I resten af ugen bliver Danmark langt om længe ramt af tøvejr, siger vejrudsigten fra DMI.

Det er ikke nok til at tale om det, som man kalder for et »voldsomt tøbrud«. Det kræver, at temperaturen stiger fra frostgader til 8-10 plusgrader i løbet af cirka 12 timer.

Men det er fremragende vækstbetingelser for istapper, frostsprængte vandrør og tusindvis af liter smeltevand.

Forsikringsoplysningen har samlet en en stribe gode råd til villaejere, så de undgår skader på huset.

Før tøvejret sætter ind:
1. Fjern istapper fra taget. Det sker nemmest med en land pind og sikkerhedshjelm. Hvis du ikke kan fjerne istapperne, skal du spærre af, så gående ikke risikere at få istapperne i hovedet. Det kan være livsvarligt.

Hvis en istap falder ned fra 1. sal, vil den nå en hastighed på næsten 30 kilometer i timen, når den rammer jorden.

Ved det seneste tøvejr blev mindst to danskere ramt af nedfaldne istapper i København.

LÆS ARTIKELEn istap satte en stopper for Karin Kjems arbejdsliv

»Får en fodgænger en istap i hovedet, rettes erstatningskravet mod husejeren. Var husejeren klar over eller burde være klar over, at istapperne kunne falde ned og intet havde gjort, skal der betales erstatning. Har husejeren ingen ansvarsforsikring, må han selv betale erstatningen«, siger konsulent i Forsikringsoplysningen, Ricardo Krogh Pescatori.

Væk med fygesneen og snedriver
2. Fjen fygesne på loftet, før det smelter. Det er nemt at fjerne med en kost og et fejeblad, mens det stadig er sne. Når først det smelter, kan det give store vandskader.

3. Fjern snebunker og snedriver, der ligger tæt på huset. Grav om muligt render, der kan lade smeltevandet væk fra huset. Renderne skal naturligvis have fald væk fra huset.

TJEK DIT VEJRSe din lokale vejrudsigt på Vejret.dk

Det kan give skader på husets murværk og fundament, hvis der er meget smeltevand, der ikke kan komme væk.

4. Hvis smeltevandet kan trænge gennem døre, udluftningskanaler eller kældervinduer, bør man dække af med en tilskåret krydsfinérplade eller sandsække.

Understøt flade tage
Når tøvejret sætter ind, bliver sneen meget tung. Meget våd sne vejer 700-800 kilo pr. kubikmeter. Så stiger faren for, at tage kan kollapse under de massive snemængder. Det skete flere tusinde gange sidste vinter, og det gik især ud over landsbrugsbygninger.

5. Ligger der mere end en meter sne på taget, bør det fjernes, hvis det er muligt. Snedriver ligger oftest på læsiden af taget, og kan mange gange skovles ned fra taget fra en stige.

6. Tage af trapezplader på udhuse og skure kan bue nedad på grund af sneens vægt. Kan sneen ikke fjernes, bør der sættes et par "hjælpestolper" under taget for at understøtte den store belastning.

Mens tøvejret står på
7. Her handler det først og fremmest om at holde øje. Hvis det drypper ned fra loftet, kan man spænde et stykke plastik ud og lede smeltevandet ned i en balje.

8. Du skal også holde øje med, at de tætninger, du har lavet ved kældervinduer og udluftningskanaler, virker efter hensigten.

9. Og så bør du fjerne indbo, der risikere at blive skadet af smeltevandet.

Tjek dine vandrør
10. Endelig skal du være opmærksom på dine vandrør. Under hård frost opdager du ikke nødvendigvis et sprængt vandrør. Skaden dukker først op, når det frosne vand i røret bliver tøet op. Og det fører ofte til omfattende og meget dyre vandskader.

»Hvis et af dine vandrør er frostsprængt vil vandet fosse ud i huset, når det begynder at tø. Luk for alle ting i hjemmet, der bruger vand, og tjek din vandmåler. Den vil hurtigt afsløre et sprængt vandrør«, lyder rådet fra Riccardo Krogh Pescatori.

Forsikringen dækker ikke
Og det kan blive meget dyr, for forsikringen dækker ikke frostsprængning af rør eller installationer i utilstrækkeligt opvarmede lokaler, medmindre skaden skyldes tilfældigt svigtende varmeforsyning.

Hvis forsikringen skal dække vandskader efter smeltet sne kræver det, at der har været såkaldt voldsomt tøbrud – med mindre din forsikring indeholder en særlig dækning. Og tøvejret i denne omgang ender ikke i et voldsomt tøbrud.

Det har fem-seks sommerhusejere på Fanø for nyligt måtte sande. I over en uge fossede vandet ud i husene, der ikke var vinterklargjort. Udover en vandregning på op til 40.000 kroner kommer alle følgeskaderne, der sagtens kan løbe op i flere hundrede tusinde kroner.

LÆS ARTIKEL Ejere af drivvåde sommerhuse på Fanø skal selv betale

Penge, som man selv skal finde i budgettet.

Artiklen blev bragt første gang på Politiken.dk 28. december 2010.