem et tilbudssite.

LÆS OGSÅDanskere vælter sig i rabatter på nettet

Hvis man fortryder sit køb, skal man inden 14 dage gøre opmærksom på det til tilbudssiden. De skal så tilbageføre dine penge.

Visse af disse selskaber tager dog et administrationsgebyr for det.

Utilfreds med varen
Nogle brugere har også prøvet, at ydelsen ikke levede helt op til forventningerne.

Her er det ifølge Forbrugerrådet leverandøren af middagen, ansigtsbehandlingen med mere, som man skal rette sin klage til.

»Hvis du er ude på en restaurant, og man får en uduelig service, eller maden ikke lever op til forventningerne, så er det restaurationen, som du skal gå i dialog med«, siger jurist i Forbrugerrådet Tina Dhanda.

Fiktive førpriser
Hvis man oplever, at førpriserne er fiktive, og besparelsen dermed ikke svarer til beskrivelsen, er der tale om vildledende markedsføring.

Her har man mulighed for at kræve en reel besparelse. Det vil sige, at hvis man er blevet stillet en rabat på 50 procent i udsigt på en pris, der viser sig at være fiktiv, så kan man kræve at få 50 procent på den rigtige pris.

Her kan man klage til tilbudssitet, som skal sikre, at tilbuddet er reelt.

Derudover kan man klage til Forbrugerombudsmanden som forbruger, hvis man oplever vildledende markedsføring.

LÆS OGSÅNy tjeneste slår en tredjedel af restaurantprisen

Sikret ved konkurs
Skulle et tilbudssite gå konkurs, er det ifølge Forbrugerrådet udbyderen af ydelserne, som må bære tabet.

Selv hvis udbyderen, for eksempel restauratøren, ikke har modtaget penge fra tilbudssiden.

»Det er et mellemværende mellem restauranten og sitet. Hvis man som erhvervsdrivende frivilligt har tilmeldt sig til en tilbudsordning, så skal forbrugeren have den ydelse, som han har betalt for. Det kan ikke være på andre måder«, siger Tina Dhanda.

FACEBOOKBliv ven med Politiken