Med erfaringer fra sin egen fritidshushave giver journalist Karina Demuth tips, tricks og ideer til både begyndere og mere erfarne haveejere i en ny bog ’Ny i haven - fra drøm til virkelighed’.

Haven bestod i al sin enkelhed af en rustik græsplæne, et par store gamle æbletræer og et meget langt raftehegn.

Og midt på grunden: det yndigste hus. Lille bitte med mos på taget og sitrende af stille poesi og uspoleret charme.

»Jaah«, sagde ejendomsmægleren betydningsfuldt, mens han viste rundt i skæret fra et flakkende stearinlys (det var midt om vinteren, og huset var uisoleret og uden elektricitet og varme).

»Her er jo et hus og en have med rigtig mange muligheder for den rette køber«.

Stedet, som var et dødsbo, havde godt nok været udbudt til salg i et års tid, men jeg fik alligevel en knugende fornemmelse af, at det nu gjaldt om at være hurtig.

LÆS GUIDEFå gang i begynder-haven

»Vi er meget interesserede«, sagde jeg med et advarende sideblik til min knap så mulighedsorienterede mand. »Du behøver ikke at vise det frem til andre«.

Siden, da købet var gået i orden, viste det sig, at der på grunden også var et gammelt skur med en rive samt et tæt krat af brombær, hvis lange tornede fangarme slog hvæsende ud efter en, hver gang man forsøgte at komme dem lidt tættere ind på livet.

FØR.  En stor græsplæne er god til fodbold, men giver ikke den store visuelle oplevelse. Huset var ved overtagelsen malet med rød plastikmaling. Jamen, hvor heldig har man lov til at være, tænkte jeg. Lykkelig og lettere fortumlet.

Små penge – store drømme
En af begrænsningerne, da haven skulle etableres, var, at der ikke var flere penge. De var jo allerede brugt på det lille hus og jorden. Derfor virkede det måske lige flot nok, at vi som det første valgte at investere i et besøg af en havearkitekt.

LÆS GUIDESådan beskærer du træer og buske

Men set i bakspejlet er en god havearkitekt faktisk noget af det bedste, man kan bruge penge på overhovedet, også selv om man ikke har dem. Ja, måske netop når man ikke har dem.

EFTER.  Gårdspladsen med toppede brosten er udvidet, så der er luft omkring huset. Derefter kommer et bredt bed med høje, længeblomstrende stauder. På den måde er der altid noget at se på, både når man kigger ud af vinduet, og når man ser ind på huset, der er blevet sandblæst, kalket og laseret ad flere omgange med gammeldags pigment udrørt i kalkvand. Med små nye kvistvinduer i taget er det mørke loft blevet et lille sove- og arbejdsværelse. Ud over at hjælpe os frem til nogle gode overordnede linjer i haven og spare os for en masse dyre fejlkøb fik jeg nemlig en hel bunke gode råd om, hvordan jeg f.eks. kunne opdyrke mine stauder selv fra frø og bruge de rammer, der var i haven i forvejen, i stedet for at fare ud og købe en masse dyrt og nyt.

I vores tilfælde blev det at lave tingene selv efter de forhåndenværende søms princip genvejen til i løbet af få år og for meget små penge at skabe den have, jeg havde drømt om. Overskydende tagryttere fra rygningen er blevet til små fine rumdelere.

LÆS GUIDESådan kan man pifte villaen op med farver

De tykkeste stammer fra træer, der alligevel skulle fældes eller beskæres, er gravet godt ned i jorden og samlet til rosenbuer, portaler og pergolaer, og murbrokker og gamle betonfliser er brugt til fine trædestier i bedene. Det, der begyndte som en nødvendighed, er altså med tiden blevet vendt til en fordel, der har gjort det hele både sjovere, enklere og mindre forpligtende.

Haveplanen tager form
Landskabsarkitekt cand.hort. og mangeårig formand for Det Kongelige Danske Haveselskab (nu Haveselskabet), Jane Schul, ankom en iskold forårsdag. På forhånd havde hun fået tilsendt en tyk mappe med udklip, der viste, hvordan jeg forestillede mig, at haven skulle se ud. Blandt dem en hel del klip med billeder af gamle engelske herresæder. Pointen var til at få øje på: bugnende bede fulde af blomster på en baggrund af noget vildt og naturligt.

»Meget gerne noget, der ser ud af lidt med det samme, som blomstrer det meste af året i en mængde, så der er nok til, at man kan plukke løs til buketter«, forklarede jeg håbefuldt.

Selvfølgelig skulle der også være en køkkenhave, og helt klart noget med duftende klematis og slyngroser.

»Jeg kan godt lide blåt, men ellers er jeg meget åben«, fortsatte jeg ivrigt. »Bare det ikke kræver for meget pasning. For eksempel har jeg det helt fint med skvalderkål – det kan faktisk være rigtig flot, også selv om det står inde i bedet …«.

Da der endelig kom en pause i talestrømmen, løftede hun hovedet og så mig direkte i øjnene.

»Skvalderkål er en monokultur, så det er enten dem eller de andre«, sagde hun med fagkundskabens knusende realisme. Men jo. Man kunne godt anlægge nogle fine bede med rustikke stauder, der ikke var alt for krævende i forhold til pasning.

Det krævede bare, at jeg klargjorde jorden først.

Før.  Et hegn gav ro og privatliv – men på den upoetiske og lidt rockerborgagtige måde. I dag er hegnet dækket med vedbend og sølvregn, og den lige linje er udvisket med små træer. Nogle uger efter ankom en fyldig og overskuelig oversigt over stauder, sommerblomster, roser og buske, som både var flotte og egnede til en ikke superrutineret haveejer.

