De bor skønt, de spiser godt, og de elsker at rejse.

Men pengene sidder ikke løst hos det århusianske par Povl Spreckelsen og Benthe Kristensen, der er i begyndelsen af 50’erne.

De kommer begge fra familier uden ejerbolig og anden formue, og det har givet dem en forsigtig indstilling til pengesager.

Så selv om deres løn er god – tilsammen tjener de cirka 900.000 kroner årligt – og der efter 26 år i huset i Højbjerg kun er en lille gæld og masser af friværdi, tøver de med at kaste sig ud i større investeringer.

Papirpenge, nej tak
»Der er nogle ting, vi gerne vil have ordnet i huset og haven. Men vi ved, hvad vi har, og vi vil gerne have råd til ferierne. Kan vi så det?«, siger Povl Spreckelsen.

Og hustruen Benthe supplerer:

»Vi vil have det godt i det daglige, men vi vil ikke leve på forventningen om, at alt bare fortsætter med at gå godt i fremtiden. Det skal ikke være papirpenge, vi bruger«.

Ud over rejserne – sommerferiebilletterne til USA er købt – prioriterer parret at hjælpe deres søn og datter på 25 og 22 år økonomisk. De unge studerende deler allerede en forældrekøbslejlighed i Århus, og der skal også være plads i budgettet til, at børnene kan få tilskud til bøger eller en ferieinvitation.

»Vi vil gerne hjælpe dem i vej, hellere end at de som 50-årige arver flere millioner«, siger Povl.

Vil blive i huset
Men samtidig er ægteparret i tvivl om, hvorvidt pensionsopsparingen er stor nok.

I familien er der tradition for at nå en høj alder, og de har tænkt sig at fortsætte en aktiv tilværelse, når de forlader arbejdsmarkedet. Og det skal helst være med base i huset i Højbjerg, som både er passende i størrelsen, ligger tæt på naturen, og hvor naboskabet er godt.

Råd til forbedringer
Men Povl og Benthe har faktisk en så solid økonomi, at de uden at kaste forsigtigheden over bord både kan realisere ønsket om boligforbedringer her og nu og stadig have råd til det gode liv.

Det fastslår rådgiverne Kirsten Lundbye og Jesper Gregersen fra Nordea i Århus, der har givet Povl og Benthes økonomi et tjek.

Formue i forskellige kasser
Parret har et rådighedsbeløb på cirka 18.000 kroner om måneden, når alle de faste udgifter er trukket fra. Og deres samlede formue, bundet i fast ejendom, værdipapirer og pensionsopsparing, løber op i 3,8 millioner kroner.

»Jeres formue ligger i forskellige kasser. Det, I skal tage stilling til, er, om formuen også er fordelt optimalt mellem kasserne«, indleder Jesper Gregersen, der er formuerådgiver.

Gældfri som 60-årig
I dag er huset i Højbjerg belånt med et fastforrentet 6- procents lån med afdrag. Det er kun på 275.000 kroner, og lånet er planlagt til at være betalt ud, når Povl fylder 60 om seks år.

Desuden er lejligheden til børnene delvist finansieret med et rentegarantilån, optaget i forældrenes hus. Det lyder på omkring en halv million kroner, og det er også med afdrag.

Men at sigte efter gældfrihed er ikke nødvendigvis mest fornuftigt, når man som parret vil blive boende i boligen, påpeger rådgiveren.

Ønske: Nye havemøbler
»Det betyder, at I på et tidspunkt bliver nødt til at tage hul på jeres friværdi og spise af den. Og derfor er der faktisk ingen grund til at øge friværdien endnu mere ved at afdrage på gælden«, siger Jesper Gregersen.

Derfor foreslår rådgiverne, at Povl og Benthe springer ud i den række af boligforbedringer, de egentlig ikke havde kalkuleret med lige nu.

På listen over ønsker står udskiftning af taget og vinduer samt efterisolering. Der skal også bygges en carport, og Benthe har længe drømt om et nyt køkken, til at afløse det 25 år gamle og slidte.

»Og nye havemøbler«, siger hun med et smil og et sideblik til gemalen.

Nyt lån - samme ydelse
Kirsten Lundbye har beregnet, at parret kan realisere alle planerne og stadig sidde med stort set samme ydelse som i dag.

Det kræver for det første, at de giver afkald på planen om at være gældfri omkring de 60 år. I stedet kan Povl og Benthe udskifte de to eksisterende lån i huset med et nyt, fastforrentet 6- procents lån.

Lånet gøres afdragsfrit, og løbetiden sættes op til 30 år.

Rejsekontoen er tømt
For det andet bliver lånet forhøjet med 750.000 kroner. Så kan det både dække boligforbedringerne og to mindre, men nødvendige og allerede afholdte investeringer: en altan på forældrekøbslejligheden til 95.000 kroner og en udskiftning af Povl og Benthes brugte bil, der i byttepris løber op i 55.000 kroner.

De udgifter er betalt af en konto, hvor Povl har sat sin overarbejdsbetaling ind, og har dermed næsten tømt puljen af frie midler, som ellers var til at rejse for.

Kassekredit i huset
Når lånet lægges om, er det også en mulighed, at parret tager en del af det som en boligkredit – altså en kassekredit i banken med tinglyst sikkerhed i huset.

»Realkreditlånet er den billigste løsning, hvis pengene skal bruges inden for de næste par år. En boligkredit kan koste noget mere i oprettelse, og renten er variabel. Men har man brug for fremtidig fleksibilitet i økonomien, så kan det være en billig måde at reservere nogle penge i sit hus på«, siger Kirsten Lundbye.

Springer efterløn over
Dermed er fokus tilbage på de ’kasser’, som Povl og Benthes formue er fordelt i. Og kassen med pensionsopsparing bør de efter rådgivernes mening putte mere i fremover end kassen med friværdi.

Formuerådgiveren Jesper Gregersen viser, hvordan Povl og Benthes løbende indkomst vil se ud, når de går på pension. De forventer begge at springe efterlønnen over og blive ved, til de er 65.

Livslang pension
Benthe vil som sygeplejerske få en livsvarig ydelse fra pensionskassen PKA.

Sammen med folkepension, ATP og Den Særlige Pensionsopsparing (SP) kan hun regne med at have cirka 66 procent af sin nuværende løn i hele pensionisttilværelsen. Beløbet reduceres kun med SP-udbetalingen på 5.000 årligt, når hun fylder 75.

Povl har en ratepension hos AP Pension via sit arbejde, og kombineret med ATP, SP og folkepension giver det ham 74 procent af lønnen, fra han er 65 til 75 år.

Kun småpenge efter de 75
Derefter falder indkomsten dramatisk, så han fra 75-års alderen kun får 78.000 kroner i pension om året. Og det bekymrer parret.

»Der kommer nok til at mangle noget, hvis I gerne vil fortsætte den levestandard, I har nu«, konstaterer Jesper Gregersen.

»I kan selvfølgelig tage af nogle af de andre poser og fylde hullerne op«, siger han, med henvisning til, at Povl og Benthe tilsammen har kapitalpensioner, der vil give et engangsbeløb på 620.000 efter skat,, og en mindre post aktier.

Opsparing med skattefordel
Men eftersom Povl betaler topskat, foreslår rådgiveren, at han også sparer mere op på ratepensionen. Det giver her og nu et fradrag i skatten på arbejde – herunder overarbejde. Samtidig kan han, eventuelt ved at forlænge antallet af udbetalingsrater ud over de normale ti år, til sin tid holde beskatningen af pensionen nede på 39 procent.

Vælger Povl at indbetale på sin arbejdsgiveradministrerede ordning, binder han sig ikke til at lægge et bestemt beløb til side i en bestemt periode, men kan skyde penge ind, når han har lyst.

Friværdien er ikke hellig
»Det er også en mulighed, at I flytter nogle af jeres mursten over på pensionsopsparingen gennem en boligkredit«, siger Jesper Gregersen.

Dermed er han igen inde atpå at rokke ved forestillingen om, at friværdien er lidt hellig og helst skal holdes intakt.

»Lidt provokerende kan man sige, at vinder man en million i lotto, føles det for mange nemmere at bruge pengene. Men friværdi i boligen som følge af prisstigninger er jo på en måde også noget, man har vundet – og som man godt må bruge af«.