Græsslåmaskinen er faktisk den eneste dyre investering, der for alvor giver mening inden for havegrej, og her står valget mellem en håndskubber, en elmaskine og en med benzinmotor, hvoraf den første er den billigste, den anden den nemmeste og den sidste den stærkeste.

Selv er jeg svært glad for min lille bomstærke benzindrevne, men støjsvage og svanemærkede Klippo Excellent GCV, der klipper som en faglært frisør og oven i købet er supernem at starte.

Men man kan ikke entydigt sige, at den ene maskine er bedre end den anden. Det afhænger blandt andet af, hvor stor din græsplæne er, hvor tit du slår den, og hvor mange kalorier du har lyst til at brænde af på projektet.

1. Cylinderklipper med rugbrødsmotor
Hvis du har en lille græsplæne, kan den gode gammeldags cylinderklipper med rugbrødsmotor være det helt perfekte valg. Den er billig i anskaffelse (fås til under 500 kroner) og billig i drift, den er støjsvag, den optager mindre plads i skuret end benzin- og elklipperen, den går meget sjældent i stykker, og hvis den gør, er den nem at reparere.

Du har ikke udgift og besvær med påfyldning af benzin eller opladning af batterier, du skal ikke bøvle med en ledning, der kan blive klippet over i kampens hede, og du får god motion, mens du arbejder.

LÆS GUIDENSkift fitnesscenteret ud med havearbejde

Og resultatet bliver faktisk pænere, end når du klipper med en motordreven rotorklipper, fordi græsstråene med cylinderklipperen bliver skåret flot og rent over, mens de nærmere bliver ’slået’ af ved hjælp af en roterende klinge med rotorklipmetoden. Derfor bliver græsset på de fine golfbaner også klippet med en cylinderklipper – godt nok ikke den lille håndskubbede model, men en motoriseret udgave, der endnu er for dyr til at være en realistisk mulighed til private.

Til gengæld er flere af de nye håndskubbede modeller udstyret med forskellige finesser, der får plæneklipperens cylinder til at rulle ekstra let, så man derved kan spare lidt på kræfterne (tjek f.eks. Fiskars nye model Momentum).

Hvis du skal igennem et større areal, eller hvis græsset har nået at vokse sig højt og sejt, er det bedre at vælge en maskine, hvor der er tilført lidt ekstra muskelkraft:

2. Elplæneklipper
En elplæneklipper er en god løsning til den almindelige lille villahave med et samlet græsareal på 200-300 m². I forhold til en plæneklipper med benzinmotor er den langt mere miljøvenlig, og mange modeller er nærmest lydløse, hvilket i hvert fald dine naboer helt sikkert vil sætte pris på. En anden fordel er, at den er supernem at starte – du trykker bare på en knap, og maskinen er klar. Det gør den ekstra populær blandt ældre havedamer, der kan have problemer med at starte og tumle de tunge benzindrevne modeller.

LÆS TJEKKETTjek: Robotten giver en flot plæne uden sved på panden

Endelig er den super nem at vedligeholde, fordi du ikke behøver bekymre dig om olieskift, udskiftning af tændrør og andre vedligeholdelsesopgaver, som følger med en maskine med benzinmotor.

Strømmen til plæneklipperen kan trækkes via en ledning inde fra huset, eller du kan vælge en model med genopladelige batterier. De første batteridrevne maskiner på markedet fik et relativt dårligt ry, fordi batterierne ikke var gode nok. Inden for de seneste fem år er der imidlertid sket en stor udvikling inden for accu-batterier, så de i dag er langt stærkere, mere holdbare og samtidig nemme at have med at gøre, fordi man kan ’sjat-oplade’. En af de rigtig gode maskiner på markedet er Bosch Rotak 37.

3. Med benzinmotor
Hvis du har en stor have, eller hvis du ikke slår græs så tit, og plænen derfor i perioder får lov til at vokse sig høj, strid og blomstrende, er løsningen en plæneklipper med benzinmotor. Maskinen startes typisk ved, at man hiver i en snor. Nogle maskiner fås dog med elstart, men vær opmærksom på, at elstartdelen ofte har en lidt kortere levetid end selve benzinmotoren.

Nogle benzindrevne plæneklippere skal skubbes, mens andre er selvkørende, så maskinen kører frem, når du holder ned på et gashåndtag. Sidstnævnte løsning kan lyde bekvem, men hvis du hører til den utålmodige type, der gerne selv vil bestemme tempoet (= fuld fart fremad) og godt kan lide at få lidt sved på panden, kan det faktisk være lidt irriterende med en selvkørende maskine, som man måske synes kører for langsomt.

LÆS ARTIKELPlæneklipper skal mose dræbersnegle

Den selvkørende er heller ikke sagen, hvis du har en meget snørklet have, hvor du konstant skal styre uden om buske og pletter med vilde valmuer og bellis, der lige skal blomstre af, før du nænner at slå.

Med bioklip
En af de seneste års store nyskabelser inden for plæneklippere er bioklip. Efter at græsstrået er slået over af den propellignende rotorklipper, slynges det ved hjælp af centrifugalkraften op i maskinens skjold, og på vej ned igen klippes det afhuggede græs i en masse bittesmå stykker, som blæses tilbage i græsplænen.

Bioklipmetoden har flere helt indlysende fordele. Først og fremmest giver du det tilbage til jorden, som du har taget. De små græsstykker vil nemlig hurtigt formulde og afgive næring, så du faktisk slet ikke behøver at gøde. Samtidig vil du forbedre jordens muldlag og mikroliv, fordi du hele tiden tilfører friskt organisk materiale. Endelig slipper du for våde klumper af græs på den nyslåede plæne og for at skulle rende frem og tilbage og tømme en eventuel opsamler.

Bioklipmetoden fungerer bedst, hvis græsset holdes relativt kort og slås en til to gange om ugen i højsæsonen. Hvis græsset bliver for højt, kan det nemt klumpe sammen i maskinen i stedet for at drysse ned i plænen. I så fald: Vælg den højeste klippehøjde. Det har græsset også bedre af, da det dårligt tåler at få klippet mere end en tredjedel af højden per gang.