Et blomsterhav på én sæson
Det første år var det især blomsterne, det gjaldt. I løbet af foråret dukkede der et par selvsåede limegule kamilleblomster og nogle fine krølbladede blålilla akelejer op helt af sig selv, hvilket jeg betragtede som en storslået og helt uventet rigdom.

Et par ceriserøde gederams var der også. Godt nok var planten i de nyindkøbte havebøger klassificeret som ukrudt, men her i min have udviklede den sig med høje og længeblomstrende spir, som lyste flot op i alt det grønne.

LÆS GUIDE Otte gode råd om at vande haven

Også de forspirede sommerblomster viste sig at være en stor succes. Solsikkerne, morgenfruerne, ærteblomsterne og de stolte kavalerer rejste sig i løbet af få måneder til kraftfulde planter, der efter kort tid gav sig til at blomstre som gale.

under  dække. Pergolaen af naturgrene (t.h.)har fået et tæt grønt tag af sølvregn (i folkemunde Arkitektens Trøst), Fallopia baldschuanica. I krukken en hortensia. Ud over det lykkedes det allerede i den første sæson at starte en bestand af blandt andet flerårige riddersporer, lupiner og tidselkugler. Samt en hær af toårige digitalis og kongelys, der i dag sår sig overalt, og hvis enorme, farvestrålende blomsterspir hvert år spolerer enhver plan om afstemte tone i tone-bede.

Udfordringen blev således meget hurtigt ikke at producere, men i stedet at få plads til de blomster, der allerede var der. Og så er man allerede på vej mod en skøn overskudsposition.

LÆS ARTIKELBioklip er for flittige haveejere

Endelig var der selvfølgelig roserne, og her ventede der for første gang lidt af en skuffelse. Det viste sig nemlig, at ’næsten altid i blomst’, som der står i rosenbøgerne ud for udvalgte sorter, ikke betyder, at rosen er badet i en tæt sky af blomster fra forår til frost. Men blot at dens blomstring er jævnt fordelt over en længere periode. Samt at ’skyggetolerant’ angiver, at en rose kan klare sig hæderligt uden særlig meget lys, men at det under alle omstændigheder vil gå kraftigt ud over blomstringen.

Da jeg tabte tålmodigheden, hev roserne op og plantede dem et nyt sted med mere lys og luft, hjalp det mirakuløst på det blomstrende. Siden er der kommet flere roser til. Mange flere.

nem  og høj. Røllike, Achillea ’Wonderful Wampee’ (i midten) er en længe- blomstrende og nem staude, der giver en god højde i haven.Op og ned ad stolper
Således på plads med det sjove manglede vi egentlig blot det med den vilde og naturlige baggrund. Et langt nøgent raftehegn, som var den barske realitet langs en stor del af skellet, har nemlig den kedelige egenskab, at det lukker rummet og stopper øjet.

For at udviske grænserne og få haven til at virke større og mere spændende gjaldt det derfor om så hurtigt som muligt at etablere en grøn og levende mur.

Løsningen blev masser af vedbend, der er en genial stedsegrøn vækst, når du vil sløre og give illusionen af et frodigt og skyggefuldt dyb, der i princippet kan fortsætte til verdens ende.

For yderligere at bryde hegnets lige linje og give noget ekstra højde supplerede vi med sølvregn, en voldsom klatreplante, der med sine lange røde snoede skud og brus af hvide blomster tilfører sine omgivelser et eventyrligt strejf af noget vildt og vidunderligt.

I folkemunde går planten meget beskrivende under navnet ’Arkitektens trøst’, og når den først har fået fat, er det nemt at lede dens grene videre op af et espalier eller ud over en pergola, hvor den i løbet af ingen tid kan skærme fuldstændig af for eksempelvis en lidt styg udsigt.

LÆS GUIDE Tag børnene med haven

I de efterfølgende år har haven selvfølgelig fortsat udviklet sig. For ejendomsmægleren havde jo for en gangs skyld ret: For den rette køber er der nærmest uendelig mange muligheder i enhver have. Også selv om den indledningsvis blot består af en slidt græsplæne og et meget langt raftehegn.

Mod skellet ind til naboen, hvor der var et åbent tjørnekrat, har de planter, der kom af sig selv, fået lov til at vokse vildt, så vi i dag har et fint lille skovbryn afgrænset fra græsplænen med en smal sti af hårdt stampet jord og træflis.

Der er også kommet et bistade med flittige honningbier, mange fuglekasser, et indgangsparti af gamle krogede nedgravede stammer, der er forbundet i et luftigt tag og plantet til med slyngplanter, der i løbet af kort tid vil lukke sammen i en flimrende skygge.

Velkommen.  Omkring døren og på raftehegnet ses vedbend, Hedera. Omkring stolpen stedsegrøn kaprifolie, Lonicera Henryi. I forgrunden bl.a. bregnen mangeløv, Dryopteris filix-mas og den stedsegrønne børstebregne, Polysticum polyblepharum. haverum. Et par vandhuller og en vandtønde med nøkkeroser, et drivhus bygget af gamle vinduer og klatreroser, der slynger sig jublende til tops i pergolaer og gamle træer. Samt naturligvis en stor køkkenhave med urter og grønt, som nådigt tillader os at opretholde illusionen om et mindre selvforsynende økologisk landbrug.

Men rammerne blev lagt i løbet af det første år, og allerede da vi gik ind i anden sæson, så det virkelig ud af noget. Så den er god nok. Hvis bare man gider, kan det sagtens lade sig gøre på kort tid og for meget små penge at skabe lige den eventyrhave, man ønsker sig.

Se mere på www.schul.dk (landskabsarkitekt Jane Schul) og www.kastanjehegn.dk