Annonce
Vi guider 4. mar. 2009 KL. 14.59

Vi guider Sådan får PH-lampen plads til en A-pære

Tjek.dk har lyttet til læserne og kommer her med en guide til, hvordan du skaber plads i PH-lampen til en energisparepære.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Så meget sparer du

Hvis du...

skifter en 100 watts glødepære med en 23 watts A-pære med en levetid på 15.000 timer. Hvis lampen er tændt i tre timer i døgnet og din el-pris er 1,75 kr. pr. kilowatttime.

...sparer du 151 kroner i strøm om året.

Pæren har vi købt til 139,95 kroner hos Lysmesteren.

Kilde: Elsparefondens beregner

Tjek-redaktionen giver efter for læsernes pres: Den gamle PH-lampe dør ikke med glødepæren.

Det skrev vi ellers tirsdag på Tjek.dk i artiklen Gamle PH-lamper dør med glødepæren.

Men siden har rigtig mange læsere gjort redaktionen opmærksom på, at man med nogle få simple ændringer kan få plads til de større energisparepærer i den populære lampe.

Det er pærelet
Vi lovede at prøve det selv. Og indrømmet - det er pærelet.

Det hele handler om at fjerne de to stykker plastic (se billede 1), der sidder på ledningen og fungerer som et afstandstykke mellem lampens top og fatningen. For at få plads til en stor 30 watts energisparepære måtte vi fjerne begge afstandstykker for at få plads til pæren.

Metoden er lidt forskellig afhængig af modellen. Vi testede på en årgang 1980.

Sådan skal du gøre:

1. Fjern hovedskærmen fra 'fatningsshuset'

2. Skub fatningshuset tilbage på ledningen, så du kan komme til fatningen, den røde plade og afstandstykkerne. (Billede 1)

3. Fjern den røde skive og træk det ene eller begge afstandstykker tilbage på ledningen.

4. Sæt nu den røde skive på ledningen igen - helt nede ved fatningen. (Billede 2)

5. Sæt en A-pære i fatningen, træk fatningshuset på igen, så toppen af huset hviler på den røde skive. (Billede 3)

6. Saml lampen igen.

Vi synes ikke, at lampen sidder så godt fast på ledningen uden afstandsstykkerne.

Derfor kan du - hvis pærens størrelse tillader det - save et stykke af afstandsstykkets brede del og sætte det forkortede afstandsstykke fast på ledningen mellem fatningen og den røde plade. Så sidder lampen stabilt igen.

Det er vigtigt, at du overhovedet ikke piller ved trækaflastningsstykket, som er det stykke plastic, der sidder fast i fatningen og ledningen med en skrue. Hvis den ikke er intakt, kan lampen falde ned.

Og vupti - din PH-lampe har plads til en stor A-pære.

louis poulsen, der forhandler PH-lampen oplyser i øvrigt til Tjek.dk, at man købe den røde hulskive i en udgave, hvor midterhullet er så stort, at der er plads til aflastningsstykket i hullet. Så vil lampen også sidde bedre fast uden afstandsstykkerne.

Ikke det rigtige PH-lys
Men som Niels Foldager fra København skriver, så bliver lyset fra PH-lampen aldrig det samme med en energispare-pære som med en glødepære.

»PH beregnede sin lampe med den forudsætning, at lyset praktisk talt opstod i et punkt: Nemlig i glødetråden på en klar pære. Alene at bruge matte pærer strider mod denne idé og lampens hele funktion som en spreder af jævnt, behageligt lys. Med sparepærerne bliver det helt håbløst«, skriver han.

Og Lars Hansen fra Brønshøj er enig:

»At sætte energisparepærer i en PH-lampe er da det rene blasfemi. Energisparepærer egner sig ikke til steder hvor man skal opholde sig mere end fem minutter ad gang. Farvemixet i lyset er helt forkert. Ja, også på nyere sparepærer«, skriver han.

Og ellers kan man jo, som flere læsere anbefaler, anskaffe sig et stort lager af glødepærer, så man har det rigtige PH-lys i mange år fremover.

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer