Annonce
Vi guider 7. mar. 2011 KL. 14.06

Vi guider Sådan beskærer du træer og buske

Hvad, hvornår og hvordan? Planteskoleejer Poul Petersen svarer på sæsonaktuelle spørgsmål om beskæring.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Vigtige råd om beskæring

Brug ordentligt værktøj. Det giver renere snitflader, og det hele bliver meget sjovere.

Kig meget grundigt og fra flere vinkler på den plante, der skal beskæres. Er en gren først savet af, kan den ikke sættes på igen.

Lad ingenstubbe blive tilbage.

Undgå vandrette snit ? især ved savning ? så regnvandet kan løbe af.

Beskær hellere for lidt end for meget.

Kilde: Poul Petersen, Overdam Planteskole

Jorden er kold og hård, og der er endnu langt mellem spirende tegn på liv i haven.

Alligevel er der rigeligt at tage fat på derude, for netop nu er det sæson for den store og grove beskæring af havens træer og buske.

Hvornår skal man beskære?


»Langt de fleste planter beskæres bedst i perioden januar til marts«, fastslår planteskoleejer Poul Petersen, som i mange år har holdt beskæringskurser for haveinteresserede.

LÆS TJEKLad saven gøre det grove havearbejde

Han tilføjer dog, at hvis det er køligt, skal man vente med at klippe f.eks. roser, lavendel og sommerfuglebusk ned, og træer som ahorn, valnød, birk og vinplanter skal først beskæres i det sene efterår, da de ellers vil bløde kraftigt.

nej,  ikke sådan! Æbletræet her har været udsat for voldsom beskæring og har derfor sat masser af vanris. En tung gren har revet barken af træet, som Poul Petersen bruger som skrækeksempel på sine beskæringskurser.

Hvorfor skal man beskære?

»Planter kan sagtens klare sig uden nogensinde at hilse på en sav eller en saks, men beskæring af havens træer og buske er vigtigt, for at planterne ikke skal gro én over hovedet eller brede sig for voldsomt. Beskæring fremmer ny vækst, som kan give flere blomster og frugter, og med den rette beskæring kan man understøtte plantens naturlige vækst. Det er også oplagt at fjerne døde og svært beskadigede dele af planten, når man beskærer«.

Stort  og småt. Poul Petersen saver denne gren af æbletræet, fordi den vokser lodret og parallelt med en anden gren, som skal have plads, lys og luft. Dernæst skal en del af smågrenene klippes af helt inde ved stammen.Hvordan skal man gøre?

»Det er vigtigt, at beskæringen er så korrekt som muligt. Saksen og saven er haveejerens vigtigste redskab, men man skal selvfølgelig vide, hvordan de bruges. Køb eller lån bøger om beskæring, deltag i kurser om beskæring, eller følg rådene her på siden, så er det ikke så svært, som man umiddelbart skulle tro«.

Hvad kan man gøre galt?

»En typisk fejl er den såkaldte varmemesterbeskæring, hvor man skærer alle grene over i samme højde. Men når man beskærer unge og gamle grene i flæng, går plantens hormoner amok, den danner masser af lange, tynde skud. På frugttræer resulterer den slags i små og dårlige frugter«.

Æblesnit.  Den tætte kost af æblegrene til venstre for Poul Petersens ansigt består af en masse halvafklippede smågrene, som højst giver nogle små grønne æblegnallinger. Tynder man ud i grenene ved at klippe nogle af dem helt i bund og lade andre vokse ud, får man med tiden en mere åben frugtgivende variation ligesom de vandrette grene i venstre side af billedet.

Skal man beskære hvert eneste år?

»De første 6-7 år skal man ikke beskære nye frugttræer, men derefter er det lidt som at spille skak: Man skal være et træk eller to foran og langsomt justere træets vækst. Det ene år skærer man lige over et sideskud, og året efter kan det så skæres af, når det har dannet nye sideskud. Målet er at åbne træet og give plads til ny vækst. I gamle dage sagde man, at der skulle være plads til at kaste en bowlerhat mellem træets grene, og det mål holder stadig«.

lettere  klip. Pres grenen væk fra saksens skær, så er den meget lettere at klippe over, lyder et beskæringstip fra Poul Petersen.Er der nogen beskæringsopgaver, som er umulige?

»Ældgamle frugttræer kan være svære at beskære rigtigt, hvis det ikke er gjort i årevis. Her kan den bedste løsning være at acceptere det som et prydtræ, som ikke giver brugbar frugt«.
Hvad sker der, hvis man skærer gamle buske helt i bund?

»Saver eller klipper man alle grene ned til 40-50 centimeters højde, får planten en foryngelseskur og gror med fornyet kraft. Uægte jasmin og forsytia kan få flotte skud på halvanden til to meters højde allerede samme år. Tænk, hvis man kunne gøre det samme med mennesker ...«.

Grove  grene. Kejserbusken hører til havens grovere buske. Poul Petersen fjerner en stor, gammel, grov gren midt inde i busken med en foldesav. Grenen beskæres cirka 10 cm over jorden. Man kan passende udtynde cirka 20 procent af busken hvert eller hvert andet år, råder fagmanden.

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer