Annonce
Vi guider 1. jan. 2010 KL. 06.00

Vi guider Du bliver rigere i 2010

2010 byder på skattelettelser, lave renter, multimedieskat og øgede afgifter

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Mange danskere vil få ekstra luft i budgettet i 2010.

En del politiske og økonomiske omvæltninger næste år får nemlig direkte betydning for den enkeltes pengepung.

»Billedet er generelt, at dem, som beholder deres job, får en pæn indkomstfremgang«, siger Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank.

Skattereform og lave renter
Blandt de største ændringer er skattereformen, som træder i kraft den 1. januar. Med den sløjfes mellemskatten, mens bundskatten sættes ned.

GUIDESådan får du mest ud af skattepakken

Samtidig vil boligejere med et variabelt forrentet lån tydeligt kunne mærke, at renten er faldet i hele 2009 efter at være steget det meste af 2008.

»Det er altså virkelig mange penge, man får ud af skattelettelserne i 2010. Har du samtidig et rentetilpasningslån, der bliver tilpasset ved årsskiftet, vil du kunne mærke en stor forskel. For en almindelig familie i et almindeligt hus med et almindeligt rentetilpasningslån, kan det sagtens dreje sig om 4.000-5.000 kroner om måneden«, siger Kim Valentin, privatøkonomisk rådgiver i Finanshuset Fredensborg.

LÆS ARTIKELFlekslånsrenten slår bundrekord

For det stigende antal familier, der er berørt af arbejdsløshed, vil skattelettelser og lave renter dog sandsynligvis føles mindre markante.

I oktober var 118.300 danskere ledige, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik. I juni 2008 var antallet bare 45.800, men selvom antallet altså er mere end to en halv gange så højt i dag, er der stadig tale om et meget lavt niveau, understreger Steen Bocian.

LÆS ARTIKEL318.000 får ingen hjælp ved fyring

»Ledigheden er krøbet op på 4,2 procent ifølge den seneste opgørelse. Det er stadig markant lavere end for 5-10 år siden, og det betyder trods alt, at cirka 96 procent ikke er ledige«, siger Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank.

Multimedieskatten træder i kraft
Et andet nye begreb i de danske budgetter næste år er multimedieskatten, som erstatter den tidligere beskatning af fri telefon.

GUIDEFå mest muligt ud af multimedieskatten

Skatten pålægges alle, der har arbejdsgiverbetalt telefon, internet eller computer, men selvom den nye budgetpost har fået stor opmærksomhed, vil den ikke få den store betydning, vurderer Steen Bocian.

»Man skal betale skatteværdien af 3.000 kroner, altså sådan cirka 1.500 kroner. og det er ikke noget, der vil æde skattelettelsen op for nogen«, siger Steen Bocian.

Få mest muligt for pengene
Kim Valentin er enig. Han påpeger desuden, at skatten er flad. Man betaler altså det samme, uanset, om arbejdsgiveren betaler for et eller flere goder. Det vil derfor være en god forretning at få så mange goder som muligt.

LÆS ARTIKELFagforbund: Kræv mere fryns for medieskatten

»Multimedieskatten er småpenge. Selvom den er penge op af lommen, vil du kunne få en hel del mere ud af det, hvis du udnytter det fuldt ud og får betalt internet, computer og telefon af din arbejdsgiver«, siger Kim Valentin.

Højere afgifter på slik og varme
I samspil med andre økonomiske faktorer vil multimedieskatten dog kunne spille en rolle i et husholdningsbudget, vurderer Steen Bocian.

»Dér hvor det kan gøre ondt er, hvis du bor i en kommune, der sætter skatten op, skal betale multimedieskat og bruger mage af de varer, som der kommer afgifter på i 2010«, siger han med henvisning til blandt andet slik, is, tobak vin og opvarmning, som vil blive pålagt større afgifter i det kommende år.

En gennemsnitlig dansk husstand skal eksempelvisbetale op mod 1.500 kroner mere om året i grønne afgifter.

LÆS ARTIKELDin el og varme stiger med 1500 kroner

Alle med en årsindkomst på mindre end 360.000 kroner bliver til gengæld kompenseret gennem en ny grøn check på 1.300 kroner per voksen og 300 kroner per barn.

Den grønne check bliver gradvist nedtrappet mellem en årsindtægt på 360.000 og 377.000 kroner.

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer