Annonce
Vi guider 21. apr. 2008 KL. 13.49

Vi guider Guide: De værste strømslugere i dit hjem

Det kan være dyrt at lave en kop espresso eller lade håndklædetørreren stå tændt uafbrudt. Her er 10 ting, der koster kassen i el, hvis du misbruger dem.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Strømsluger-top 10

Se strømforbruget og prisen på 10 ting, der for eksempel ikke er indstillet rigtigt eller kører uafbrudt.

Tallene handler om et såkaldt worst case scenario og viser forbrug i kWh og kroner på et år.

1. Elgulvvarme
Fejl/fifling m. termostat og/eller for dyb placering.
4.672 kWh - 9.344 kr.

2. Affugter
Affugter, der kører uafbrudt.
2.628 kWh - 5.256 kr.

3. Gourmétkaffe/espressomaskine
(Tal fra et rigtigt eksempel - de fleste espressomaskiner bruger noget mindre strøm)

5 kopper dagligt til opvarmning, kværn, damp.
2.190 kWh - 4.380 kr.

4. Spillekonsol
Tændt hele tiden.
1.577 kWh - 3.154 kr.

5. Nyt plasma-tv på mindst 50"
Bruges til tv og radio 8 timer hver dag.
1.460 kWh - 2.920 kr.

6. Større hobbyværktøj (kompressor, elhøvl, drejebænk m.v.)
Utæt kompressor, glemt tre uger i en sommerferie.
1.008 kWh - 2.016 kr.

7. Akvarium
Varmelegeme sat til f.eks. 25-26 grader og stuetemperatur 20 grader.
930 kWh - 1.860 kr.

8. Havefontæne/filter/pumpe
Tændt hele døgnet.
876 kWh - 1.752 kr.

9. Terrassevarmer
Tændt 3 timer hver sommeraften.
540 kWh - 1.080 kr.

10. Håndklædetørrer
Tændt hele tiden.
525 kWh - 1.050 kr.

Kilde: Elsparefonden for Bolius

De fleste ved, at et gammelt køleskab eller vaskemaskine kan være dyre i strøm.

Men her er en liste over andre apparater, der kan koste tusindvis af kroner hvert år, hvis du ikke bruger dem rigtigt.

De tre mest strømslugende apparater på listen, espressomaskinen, plasma-tv'et og håndklædetøreren, koster dig tilsammen over 8.000 kroner i strøm om året.

LÆS OGSÅAflæs el-måleren og tag toppen af el-regningen

Det er Bolius, Boligejernes Videnscenter, der har bedt Elsparefonden om at lave en top 10-liste over de mest overraskende strømslugere i hjemmet.

4.380 kr. om året i strøm for at lave kaffe
Listen viser et aktuelt eksempel fra en forbruger, der betaler 4.380 kr. om året alene i strøm - eller 2,40 kroner per kop - for at lave fem kopper kaffe om dagen på en espressomaskine.

Apparater sluger så meget strøm, fordi det både varmer vand op, skal kværne kaffebønnerne og lave damp.

LÆS ARTIKELFå styr på strømmen og spar penge

Plasma-tv kan blive en dyr fornøjelse
Et andet eksempel viser, at hvis plasma-tv'et på 50 tommer bruges til både at se tv og høre radio otte timer hver dag, bliver din elregning alene for det 2.920 kroner hvert år.

Og er din håndklædetørrer tændt uafbrudt, kan det koste dig 1.050 kr. om året.

De tre ting koster dig altså alene 8.350 kr. i strøm om året. Den samlede årlige el-regning for alle ting på top 10-listen er 32.812 kr.

Dyrt at varme op med håndklædetørrer
Din el-regning kan især blive høj, hvis du glemmer at slukke for appareterne, eller hvis du simpelthen har pillet ved termostaten til din gulvvarme eller din håndklædetørrer.

SE OGSÅSpar på energien med sms'er

»Nogle fifler med termostaten for at få varme hele tiden i stedet for at lade gulvvarmen eller håndklædetørreren slå til og fra, som den skal. Det er en meget dyr måde at få varme på«, konstaterer Troels Fjordbak, der er konsulent i Elsparefonden til Bolius.

nyheder@pol.dk

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer