Annonce
Vi guider 31. jan. 2012 KL. 07.00

Vi guider Guide: Syv tips til forbedring af husets indeklima

Vær opmærksom på husets evne til at afgive fugt og omstille sig til temperaturskift - og tænk over, hvad du slæber ind i boligen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Tjek selv indeklimaet

På Teknologisk Instituts hjemmeside kan man finde hjælp til selv at foretage en vurdering af ens indeklima ved hjælp af afkrydsningsskemaer.

Find skemaer for privatbolig, kontorer og børneinstitutioner/skoler på nedenstående link:

www.teknologisk.dk/2425

Uanset, om man bor i en gammel bygning fra sidste århundrede eller i et skinnende nybyggeri, bør man tænke over sit indeklima. Danskerne tilbringer i gennemsnit helt op til 80-90 procent af deres tid indendøre, og et dårligt indeklima kan derfor har stor indflydelse på sundhed og velvære.

Tommy Bisgaard, direktør for Kalk- og teglværksforeningen, forklarer, at CO2-udslip og bygning af nul-energi huse længe har været det primære fokus i byggebranchen, men han forventer, at velvære, sundhed, komfort og indeklima er det næste store emne.

»De huse, der bliver bygget i dag, er helt anderledes, end dem der blev bygget for 5-10 år siden - og om 5-10 år vil der være sket endnu mere«, forklarer han og fortæller, at huse i fremtiden i endnu højere grad vil være afhængige af elektriske klimaanlæg, og at markant tykkere ydremure gør dem så uigennemtrængelige, at end ikke radiatorer vil være nødvendige.

LÆS ARTIKELIndeklimaet stinker på mange danske arbejdspladser

»Det går rigtig stærkt, og der er derfor mange, der er bekymrede for, om vi nu får alt med - om man i den danske byggebranche kan omstille sig, så de huse, der bliver bygget er sunde«.

Vil man derfor være sikker på, at man har de bedst mulige forudsætninger for ens indeklima, har Tommy Bisgaard nedenstående gode råd:

1. Undgå sundhedsskadelige byggematerialer
Først og fremmest bør man i følge Tommy Bisgaard sikre sig, at bygningen ikke er fremstillet af materialer, der afgiver gasser, medfører lugt- eller støjgener.

Selv anbefaler han tegl og mursten, der ikke afgiver nogle stoffer eller medfører lugtgener, men der er også andre alternativer.

Den frivillige mærkningsordning for byggevarer og produkters påvirkning på indeklimaet, Dansk Indeklima Mærkning (DIM), har på deres hjemmeside en oversigt over de produkter, der indtil videre er omfattet af ordningen og certificeret af Teknologisk institut.

LINKDIM produktoversigt

2. Begræns mængden af fugt og vand
»Fugten fra madlavning, bad og almindelig perspiration skal jo ud af huset igen, så det er vigtigt, at man har nogle materialer, der kan absorbere vandet, så man kan holde en vis luftfugtighed«, forklarer Tommy Bisgaard og fortæller, at ikke alle byggematerialer er lige velegnede til både vandabsorvation og vanddiffusion.

Eksempelvis er træ, beton og gips gode til at absorbere vand, men langt dårligere til at afgive det igen. Tommy Bisgaard anbefaler derfor tegl og mursten, der er hurtige til at smide vandet igen.

I det hele taget er ikke-organiske materialer at foretrække, da der her ikke kan vokse svamp og alger. Har man det på sine teglsten eller mursten, skyldes det, at der sidder snavs på materialerne, hvorpå plante- og svampevæksten kan leve.

Helt praktisk skal man også undgå at tørre tøj indendørs og huske ekstra udluftning efter bad og madlavning.

3. Vær opmærksom på varmereguleringen
Hæv temperaturen til cirka 20 grader, og hold så vidt muligt samme temperatur i alle rum, råder Tommy Bisgaard og fortæller, at han forventer, at især varmereguleringen vil blive en udfordring i fremtiden.

»Klimaforandringer og temperaturstigninger vil betyde et større kølingsbehov - ikke mindst i de lette konstruktioner«, fortæller han og forklarer, at man vil blive nødt til at køle elektrisk - noget vi ikke tidligere har været nødt til i Danmark.

4. Tænk i interiør uden formaldehyd
Møbler, gardiner og træmaterialer kan afgive formaldehyd, som er et kræftfremkaldende stof.

»Man skal virkelig passe på med, hvad man sætter ind i sit hus«, understreger Tommy Bisgaard og fortæller, at det kan godt være, at der kun er formaldehyd i små koncentrationer i et møbel, men hvis størstedelen af ens møbler, træbeklædninger og gardiner har bare et minimumsindhold, kan det samlet set blive til en hel del.

5. Husk udluftning
Det kan ikke siges for tit: Det er vigtigt at sørge for at få skiftet luften i huset ud flere gange om dagen - og det er uanset, om det er på gammeldags maner med åbne vinduer eller med moderne klimaanlæg.

LÆS ARTIKELDanskerne soder luften til med lys

Luft derfor ud systematisk i hele boligen hver dag, og specielt i soverum og bad, også selv om der ikke er kondensdannelse på ruderne (5-10 minutter med gennemtræk mindst 3 gange om dagen).

6. Få tjekket luftskiftet
Et er udluftningen, noget andet er luftskiftet i boligen. Den danske byggelovgivning har igennem længere tid stillet krav til det permanente luftskifte i boliger. For eksempel skal hele luftvolumenen i et opholdsrum skiftes minimum en halv gang i timen, og kravene er endnu højere i bad- og køkkenarealer.

Hvis du har mekanisk ventilation, er det vigtigt, at det er korrekt indstillet i forhold til netop din bolig, samt hvornår man er hjemme, og at anlægget løbende vedligeholdes i henhold til leverandørens vejledning.

Er man i tvivl om luftskiftet er ordentligt i ens bolig, kan man kontakte en indeklimarådgiver for at få en professionel vurdering.

7. Benyt aftræk og ventiler
Endelig kan det være en god ide med aftræk og ventiler i alle rum, da disse giver den bedste luftcirkulation i boligen. Dog er det vigtigt at tjekke ventiler og aftræk jævnligt, så der hverken ligger støv, sidder spindelvæv, hvepsebo, fuglereder eller andre ting, der kan hindre lufttilstrømningen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer