Drømmer du om blomsterflor og lækre afgrøder, men er du et stort spørgsmålstegn, når du først står med spaden i hånden?

Vi har spurgt Jesper C. Corfitzen, gartner og havekonsulent hos Haveselskabet, hvordan begynderen får taget hul på havearbejdet. Få også hans tips til projekter, der ikke kræver den store arbejdsindsats.

Registrer haven

I følge Jesper C. Corfitzen begår mange nye havejerere den fejl, at de ikke tager sig tid til at registrere og opleve deres have, før mortorsaven og lugejernet kommer på overarbejde. Det kan få fatale følger, hvis man eksempelvis overser et staudebed, fælder det forkerte træ eller skambeskærer buske, så det tager dem flere år at komme sig.

LÆS BREVKASSESådan beskærer du træer og buske

»Brug det første år på at lære haven at kende, før du tager store beslutninger. Iagttag havens bede, se hvad der kommer op. Måske gemmer det vinter-kedelige bed på gamle stauder, og måske får den stikkende busk de smukkeste blomster«, lyder rådet.

En hjælp kan være at anskaffe en notesbog, hvor havens udvikling noteres gennem forår, sommer og efterår. Hvad sker der i bedene? Hvilke planter er du glad for? Skriv også ned, hvordan du har lyst til at bruge haven. Registrer, hvor solen er hvornår, hvor der er læ og så videre.

Måske opdager du nye hyggekroge eller placeringsmuligheder for bede og krukker som du kunne overse i hastværk.

Desuden er det værd at notere, hvordan havens jordforhold er. Er jorden sandet og porøs eller leret og tung?

Hvilken slags haveejer vil du være?

Når du har brugt tid på at observere haven, og har dannet dig et overblik, kan det være en god ide at lave en have-plantegning.

Tegn bede, opholdssteder og eksisterende bevoksning ind. Overvej hvad der ville klæde bedene, hvor høje og fyldige planterne skal være, og hvilke farver du er ude efter.

LÆS GUIDESådan gør du havemøblerne forårsklar

Husk også at tænke på forholdene. Er der sol eller skygge? Hvordan er jorden? Det er altafgørende for haveprojekternes succes.

Når du har fået et overblik over haven, dens forhold og hvordan du gerne vil bruge den, er det nødvendigt, at du overvejer, hvor meget arbejde du ønsker at lægge i den.

Vil du ligge med hovedet i bedene hver weekend, eller skal den kunne passe sig selv?

LÆS ARTIKEL Klip hækken i former

Er du mest til det sidste anbefaler Jesper C. Corfitzen, at du holder dig fra at anlægge komplicerede staude- eller rosenbede. Gå i stedet efter det man kan kalde 'den vilde have'.

Den vilde have

Gode planter i denne forbindelse kan være fingerbøl, lupin, klokkeskilla, narcisser, bronzeblad, hosta og akeleje. De klarer sig selv og giver flot farve.

Ud over disse stauder kan en blanding af 1-årige sommerblomster fra planteskolen være en nem og farverig løsning.

Sæt dem til at forspire i vindueskarmen nu, og plant dem ud når nattefrosten er overstået. Tidligst efter 1. maj. Georgineknolde bør også først puttes i jorden, når nattefrosten er vel overstået.

Vil du lægge tulipaner eller andre forårsløg, kan det lige nås endnu, men forvent ikke det store af dem i år.

Sommerblomstrende løgplanter som prydløg og liljer skal i jorden nu, hvis du vil have glæde af dem denne sommer.

»Kast endelig mange løg i haven«, råder Jesper C. Corfitzen.

LÆS GUIDEHer er tre forskellige måder at slå græs på

Udover at den vilde have ikke stiller høje krav til aktivitetsniveauet, så går den også godt i spænd med tidens fokus på ren natur uden kemi. Vælger du at lade naturen passe sig selv behøver du ikke være efter den med sprøjtemidler og gift. Breder enkelte planter sig for meget kan du nøjes med at begrænse dem og lade de øvrige være.

Hvad med en køkkenhave?

Også i tråd med tidens fokus på økologi, vælger flere og flere at anlægge køkkenhaver eller at plante spiselige afgrøder i krukker og bede. Og det behøver slet ikke være svært.

Her er tips til et par nemme køkkenhave-projekter:

Vi du gerne plante lækre krydderurter, der kan forsyne sommermaden med smag, skal du droppe supermarkedets færdige versioner. De har aldrig vokset udendørs og klarer derfor sjældent mosten. Køber du dine krydderurter hos planteskolen, er de dyrket med henblik på udplantning. De vil derfor være langt mere robuste og levedygtige.

LÆS GUIDEDyrk dine egne krydderurter

Vent med at plante krydderurterne ud i krukker, bede eller altankasser til nattefrosten er helt væk, og dagene er lune. Urter som purløg og radiser kan dog sættes i jorden fra midten af april. De skal nok klare de kølige nætter.

Tomaten er dejlig nem og taknemmelig plante, men den er også varme- og lyselskende og klarer sig derfor bedst i krukker eller baljer på terrassen. Så er den beskyttet mod kulde, hvis sommeren ikke bliver varm.

Vil du smugstarte tomatplanterne kan de fordyrkes i et lyst vindue i op til 14 dage før udplantning. Vokser de indendørs i længere tid risikerer du, at lysmanglen gør planterne lange og ranglede. Plant først tomatplanterne ud, når nattefrosten er helt væk.

FACEBOOKBliv ven med Politiken