Det er fyraften og ti minutter i lukketid.

På vej hjem på cyklen skimmer jeg køleskabet i tankerne: Lå der mon et bundt gulerødder? Er der mere rugbrød tilbage ... eller er det blevet for gammelt?

Flere af os planlægger ikke indkøbene mere end den tid, det tager at gå fra cyklen og ind i supermarkedet. Det er ikke særlig smart, hvis man vil undgå at købe fødevarer, der ligger og rådner i bunden af køleskabet.

Med bare en lille smule planlægning er der masser af penge at spare. Det mener Anne Marie Fogh Larsen, der underviser i smalt budget på Suhrs Husholdningsskole.

Spontanitet koster penge
»Det er de færreste, der arbejder systematisk og laver madplanlægning. I stedet handler vi ind på vej hjem fra arbejde og lader os inspirere af, hvad vi har lyst til i øjeblikket. Det er fint, hvis man har tid og penge. Men hvis man gerne vil spare, så er der to helt elementære råd, man kan gå efter: Køb det ind, du har brug for. Og brug det, du har købt«, siger hun.

Hvorfor er mange af os ikke særlig gode til kun at købe, hvad vi har brug for?

»Fordi dybt inde i os sidder der en ursamler, og ofte køber vi ind, som blev vi belejret i 14 dage. De fleste af os er dårlige til at portionsberegne. Eller også kan man ikke lige huske, hvilke varer der allerede står derhjemme og ender så med at smide en hel masse mad ud«, siger hun.

Spar uden at mangle noget
Anne Marie Fogh Larsen har masser af råd til, hvordan man sparer på madbudgettet, uden at det kan mærkes. Og råd nummer et er altså: Planlæg dine indkøb.

»Man behøver ikke holde møde, men bare tale om det under morgenmaden mandag morgen: Hvor mange er vi hjemme i løbet af ugen? Behøver vi lave mad hver aften, eller kan vi nøjes med to dage? Nu er det jo sæson for rodfrugter, så man kan lave en suppe som hovedret den ene dag og spise den som forret den næste. Det er godt at have flere planer med råvarerne«, siger hun.

Godt at handle efter sæsonen
»Det er en rigtig god ting at handle efter sæsonen, for det er der, at varerne er billigst og bedst. Desuden er der naturlig variation, så du ikke behøver tænke så meget over, om du nu kommer hele vejen rundt. Lige nu kan man lave gode fyldige supper og masser af gryderetter. Mos, rodfrugtspuré, en let stuvning og så ellers spare lidt på kødet«, siger hun.

Du kan dele med andre
Men hvad hvis man er single og ikke har en hel familie, man kan købe til og lave mad til?

»Man behøver jo ikke begrænse sig lige til sin egen lille familie. Man kunne jo godt lave en dag, hvor man laver mad sammen med nogle venner. Tage et halvt lam og lav hyggelørdag, hvor man også koger marmelade. Eller man kan dele sit hvidkålshoved med naboen. Man kan også lave en frokostklub på arbejdet. Eller lave store portioner, som man fryser ned«, siger Anne Marie Fogh Larsen.

Kig på portionsstørrelser
Desuden er det en god idé at blive bedre til at beregne portionsstørrelser, mener hun. Faktisk behøver man ikke hælde mere pasta i gryden, end hvad der svarer til 100 gram per person. På den måde strækker madvarerne længere, og der er måske oven i købet råd til at gå efter bedre kvalitet.

Og så er der helt klare pengeslugere, man bør undgå, hvis man vil leve på smalt budget, mener Anne Marie Fogh Larsen.

»En grovbolle hos bageren koster måske 8 kroner. Der kan man jo lave en hel bradepande brød selv, og hjemmebagt brød er altid lækkert at servere. Jeg ved godt, at folk siger, at de ikke har tid. Men det kræver ikke andet end 10 minutter om morgenen, hvor man laver en koldhævet dej på røremaskinen – man behøver ikke engang stikke fingrene i dejen.

Og så kan man tage den ud af køleskabet, når man kommer hjem om aftenen. Du kan også gøre det fredag aften, så du har lækre nybagte boller i weekenden. Det er så billige point. Og ofte handler det bare om at justere sin adfærd en smule«, siger hun.

Undgå impulsindkøb
En anden måde at spare penge på er ved at undgå de dyre impulskøb på tankstationen søndag aften. Det er en god idé at have et gedigent basislager, så der altid er mulighed for at lave et godt måltid, hvis man ikke når at købe ind.

Det begrænser brugen af dyr takeaway, mener Anne Marie Fogh Larsen. Man bør eksempelvis altid have en pose havregryn stående, og havregrøden kan nemt piftes op til et indbydende måltid med tørret abrikos, æbler eller andre slags toppings.

Tilbud er ikke altid gode
Desuden er der én ting, man skal holde sig for øje: Et tilbud er ikke altid et godt tilbud.

»Man kan selvfølgelig spare en masse mange ved at handle stort ind. Ikke mindst til ens basislager. Men hvis man aldrig bruger quinoa, så hjælper det jo ikke at få det til halv pris. Køb kun de ting, du ved, du kan nå at bruge, inden de bliver for gamle«.

Og så er der en vigtig huskeregel, som muligvis er den allervigtigste, mener Anne Marie Fogh Larsen:

»For mig er kvalitet vigtigere en kvantitet. Det er vigtigt at støtte den lille ostemand, slagter eller fiskehandler. Det handler ikke kun om at få meget for pengene, men også om at få noget, der er godt«.